Vilde dyr

Navn
Ree Park Safari

Kom og mød nogle er verdens vilde dyr i Ree Park Safari. Gennem leg, læring og fascinerende aktiviteter vil vi vække børnenes nysgerrighed omkring dyrene og deres levevis, lyde og bevægelser.

En Til Alle til institutioner og dagplejen

Navn
Randers Teater

En Til Alle ordningen sikrer alle børn i offentlige skoler og institutioner i Randers Kommune en tur i teatret hvert skoleår.

Børnehaver skal kontakte teatret for at booke sig ind på en forestilling på 87 10 19 00. Vi gør opmærksom på, at der er indkøbt forestillinger til alle.

Vuggestuer bliver delt op på den måde, at nogle skal se forestillingen lokalt og nogle skal ind og se den på Randers Teater. Dem, der skal se den i deres nærområde, vil få særskilt besked. De øvrige skal booke hos Randers Teater, som de plejer.

Rundvisning: Den Globale Baghave

Navn
Naturhistorisk Museum

Vi tager eleverne med rundt i udstillingen Den Globale Baghave, og taler med dem om de mange spændende dyr, der er udstillet. Rundvisningen tilpasses deltagerniveauet.

Rundvisningen fokuserer på naturens mangfoldighed på tværs af verden og biomer. Til de yngste børn/elever vil vi fokusere på dyrenes udseende og levesteder.

Ved mellemtrinnet undersøger vi også tilpasninger og biodiversitet, mens vi til udskolingen og ungdomsuddannelser også opfordrer til dialog om historien bag - og formålet med - udstillinger som disse.

Bliv Nissehjælpere af 1. grad!

Som sponsor af Nisseskolen glæder Svanerent sig til at byde 10 børnehaver/indskolingsklasser indenfor til en eventyrlig oplevelse.

Nu har din børnegruppe mulighed for at blive uddannet til nissehjælpere af 1.grad – så vi kan hjælpe Viborgs nisser med at være gode bynisser i december måned og sprede god julestemning i Viborgs gader og god julestemning hjemme hos sig selv.

Rundvisning: Afrika

Navn
Naturhistorisk Museum

Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet.

Vi tager på overlevelsestur sammen med de mange forskellige dyr, der lever på Afrikas savanne - vi kommer tæt på både rovdyr og byttedyr, og ser nærmere på deres måde at overleve i den barske natur.

Skovens dyr

Navn
Naturhistorisk Museum

Hvilke dyr er tilknyttet skoven, hvordan lever de, og hvad spiser de? 

Skovens dyr er et undervisningstilbud med formidler til de 4-6 årige. Vi tilpasser det faglige indhold og abstraktionsniveau, så det svarer til børnenes alder og niveau. Der skabes en naturlig progression fra dyrenes levevis, fødekæder og indbyrdes interaktioner til økologi og samspil med mennesket. Vi arbejder blandt andet med sanser og overlevelsesstrategier.

Ulve i Danmark

Navn
Naturhistorisk Museum

Vi ser nærmere på Danmarks største rovdyr - ulven. Efter næsten 200 års fravær er dette imponerende dyr tilbage i dansk natur. Hvorfor var den væk i første omgang, hvordan er den kommet tilbage, og hvorfor har vi en masse frysere fyldt med ulvelort på museet? Alt dette, og mere, får I svar på lige her.

Denne version af ulveforløbet er tilpasset dagtilbud. Børnene opfordres til at stille alle de spørgsmål, de kan (om ulve), og de skal selv afprøve "ulvesprog" i forskellige formater.

Børnehavedag i Kattegatcentret

Navn
Kattegatcentret

Hvad er en fisk? Hvordan holder man en krabbe, og kan man spise tang? Vi dykker under overfladen når de ældste af de yngste besøger Kattegatcentret til et storbørns-eventyr og et program spækket med aktiviteter særligt tilpasset ivrige pilfingre og videbegærlige ”spørge-Jørgener”.

I Kattegatcentret præsenteres børnene for et hav af spændende oplevelser, hvor der blandt andet skal dissekeres sild, fanges krabber, lære om havdyr, lave tangsalt og smage på friskfanget makrel tilberedt over bål og serveret med frisklavet tomatsovs..