Valgplakater
HJÆLP! Jorden er blevet overtaget af aliens – og nu skal der vælges ny leder!
Elevernes opgave er at skabe deres helt egen alien-karakter og designe en kreativ valgplakat, der kan overbevise jordboerne om, at deres alien er det bedste valg.
Hvordan ser din kandidat ud? Hvad står den for? Og hvordan vil den overbevise folk om at stemme på netop den?
Gennem leg, udforskning og sjove øvelser dykker vi ned i demokrati i børnehøjde. Hvem vinder valget?
Livet med de døde
I efteråret markeres tre traditioner, der handler om de døde: Allehelgen og halloween og De Dødes Dag.
Eleverne kender helt sikkert til halloween, men hvor meget ved de om den kristne allehelgensfejring eller den mexicanske tradition De Dødes Dag – og hvordan er sammenhængen og påvirkningen mellem de tre traditioner? Betyder traditionerne det samme?
Din eventyrverden i 3D
Skab din egen verden i 3D - det er nemmere end du tror!
Med udgangspunkt i historien fra et eventyr, laver eleverne deres egne interaktive 3D verdener i programmet Delightex.
Når de har lavet deres verdener, bliver de bragt til live, når eleverne får mulighed for at besøge dem i VR.
Levende musik i skolen
Ordningen "Levende musik i skolen" er et tilbud til Skive Kommunes folkeskoler koordineret af Skive Kommunes musikkoordinator, Lene Bjerre Sørensen, leso@skiveskoler.dk. Læs mere om ordningen på LMS - Levende Musik i Skolen. Her har LMS-kontaktpersonen overblik over skoleårets koncerter, datoer, tidspunkter m.m.
Koncertdatoer og tider sendes ud pr. mail til LMS-kontaktperson og skolesekretæren.
5. klassernes musikdag
Hvert år afholder Skive Kommune skoleafdeling musikdag for alle 5. klasserne i Kulturcenter Skive.
I år afholdes musikdagen den 30. oktober 2025. Alle skoler på nær NØSD er i år inviteret med – håber I alle kan komme.
Børnene skal selv medbringe madpakke og drikkedunk. Der vil være forplejning til lærerne.
Tilmelding
Tilmelding jer musikdagen 2025 senest mandag d. 6. oktober 2025.
Notér venligst ved tilmelding, hvis der er specielle hensyn, fx vegetar, allergier m.m.
Rollespil – leg, dannelse og viden
Velkommen til en interaktiv verden, hvor hver handling og samtale væver et magisk net af forbindelser.
Gennem rollespil skaber vi et rum, hvor leg, dannelse og eventyr smelter sammen i en oplevelse af opdagelse og innovation.
Et eventyr fyldt med dannelse. Her udforsker vi ikke blot historier, men også skjulte hemmeligheder, der åbner for nye erkendelser og dybere forståelse af os selv og hinanden. Samskabelse, natur og magiske elementer.
Bestil genbrugsmaterialer på GenLageret
På GenLageret kan du bestille og afhente gratis genbrugsmaterialer til brug i dit pædagogiske arbejde. Vi tilbyder et bredt udvalg af genbrugsmaterialer lige fra porcelæn, gamle gryder og akvarier til guldrammer, hjul og træstumper – og alt muligt derimellem. Alt er genbrug, så udvalget kan variere.
Materialerne stammer fra Randers Genbrugsplads samt donationsoverskud fra "Finderiet" og ”No.17 – huset for bæredygtig handling”.
Materialerne kan f.eks. bruges til:
Med skolen i biografen
Skive Kommunes Skole- og Dagtilbudsafdeling tilbyder alle folkeskoleelever i Skive Kommune adgang til biograffilm med ordningen "Med Skolen I Biografen", som er Filminstituttets landsdækkende skolebiografordning.
Filmene henvender sig til elever på alle klassetrin.
Ordningen er omfattet af Skive Kommunes transportpulje. Få refunderet udgifter til transport via knappen "Søg refusion af transport" her på forløbet.
Levende fortælling på biblioteket
I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den ældgamle kunstform mundtlig historiefortælling. Bibliotekets egen historiefortæller vil med indlevelse og dramatiske virkemidler fortælle kortere historier. Historierne vil være en blanding af eventyr, nyere børnehistorier og fortællerens egne fortællinger. Indholdet bliver tilpasset aldersgruppen.
Besøg genbrugspladsen
Book et besøg og få en rundvisning på genbrugspladsen med hele klassen. Lær mere om de forskellige affaldstyper og hvad der efterfølgende sker med affaldet, når det forlader genbrugspladsen. Vi kommer ind på emner som affaldssortering, forbrænding/energiudnyttelse, ressourceknaphed, miljøbelastning, og hvordan man kan forebygge affald - selvfølgelig differentieret efter klassetrin. Der er også plads til elevernes kommentarer og spørgsmål, som et kik ned i containerne giver anledning til. Besøget kan foregå på en af de fem genbrugspladser i kommunen.