Informationssøgning til opgaver

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Hvordan skriver man en god opgave?

Det er ikke let at svare på, men et godt udgangspunkt for en god opgave er arbejdet inden. Gennem oplæg og praktiske øvelser får eleverne indsigt i, hvor og hvordan de søger informationer – primært via internettet og bibliotekets hjemmeside. 

Efter formidlerens oplæg om søgeteknikker og kildekritik introduceres eleverne til en søgeprofil, som de skal udfylde med relevante kilder og materialer til deres opgave.

Efter forløbet er der afsat tid til udlån, hvor eleverne kan få hjælp til at låne bøger.

Hvor er opladeren?

Navn
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

- Et projekt om Grundtvig og ånd.

Hvad gør du, når batteriet er fladt, og du ikke kan få forbindelse til verden omkring dig?

Det havde Grundtvig faktisk nogle holdninger til. Han talte om ånd, som en slags trådløst internet mellem mennesker; og han koblede bl.a. ånd sammen med frihed.

Denne ordforbindelse har også fundet vej til Folkeskolens formålsparagraf, hvor der står, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed.

Men hvad er ånd?

Ham der Jesus

Navn
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

#MANDENMEDDEMANGEANSIGTER

Jesus er måske verdenshistoriens største brand. Alle kender navnet, alle ved noget om Jesus, men Jesus er også genstand for utallige fortolkninger, og der findes ikke bare ét, men mange Jesus-billeder.

De mange Jesus-billeder er omdrejningspunktet for projektet, hvor eleverne skal beskæftige sig med vendinger, han efter sigende har brugt, og som er gledet ind i vores dagligdagssprog. Man skal for eksempel ikke ‘kaste perler for svin’ eller ‘sætte sit lys under en skæppe’.

God nok?

Navn
Folkekirkens Skoletjeneste i Randers, Favrskov og Hobro-Mariager

– et projekt om skyld, skam og nåde

”Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok!”

Tidens unge har konstant et loft af idealer over sig. De bombarderes med slogans som ”Never settle”, ”Add to your day” – og ”Enjoy”. Men idealer er netop kendetegnet ved at være uopnåelige, og der opstår problemer, når de unge rent faktisk forventer af sig selv, at de skal nå idealerne. De føler sig forkerte, de skjuler sig, de skammer sig – og med skammen kommer ofte angsten.

Tag med ud og fisk

Navn
Randers Naturcenter

Madding medbringer I selv:)

Vi starter med at samle fiskestængerne, lærer hvad der er hvad, og hvordan det monteres. Vi snakker om, hvilke fisk, der lever i Gudenåen og hvad vi kan håbe på at fange. Denne del foregår med en naturvejleder og herefter er I på egen hånd. 

Turen går nu til Gudenåen, hvor I fordeler jer langs bredden og fisker på livet løs. Er I heldige at fange nogle fisk, skal de renses og kan eventuelt røges på bålet.

Eventuelt kan fisk medbringes hjemmefra og tilberedes ved bålet.

Solsystemet og navigation på stjernehimlen

Navn
Randers Naturcenter

Et spændende undervisningsforløb om vores solsystem med fokus på de forskellige planeter samt tips og tricks til at navigere på stjernehimlen.

Forløbet er sprængfyldt med hands-on aktiviteter og kan evt. kobles med en tidlig morgen hvor vi kigger på stjerner.

Vi lærer om rækkefølgen på planeterne, planet type, solsystemets dannelse samt planeternes kendetegn.

Vi lærer om hvordan vi finder rundt på nattehimlen, hvor vi skal kigge efter planeterne og hvordan vi ikke fare vild.

 

Forløbet tager omkring 2 timer og foregår udenfor

Miljødetektiver

Navn
Randers Naturcenter

3. - 4. klasse - Kaskelot undersøgelse

Vi starter med en samlet introduktion til forurening og livet i vandhullet. Vi snakker om hvordan vi kan bruge smådyrene til at vurdere om vandet er rent eller forurenet. Herefter drager vi afsted i grupper, mod vandhullet med net, akvarier, skeer og bestemmelsesark.

Vi fanger dyr på livet løs og krydser nogen af dem af på vores vandkvalitetsark.

Vi samles og ser hvad vi har fundet ud af.

Fugletur

Navn
Randers Naturcenter

Vi samles i Naturskolehuset og ser nærmere på nogle af de fugle vi oftest oplever. Vi tager også et smugkig på nogle af de mere sjældne fugle. Hvorfor har fuglene forskellige slags fødder op hvorfor er deres næb ikke ens? Det bliver vi klogere på inden I, på egenhånd begiver jer afsted på tur, omkring Naturcenteret med kikkerter og fuglebøger, for at se om I kan finde nogle fugle!

Introduktionen i Naturskolehuset varer omkring en time. Der findes flere ture, af forskellig længde I kan begive jer ud på fra Naturcenteret, vi hjælper gerne med at udvælge en for jer:)

Fotosyntese og Respiration

Navn
Randers Naturcenter

Vi starter med en introduktion til fotosyntese og respiration. Herefter opdeles eleverne i 4 grupper og flytter rundt mellem 4 workshops.

Workshops:

  • Vi måler fotosyntese på planter med digitale hjælpemidler (PASCO)
  • Vi måler respiration på mus med digitale hjælpemidler (PACSO)
  • Vi ser på tværsnittet af et blad i mikroskop
  • Vi arbejder med nogle figurer der sikre at vi får emnet helt ind under huden

Vi slutter af med at eleverne gennemgår figurerne på klassen og får afklaret eventuelle spørgsmål.

Fjordens Hemmeligheder

Navn
Randers Naturcenter

Et fantastisk arrangement for skoleklasser, der har lyst til at få sand mellem tæerne og salt i håret.

Vi går på jagt i det marine miljø og leder efter fjordens fantastiske dyreliv og planter, og bare rolig vi skal ikke lede længe før fjordens superhelte dukker op. Vi lærer om de vigtige filtratorer, prøver kræfter med rejestrygenet og biologisk optælling af arter.  Der dissekeres muslinger og laves forsøg, bliver introduceret til trofiske niveauer og kommer helt tæt på fjorden hemmeligheder i våddragt og snorkel når vi besøger skolerevet.