Levende fortælling på biblioteket

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den ældgamle kunstform mundtlig historiefortælling. Bibliotekets egen historiefortæller vil med indlevelse og dramatiske virkemidler fortælle kortere historier. Historierne vil være en blanding af eventyr, nyere børnehistorier og fortællerens egne fortællinger. Indholdet bliver tilpasset aldersgruppen.

Besøg genbrugspladsen

Navn
Nordværk

Book et besøg og få en rundvisning på genbrugspladsen med hele klassen. Lær mere om de forskellige affaldstyper og hvad der efterfølgende sker med affaldet, når det forlader genbrugspladsen. Vi kommer ind på emner som affaldssortering, forbrænding/energiudnyttelse, ressourceknaphed, miljøbelastning, og hvordan man kan forebygge affald - selvfølgelig differentieret efter klassetrin. Der er også plads til elevernes kommentarer og spørgsmål, som et kik ned i containerne giver anledning til. Besøget kan foregå på en af de fem genbrugspladser i kommunen.

Klassepraktik hos SuperBrugsen på Fanø

Navn
Praktik Esbjerg

Vil I opleve en rigtig arbejdsdag sammen som klasse? 🏪

Så tag klassen med i klassepraktik hos SuperBrugsen på Fanø. Her bliver I klædt på til jeres fremtidige fritidsjob og selvstændige praktik i 8. og 9. klasse.

SuperBrugsen på Fanø – Mere end bare dagligvarer

Midt i den charmerende by Nordby på Fanø, finder man øens centrale dagligvarebutik: SuperBrugsen Fanø, beliggende på Hovedgaden 87. Butikken er en vigtig del af lokalsamfundet og fungerer som både indkøbssted og mødested for øens beboere og besøgende.

Jagten på råstofferne

Navn
Nordværk

Jagten på råstofferne er et spil, som foregår på klassen og online. Spillet giver eleverne indsigt i, hvilke råstoffer, der indgår i produktionen af mobiltelefoner. Undervejs får eleverne en forståelse for de enkelte stoffers særlige egenskaber, hvorfor de er så afgørende for telefonens funktionaliteter, samt hvordan jagten på råstofferne og udvindingen af dem har betydning for såvel internationalt samarbejde som udviklingen af samfund. For at vinde spillet skal eleverne gruppevis søge viden, træffe beslutninger og samarbejde om løsninger.

Kunst og affald - Sanseliggør det henkastede

Navn
Randers Kunstmuseum

Besøg Randers Kunstmuseum og kom med på en tværfaglig rundtur i en verden af kunst og affald

Bæredygtighed og grøn omstilling er blevet et vigtigt fokuspunkt i vores samfund, og kunsten har et stort potentiale for at engagere og inspirere os til at reflektere over de mange forandringer, udfordringer og muligheder, som vi står overfor i fremtiden. Hvad er det for en verden, vi ønsker at leve i?

Det virtuelle skibsunivers

Navn
Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Skal dine elever have indsigt i den maritime verden? Vil I have besøg af rollemodeller fra Aarhus Maskinmesterskole og sammen opleve Det Virtuelle Skibsunivers?  

Det virtuelle skibsunivers er en oplevelse, hvor dine elever med VR-briller kan træde ind, bevæge sig rundt, interagere og opleve, hvordan det er at arbejde i de maritime fag. 

De Unges Stemmer Tæller - Overbygning

Viborg Bibliotekerne ser ind i en spændende tid. De eksisterende lokaler for børnebiblioteket og Makerspace skal gentænkes og de unge skal være med! 

I efteråret 2025 er vores fokus at indsamle ideer, viden og inspiration, der kan hjælpe styregruppen og arkitekterne til at skabe de bedste rammer for biblioteket som mødested for børn og deres voksne, unge og kultur. 

På workshoppen får eleverne et oplæg om rum som arkitektonisk virkemiddel og arbejder videre med en design thinking-proces med input fra styregruppen og med eleverne selv som målgruppe. 

Hænder i jorden - tanker mod fremtiden

Navn
Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Skal dine elever have viden om fremtidens dyrkning? Skal de bygge deres eget minidrivhus?

Forløbet sætter fokus på hvordan vi fremadrettet skal dyrke grøntsager og planter – måske er det indendørs i 14 etager. Fremtidens dyrkning sætter fokus på udnyttelse af landbrugsjord, transport, lokal dyrkning mv – alle sammen elementer i forhold til klimapåvirkning. 

Frankenstein

Navn
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

En true crime podcast om skyld og ansvar

Er der en grænse for, hvad en videnskabsmand kan tillade sig? Hvem har ansvaret, når skabelsen går amok? Og hvem er så egentlig monsteret?