Kveller er en etårig plante. Den vokser i salte miljøer, på den høje del af vaden, og ofte lige på på overgangen mellem vade og marsk. Kveller gror også i de saltpåvirkede åbne vandflader på marsken. Kveller er tilpasset til at vokse på saltholdig bund og tåler en høj saltkoncentration i jorden. For at planten kan optage vand gennem rødderne, må planten også optage salt sammen med vandet. Kveller kan spises og smager af salt. Planten kan spises som salat, som tilbehør til en æggemad eller man kan lave salt eller tærte af den. Der må plukkes til eget forbrug.

Dette spil er udarbejdet med inspiration fra ”Bomiljø – et planlægnings- og beslutningsspil” af Søren Vinding.

Eleverne spiller i grupper et spil, hvor de skal arbejde med bosætning og beslutninger herom. De skal beslutte hvor de vil bosætte sig, og tage hensyn til transport, lys og mange andre forhold.     

Jens Rosendal er en lokal digter fra Ballum, der har skrevet flere tekster om Vadehavet. Valdemar Rasmussen har lavet melodier til to sange der omhandler Vadehavet som landskab.

"Farvernes Landskab" findes også i Højskolesangbogen.

Fænomenet 'tidevand' kan være svært at forstå.
Leg tidevandslegen, hvor én elev er Solen, én er Månen og mindst fire elever er Jorden. Armene bruges til at illustrere høj- og lavvande.

Brug linjetakseringsmetoden til at arbejde med undersøgelse af de fysiske forhold, der betinger planters zonering i en bestemt biotop.
Udspænd en snor mellem to stokke fra vadefladen og ind i landskabet.
Lad eleverne registrere plantearterne for hver meter.

Livet i Tøndermarsken har gennem århundreder været et liv med vand. Tidevand, stormfloder og vinteroversvømmelser har formet både landskab og mennesker.

Tidevand og stormfloder har været afgørende for livsvilkårene i marsken - de har givet muligheder og sat grænser. Marskboerne har udnyttet mulighederne og løbende forsøgt at gøre livsvilkårene endnu bedre. Bl.a. gennem byggeri af diger, værfter, sluser og kanaler.

Se på historiske kort over Vadehavet. Vadehavets landskab har forandret sig meget siden vikingetiden. På kortene kan man se hvordan mennesket har tilpasset sig landskabets udvikling. 

Opgaven forbereder eleverne til emnet om "mennesket ved Vadehavet - før", og er et vigtigt grundlag for de andre opgaver under emnet.

Ved at arbejde med kortene, får eleverne en forståelse af kortsignatur og lærer at ”se historierne bag kortene”.

Man kan med fordel arbejde med opgaven "Mit Landskab - plus og minus" - efterfølgende.

Lav vådfiltede billeder eller stolehynder af vadefugle, og lær om hvorfor uld kan filte efter en inspirationstur til Vadehavet. Hjemme på skolen kan eleverne læse om fuglenes levevilkår på faktaark, og tilegne sig viden om uldens egenskaber og forarbejdningen af denne.

Den lille bog ”Den spættede sæl” ligger klar til at I kan printe den, og der er lavet opgaver til bogen. 

Eleverne kan selv lave en lille fagbog om gråsælen, eller om en af de andre arter af sæler. 

Sælerne i Vadehavet er et af de dyr som tiltrækker sig størst opmærksomhed fra både børn og voksne. De indgår i en vigtig økologisk sammenhæng og er genstand for forskning og stor opmærksomhed fra befolkningen.

Opgaven kan suppleres med de andre opgaver om sæler.

Da Vadehavet i 2014 blev udpeget som verdensarv, holdt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim tale. Brug talen som inspiration og lad eleverne selv formulere og holde taler, som I filmer. Opstil nogle ”benspænd” om hvor kort eller lang talen må være, hvem der skal være målgruppen og at den skal indeholde nogle bestemte ord.