Julens Fortællinger
Traditioner, fortællinger og julestemning
Hos mølleren står juletræet pyntet i stuen, enkefruen gemmer julegaverne et hemmeligt sted og hos skomageren tænder vi et lys i mørket. Oplev julehjemmene på tværs af tid og samfundslag, når vi sammen udforsker juletraditioner gennem tiden. Med levende fortællinger om byens børn, aktiviteter og refleksion, bliver vi klogere på alt dét, der har været med til at skabe den jul, vi kender.
Evolution - udforsk arternes tilpasninger
Evolution sker hele tiden og planternes fantastiske tilpasninger til de forskellige miljøer giver os mange eksempler på dette. Gennem undersøgelser, aktiviteter og levende formidling i Væksthusenes fire klimazoner får eleverne en kropslig oplevelse af evolutionsbegrebet, arternes udvikling og Jordens evolutionshistorie. De introduceres for faglige begreber som udvælgelse, egenskaber og overlevelsesstrategi.
Kære krop, svære krop for 6. kl.
Eleverne går på opdagelse i udstillingen 'Kære krop, svære krop'. Sammen med formidleren taler de om den naturlige krops forandring i puberteten, kropsidealer og følelser om kroppen. Første halvdel af workshoppen rundes af med en anonym analog afstemning om, hvordan eleverne har det med bad efter idræt.
Mytiske væsner og naturvidenskab
Vi kender alle enhjørninger, drager og havfruer; men hvordan kom vi frem til deres eksistens?
I dette oplæg undersøger vi den naturvidenskabelige baggrund for de fantastiske skabninger, og eleverne får mulighed for at teste deres egne evner inden for observation, genkaldelse, og beskrivelse af arter.
Ulve i Danmark
Eleverne lærer om ulven – fra dens ankomst i Danmark efter istiden, til dens udryddelse i 1800-tallet og frem til i dag, hvor den er vendt tilbage. Ulven findes i mange former; som rovdyr, som symbol, som glubsk monster og som venlig hjælper, og vi undersøger hvordan vi mennesker har forholdt os til ulven, f.eks. gennem myter og eventyr.
Sandsport for hundredvis
Oplagt til en sjov og aktivt dag i sandet, hvor store grupper skal rystes sammen.
Grejbase, Thors Skovhytte
Thors skovhytte har en enestående beliggenhed i skoven - tæt på byen, mellem træerne på en sydvendt skråning ved Thors Mølle i Marselisborgskoven. Skovhytten er ejet af Sport og Fritid - Aarhus Kommune, og fungerer som et grønt foreningshus. Læs nærmere om booking af denne del længere nede.
Der er gåafstand til Mindeparken, Den Uendelige Bro, dyrehaven mm.
Cykeløen: Cykel- og trafiklegeplads på Pier 3
Cykeløen består af 5 cykelbaner og 1 trafiklegeplads. Her kan små børn i trygge rammer tage springet fra løbecyklen til pedalcyklen. Mens større børn kan få sved på panden på racerbanen og øve trafikregler på trafikbanen.
Ved Cykeløen er der god plads til på cyklen at lege, udfolde sig, teste grænser og få pulsen op.
Tag med ud og fisk
I Århus er vi velsignet med gode fiskemuligheder. Der er ikke langt til et godt sted at kaste snøren i vandet, hvad enten det skal være ved kysten, en sø eller en å.
Næsten året rundt, kan man fange fisk et eller andet sted og det er sjovt at fange sin egen aftensmad. Vi fisker enten i salt- eller ferskvand. Vi sætter en halv til en hel skoledag af til formålet, men der er desværre ikke fangstgaranti uanset hvor vi tager hen.
Affaldsskolen
På affaldsenergianlægget i Energipark Lisbjerg indledes besøget med oplæg og dialog omkring affald, ressourcer og energi. Herefter udføres elevopgaver med sortering af affald, hvad må brændes, hvordan kan man genbruge gammelt metal mm. Derudover prøver eleverne en energicykel, hvor de ved egne muskler laver energi. Efter spisepausen tager vi på rundvisning på forbrændingsanlægget, hvor der både er store grabbe, der løfter affaldet i affaldssiloen samt ild i ovnene.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM