Helt tæt på bænkebideren

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Kom helt tæt på bænkebideren – dyret, vi altid kan finde. Vidste du for eksempel, at det er et krebsdyr beslægtet med rejer? Eller at det har gæller? Eller at der findes cirka 30 arter i Danmark?

Gennem simple undersøgelser, sanseoplevelser og lege bliver vi fortrolige med de små grå. Børnene finder selv bænkebidere og får lov til at se, røre og undersøge dem - måske endda se bænkebiderne i stor forstørrelse.

Regnormetur

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Vi danser regnormene op af jorden og undersøger dem nærmere. Hvordan bevæger de sig? Hvordan føles en orm? Kan vi se og høre deres små børster? Hvem er deres fjender – og hvordan forsvarer man sig egentlig mod solsorten, når man er en lille regnorm?
Også egnet for de små, der ikke helt mestrer at gå endnu.

Mikroforsker - et mesterlæreforløb

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

Kan man forske, når man er tre år gammel?!? Sagtens!

I dette forløb får både børn og pædagogisk personale et solidt redskab til at arbejde systematisk med at understøtte børnenes nysgerrighed, undren og undersøgelser. F.eks. når de undersøger, hvordan man hurtigst kommer ned ad rutschebanen, når de undrer sig over, hvor smådyrene er om vinteren eller når de spørger, hvor istapperne er blevet af.

 

Forløbet består af:

Litteratur på hjul

Navn
KulturRummet

Hver fredag kl. 9-14 kan dagtilbud - børnehaver, vuggestuer og dagplejere - booke Kulturbussen fyldt med bøger til et besøg på jeres institution. 

Bussen kommer rullende med en masse spændende materialer, som børnene kan gå på opdagelse i, og de kan være med til at vælge bøger til institutionen. 

Bøgerne kan lånes på et depotkort, som du som pædagog eller dagplejer kan få oprettet på biblioteket eller i bussen. Depotkortet giver dig mulighed for at låne materialer i 2 måneder til din institution. 

Vi sætter tid af efter netop jeres behov. 

Oplæsning for dagpleje og vuggestue

Navn
KulturRummet

Bibliotekerne er fyldt med gode historier, og dem vil vi gerne læse højt for børnene.

Vi læser forskellige billedbøger, og vi tilpasser oplæsningen børnenes alder. Under oplæsningen snakker vi med børnene om handlingen og billederne i bøgerne.

Det vil være en god idé at låne de læste billedbøger med hjem til institutionen. Så kan børnene se bøgerne igen og få fortællingen læst flere gange.

I er meget velkomne til at kontakte os og booke en oplæsning på bibliotekerne i Hanstholm, Hurup eller Thisted. 

 

Grejbase og Sansehuse, Sølyst

Grejbasen og Sansehusene på Sølyst (tidl. Natursamarbejdet) er et tilbud til dagtilbud og folkeskoler i Aarhus kommune. Beliggenheden v. Sølyst lægger op til leg og aktiviteter i naturen i området. Der er offentlig adgang til området, som hører under Teknik og Miljø i Aarhus kommune, i dagtimerne.

Grejbase ved Ørnereden

Grejbasens tema er naturen i nærområdet, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det - kun fantasien sætter grænser. Der er bestemmelsesnøgler til insekter, planter og svampe, fangstnet til ture ud til kysten og båludstyr til madlavning. Desuden er der mulighed for at arbejde med jord, sten, fossiler og lære skovens dyr at kende.

Bliv inspireret til hvilke aktiviteter I kan lave ved grejbasen, og læs meget mere om den generelle information i filen: Grejbaseoversigt (nederst på denne side)

Grejbase, Thors Skovhytte

Thors skovhytte har en enestående beliggenhed i skoven - tæt på byen, mellem træerne på en sydvendt skråning ved Thors Mølle i Marselisborgskoven. Skovhytten er ejet af Sport og Fritid - Aarhus Kommune, og fungerer som et grønt foreningshus. Læs nærmere om booking længere nede på denne side
Der er gode muligheder for at lave bålaktiviteter og mad over bål, samarbejdsaktiviteter mm. og så er det naturligt at bruge basen som udgangspunkt for ture i skoven eller til stranden og Den Uendelige Bro, som ligger ca. 10 minutters gang fra basen.