GEOVENT - et virksomhedsbesøg med frit fokus

Navn
GEOVENT

Kun fantasien sætter grænser for en faglig 'knage' at hænge dette virksomhedsforløb på, når I besøger GEOVENT, der designer, producerer og sælger udsugning og ventilation.

Arbejd f.eks. historiefagligt med energi og opfindelser i 5.-6. klasse og tag klassen med for at opleve nutidens opfindelser hos GEOVENT fra idé til færdigt produkt.

Udskolingen kunne arbejde med partikel- og svovlforurening i luften i fysik/kemi og afslutte forløbet med at møde en virksomhed, som netop beskæftiger sig med området.

Byg en bæredygtig bro - i metal!

Navn
Mercantec

En bro skal både kunne bære og være bæredygtig. 

I dette forløb vil eleverne få mulighed for at eksperimentere og undersøge forskellige materialers styrke i forhold til at bygge en bro. Eleverne vil særligt undersøge metal som materiale og hvordan det, modsat spaghetti, kan bøjes og bære en bro.

Hvad er meningen?

Navn
Skovgaard Museet

Hvad er meningen? består af tre dele, som giver forskellige tilgange til Joakim Skovgaards værker. Formidlingsforløbet knytter sig til Skovgaard Museet, Viborg Domkirke og www.hvadermeningen.nu. Hver del kan fungere alene, men i sammenhæng giver de en forståelse af Skovgaards billedunivers og en mulighed for refleksion over egne spørgsmål og holdninger til liv, kunst og tro.

Besøg Viborg Domkirke

Navn
Viborg Domkirke

Tag i Viborg Domkirke med klassen, besøget sker på egen hånd, efter forudgående aftale med kirketjernerne (se oplysningerne nederst på siden), og oplev kirkens atmosfære samt Joakim Skovgaards kalkmalerier og oliemalerier, som er en protestantisk billedbibel.

Kreativ idræt

Navn
Animated Learning Lab, The Animation Workshop

Trænger din klasse til en ny vinkel på idrætsundervisningen? Så er dette forløb måske noget for jer!

Her skal eleverne bruge sig selv og hinanden som stop motion figurer.

Besøg Renseanlæg Vest - 7.-10. klasse

Navn
Aalborg Forsyning

Aalborg Forsyning sørger hver dag for at forsyne forbrugerne med bl.a. rent drikkevand, rense husstandenes spildevand sikkert og effektivt på to moderne renseanlæg, og håndterer det regnvand, der falder i byerne. Eleverne får et indblik i vandkredsløbet og principperne indenfor renseanlæg, renseprocessen og energiudnyttelse. Tilbuddet er tænkt som et supplement til den undervisning, skolerne selv forestår.

Aalborg i krig. Opgaver, hands on-kasse

Navn
Aalborg Historiske Museum

Aalborg i krig 1940-45

Aalborgs historie under 2. verdenskrig er dramatisk og begivenhedsrig.
Aalborg Lufthavn lå strategisk i forhold til Norge, og var derfor et af de første mål for den tyske besættelse 9. april 1940. Krigen igennem var der 10.000 tyske soldater indkvarteret i Aalborg, alligevel var det overordnede billede roligt.
I 1943 tog modstandsarbejdet fart, og der udbrød uroligheder i blandt andet Aalborg. En af de allerførste modstandsgrupper i Danmark opstod på dette tidspunkt i Aalborg. Den bestod af teenagedrenge og gik under navnet Churchill-klubben.