Midtbydetektiverne - Godsbanen
Området omkring Godsbanen er fyldt med kontraster, overraskende rum, gamle og nye historier om Aarhus.
Sammen med byvandrer Pernille Helberg Stentoft bevæger vi os rundt mellem forskelligartede steder, ude og inde.
Vi udforsker med alle sanser. Vi ser, lytter og mærker. Vi bliver opmærksomme på forskellige typer af rum og arkitektur og vi registrerer med kamera.
I arkitekturworkshoppen den efterfølgende uge omsætter vi oplevelser, erfaringer og registreringer fra vandringen til konkrete ideer sammen med arkitekt Henrik Jul Ebbesen.
Dyngbyhytten
Dyngbyhytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger i et rekreativt sommerhusområde lige ned til stranden ved Saxild Strand ca. syv km. øst for Odder, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg ved stranden og i den store have.
Stranden er lavvandet og derfor meget velegnet til fiskeri, vandundersøgelser, badning og andre vandaktiviteter.
Der er plads til 24 børn i seks soverum og 6 voksne fordelt på tre dobbeltværelser.
Samtidskunst
Dette forløb har til formål at præsentere eleverne for samtidskunstværker og introducere dem til de politiske, samfundsorienterede og ideologiske tematikker omkring værket. Eleverne vil opnå en forståelse for, hvordan der i samtidskunsten siden dens opstand i midten af 1900-tallet har været en bevægelse væk fra klassiske ideer om, hvad kunst er, og hvordan den skal se ud, mod en mere konceptuel forståelse, som ikke læner sig op ad tekniske kunnen.
Dakbjerghytten
Dakbjerghytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger i det naturskønne kuperede terræn ved bredden af Mossø nær Alken, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg i naturen.
Der er plads til 24 børn fordelt på 5 soverum og 4 voksne fordelt på 2 værelser.
Ud med sproget
Giv dine elever en hel dag med fremmedsprog
Kom på besøg på HHX-gymnasiet og lad dine elever afprøve deres sproglige færdigheder i samarbejde med en HHX-klasse. Der vil være fuld sproglig aktivitet hele dagen for samtlige elever, og der er fokus på kultur, kulturteori og et udvalgt samfundsfagligt eller handelsfagligt emne.
Unge & innovation - kreativitet og samarbejde
Dette forløb udfordrer dine elevers samarbejdsevne og kreativitet i konkurrence med både klassekammerater og elever fra HHX.
Skovens dyr
Hvilke dyr er tilknyttet skoven, hvordan lever de, og hvad spiser de?
Skovens dyr er et undervisningstilbud med formidler til alle klasser i grundskolen. Vi tilpasser det faglige indhold og abstraktionsniveau, så det svarer til elevernes alder og niveau. Der skabes en naturlig progression fra dyrenes levevis, fødekæder og indbyrdes interaktioner til økologi og samspil med mennesket. Vi arbejder blandt andet med sanser og overlevelsesstrategier.
Evolution
Hvordan ”arbejder” evolutionen? Alle livsformer er resultatet af tilfældig variation og naturlig udvælgelse. Skind, kranier, udstoppede og levende dyr illustrerer fantastiske tilpasninger, konvergent udvikling, analoge og homologe karakterer. Eleverne arbejder i grupper med systematik og evolutionære sammenhænge.
Varighed op til 1½ time. Eleverne får kendskab til elementære evolutionære begreber og highlights samt udvalgte case stories og særlige tilpasninger.
Sølyst - Naturaktiviteter med vært
Naturaktiviteter i børnehøjde
Om torsdagen vil der i tidsrummet kl. 9-12 være mulighed for at møde en vært på Sølyst (Louisevej 100 i Brabrand).
Vi åbner op for grejbasen, madpakkerum, toiletter mm. og inviterer til både leg og læring i de naturskønne omgivelser på området, hvor der vil være aktiviteter for alle.
Besøg dyrene, udforsk Krible Krable-land, lav mad over bål, besøg fugletårnet, gå på natureventyr og meget mere.
Aarhus besat - De fem mørke år
Fra 9. april 1940 til til 5. maj 1945 var Danmark - og Aarhus – besat af tyskerne.
Vi skruer tiden tilbage til "de fem mørke år" og hører om både hverdagen og de mange dramatiske begivenheder i Aarhus fra 1940 til 1945. Om rationering og sortbørs, stikkere, luftangreb, modstandsbevægelsens sabotagehandlinger og tyskernes gengældelsesaktioner, der også kaldes schalburgtage.
På denne byvandring kommer vi omkring mange af de steder, hvor de ofte voldsomme begivenheder udspillede sig. Undervejs hører vi blandt andet om: