Læseteater om renæssancen
Eleverne bydes velkommen i renæssancen og introduceres til perioden ved at deltage i en del af en latinskoledag. Efter en kort pause klædes eleverne i de flotte historiske dragter, som passer til den rolle de har øvet sig på inden besøget. Læseteateret begynder, og vi går ud i byen og opfører læseteaterstykkerne forskellige steder i det ældste Ribe.
Stykkerne handler om livet i Ribe efter Reformationen. Undervejs hører klassen om de spændende begivenheder, der udspandt sig på havnen, i kirkerne, husene og forskellige gader.
På sporet af GRØNÆRT og gæve modstandsfolk
Modstandskampen i Esbjerg var både farlig og farverig..
På en vandretur med vejleder gennem Esbjergs gader møder eleverne lokaliteter, hvor spændende episoder udspillede sig i modstandskampen under Besættelsen.
Vadehavets dyreliv
Størstedelen af livet i Vadehavet gemmer sig i vadebunden, og derfor skal eleverne ved lavvande grave i den bløde bund efter de dyr, som lever der. Vi begynder på Myrthuegård og går samlet de knap 1,5 km ned til stranden.
Alt efter klassetrin og vejret den pågældende dag arbejder vi med:
Lejrskole på Myrthuegård
På Myrthuegård kan I booke et lejrskoleforløb i Nationalpark Vadehavet med fokus på natur og udeliv. Programmet sammensættes med jer, og indholdet kan have fokus på Vadehavets natur og kultur, ryste-sammen-aktiviteter eller vandring i Myrthue og Marbæk. Se mulighederne ved at søge på Myrthuegårds tilbud.
I kan vælge mellem overnatning i hytter med køjesenge eller shelters. Der er også mulighed for, at forældre kan stå for overnatningen, hvilket vil sige, at du som lærer kan være sammen med eleverne i undervisningstiden, hvorefter en forældregruppe tager over.
Bjørnedyret - verdens sejeste dyr
Bjørnedyret er nok er det sejeste dyr på Jorden, da det kan klare selv ekstremer på trods af, at det er lillebitte. Derfor kan det kun betragtes ved hjælp af stereolupper og mikroskoper.
Vi indleder dagen med en gennemgang af denne fascinerende dyregruppe, og når vi har sat os godt ind i bjørnedyret, har eleverne fornemmelse for, hvor de bedst kan finde dem. Herefter skal de ud og indsamle dyrene ved at hente mos forskellige steder, og så håber vi, at de efterfølgende kan være heldige at få dem at se.
Julemadkundskab
Vi arbejder med Julemadkundskab en hel dag, hvor vi sætter maden og madkulturen i et historisk perspektiv. Vi anvender lokale produkter, forholder os til bæredygtighed, klima, energi, sundhed og ikke mindst smagen.
Skræddersyede forløb i Guldager Naturskole
I Guldager Naturskole tilbyder naturvejlederne skræddersyede forløb, ud fra jeres årsplan, tanker og ideer. Et skræddersyet forløb vil altid indeholde fortælling, førstehåndsoplevelser, bevægelse, teori og praktiske aktiviteter. Eleverne vil blive udfordret gennem oplevelser, handling og refleksion.
En tur/aktivitet med en naturvejleder tager mellem 2-5 timer, afhængig af indhold og klassetrin.
Booker I et skræddersyet forløb, kræver det dialog med naturvejlederen forinden, så I sammen kan aftale form og indhold.
Lejrskole ved Guldager Naturskole
Ved Guldager Naturskole i Guldager Plantage kan I få en lejrskole midt i naturen med fokus på natur og udeliv.
Overnatning foregår i sheltere.
Programmet sammensætter vi i fællesskab. Det kan have fokus på skov, sø, klima eller noget helt andet.
Se de mange muligheder under Guldager Naturskole og læs nærmere om overnatning i informationsmaterialerne nedenfor.
Julesnitteværkstedet
På en tur i skoven fælder vi et lille træ, der danner udgangspunkt for vores snitteværksted. Der snakker vi om vinteren og om, hvordan dyrene klarer denne årstid.
Vi snitter ude ved bålpladsen, hvis vejret tillader det. Her snitter eleverne en nisse eller en svamp, der kan tages med hjem som en julegave. Dagen krydres med hjemmelavede æbleskiver over bål som i gamle dage.