Peter Pindsvin

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Gennem fortælling, små øvelser og lege lærer vi pindsvinet at kende. Børnene får lov at røre et udstoppet pindsvin, og vi relaterer dyrets sanser til børnenes egne sanser. Sammen undrer vi os – hvad mon den spiser? Hvor bor den? Hvor er pindsvin henne om vinteren? Børnene introduceres til begreber som hi og puls.

Helt tæt på bænkebideren

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Kom helt tæt på bænkebideren – dyret, vi altid kan finde. Vidste du for eksempel, at det er et krebsdyr beslægtet med rejer? Eller at det har gæller? Eller at der findes cirka 30 arter i Danmark?

Gennem simple undersøgelser, sanseoplevelser og lege bliver vi fortrolige med de små grå. Børnene finder selv bænkebidere og får lov til at se, røre og undersøge dem - måske endda se bænkebiderne i stor forstørrelse.

Undersøg vejret

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Vi laver enkle undersøgelser af vindretning og temperatur og beskriver vejret. Måske løber vi om kap med vinden. Endelig tester vi, om uldsokker eller bomuldssokker er bedst i den kolde vinter.

Kan fint afvikles på legepladsen eller i institutionens nærområde.

Smukke Sally - et forløb om skrald

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Tag Smukke Sally med på tur i naturen. Sally kommer direkte fra storbyen og forstår slet ikke, hvordan man skal opføre sig. Hun smider affald, skærer i træerne og er bange for alt. Heldigvis kan børnene hjælpe Sally med at få styr på, hvordan man skal behandle naturen.

Inden besøget fra Smukke Sally går børnene en lille tur med naturvejlederen, hvor vi finder dyrebamser, der er kommet til skade med affald.

Regnormetur

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Vi danser regnormene op af jorden og undersøger dem nærmere. Hvordan bevæger de sig? Hvordan føles en orm? Kan vi se og høre deres små børster? Hvem er deres fjender – og hvordan forsvarer man sig egentlig mod solsorten, når man er en lille regnorm?
Også egnet for de små, der ikke helt mestrer at gå endnu.

Mikroforsker - et mesterlæreforløb

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Kan man forske, når man er tre år gammel?!? Sagtens!

I dette forløb får både børn og pædagogisk personale et solidt redskab til at arbejde systematisk med at understøtte børnenes nysgerrighed, undren og undersøgelser. F.eks. når de undersøger, hvordan man hurtigst kommer ned ad rutschebanen, når de undrer sig over, hvor smådyrene er om vinteren eller når de spørger, hvor istapperne er blevet af.

 

Forløbet består af:

Dyst mod dyrene - et bevægelsesforløb

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Kan du løbe lige så hurtigt som en løbebille? Eller slæbe som en snegl? Er du stærk som myren eller flad som en bænkebider? Kan du løbe baglæns og forlæns lige hurtigt – som skolopenderen?

Forløbet indledes typisk med, at vi fanger nogle smådyr og finder ud af, hvad det er for nogle. Så finder vi ud af, hvad dyrets superevner er og prøver at efterligne dyret.

Her er fokus på nogle af de 18 grundbevægelser i et legende miljø.

Forløbet kan med fordel foregå i et naturområde, men også i institutionens nærområde eller på legepladsen.

 

22,2. Maritime friluftsaktiviteter

Navn
Natur- og friluftsvejledningen

Naturen er sund - vandet er tiltrækkende og det er spændende, at tage på opdagelse i det maritime miljø.

Tag med natur- og friluftsvejlederen på vandet, og få en unik naturoplevelse i vores gode og forskellige fartøjer, og som kan foregå på: Å, Sø, Odde, Fjord - alt efter målgruppen, fartøjstype, tilladelser, vejret og forsvarlighed/ sikkerhed.

Vi følger Søfartsstyrelsens retningslinjer og har de gældende certifikater og forsikringsforhold på plads.