Hajer – havets toptunede rovdyr
Sammen med vores underviser skal vi rundt i Kattegatcentrets udstilling og kigge på de spændende og seje hajer. Vi møder danske hajer, som vi endda kan få lov at røre i vores rørebassin. Men turen går også omkring vores store, tropiske hajer, som vi undersøger nedefra. Vi lærer blandt andet at kende hajerne fra hinanden, og om hvordan de går på jagt.
Haps – nu skal fiskene fodres
Så er det spisetid! Normalt er det vores dyrepassere, som fodrer Kattegatcentrets dyr, men nu er det elevernes tur til at servere små sildestykker og andet godt fra havet. Det er blandt andet danske hajer og rokker, torsk, fladfisk og krabber, som eleverne skal servicere – og ”kunderne” kan godt være lidt krævende! Kan hummeren for eksempel lokkes ud af sin hule, og skal bambushajen have stukket silden helt op i snuden for at få bid?.
I et hav af plastik
Tusindvis af tons plastik ender hvert år i havet og nedbrydes langsomt til mikroplastik, som med havstrømme spredes rundt på hele kloden. Med stereoluppen zoomer vi ind på problemet, når vi åbner op for en sild og identificerer mikroplastik i fiskens fordøjelsessystem.
Design og byg et fly
Eleverne introduceres til nogle forsimplede designprincipper i forbindelse med at bygge et fly. Efterfølgende samler eleverne selv flyets krop og vinger. Efter prøveflyvning justerer eleverne tyngdepunkt på flyet. Eleverne præsenteres desuden for, hvordan en lasercutter virker.
Der er mulighed for, at klassen derudover introduceres til bibliotekets muligheder.
I forlængelse af besøger er der mulighed for eventuelt at spise medbragte madpakker.
Forløbet tilbydes i januar og februar 2026 på Gellerup Bibliotek.
Tilmelding: gellerupbibliotek@aarhus.dk
Zzzzov med hajerne
Hvem drømmer ikke om at gå rundt med lommelygter blandt hajerne i det store, nattemørke Kattegatcenter? Nu kan drømmen blive til virkelighed – og ja, også til en drøm. Godt og vel 8000 elever bliver hvert år bidt af hajer, når de overnatter her hos os. Og det er ikke så sært. Akvarierne er dobbelt så flotte i natbelysningen, og det er super fascinerende at sove i hajtunnellen med kun seks cm til de store dyr eller ved siden af rørebassinerne, hvor det forunderlige liv både kan ses og høres. Men inden, vi sover, må vi lige høre en masse om hajerne!
Blæksprutter – Det Klogeste Bløddyr
Wow – magiske blæksprutter! I skolelaboratoriet dissekerer eleverne en 10-armet blæksprutte og lærer om blækspruttens mange tilpasninger. Hvad bruger en blæksprutte blækket til, hvor stor er hjernen, og hvor sidder næbet?
Vi skal også ned og fascineres af Kattegatcentrets egen 8-armede blæksprutte, Octopus vulgaris, og lære om hvor klog, stærk og nysgerrige blæksprutter er.
Vi kommer omkring centrale emner som form og funktion, respiration, kredsløb, reproduktion og fødesøgning. Undervejs samles der op i plenum, og eleverne fortæller, hvad de har fundet ud af.
Booktalk med litteratur fra NOTA
Hvis dine elever er storforbrugere af NOTA, står vi klar med ideer til nye spændende læseoplevelser.
Vi kender det godt! Du har lige læst en fantastisk bog, men hvad skal du nu i gang med? Kom og lyt med, når vi kommer med anbefalinger til ny, god litteratur. For 4., 5. og 6. klassetrin.
Kend dit bibliotek for 0.-10. klasse
Kend dit bibliotek er en grundlæggende orientering om biblioteket og materialesamlingen.
Besøget kan tilrettelægges efter lærerens ønsker og klassens behov, men vil typisk indeholde:
- Dialog om biblioteket og de muligheder, det rummer
- Rundvisning
- Introduktion til bibliotekets hjemmeside med fokus på at lære at finde frem til relevant litteratur
- Evt. introduktion til eReolen GO!, Filmstriben og faktalink
- Tid på egen hånd til at udforske biblioteket og materialerne
Håndbold i skolen
Håndbold er en nationalsport i Danmark, og det er jo tydeligt hvorfor.
MEN - Håndbold er meget mere end det vi ser i tv.
Det handler om samspil, koordination, fællesskab, glæde, dynamik og høj puls. Håndbold kan spilles på rigtig mange måder, både udendørs og indendørs, for store og små, nybegyndere og øvede. Vi lover at alle får bolden i hånden og et stort smil på.
Vi tager udgangspunkt i DGI håndboldkoncepterne, så det er muligt at spille Max Totalhåndbold, Total håndbold og Street håndbold.
Jesus og juleevangelierne
Eleverne skal i dette forløb arbejde med de to forskellige juleevangelier i Bibelen. De skal undersøge, hvad der rent faktisk står i juleevangelierne, og hvordan traditionen har tilført fortællingen krydderi.
Eleverne starter i et udefra-perspektiv, hvor de systematisk undersøger julevangelierne hos Matthæus og Lukas. Eleverne møder senere indefra-perspektivet, hvor de arbejder med præsteinterview om juleevangelierne i en nutidig og trosmæssig sammenhæng.