Enzymjagten

Navn
LIFE Fonden

I Enzymjagten lærer eleverne om enzymer som katalysatorer i kroppens processer, i naturen og i industriel produktion. I forløbet skal eleverne på jagt i naturen efter cellulaseproducerende svampe for derefter at forbehandle prøverne hjemme i klassen, undersøge prøverne og konkludere på, hvad de fandt. Eleverne lærer også om, hvad enzymer bruges til i industrien, og hvorfor enzymer kan være med til at sikre en mere ressourcebesparende produktion.

Floorball 5. klasse 25/26

Floorball er et idrætsstævne for 5. årgang med intentionen om at skabe et fællesskab på tværs af skoleområderne. Det er en af 5. årgangs muligheder for at komme afsted til et idrætsstævne, og det skal derfor være en god oplevelse, og her er floorball et fantastisk spil, hvor alle kan være med. Stævnet er køn- og niveaudelt.

  • skabt på børnenes præmisser
  • med garanti for sved på panden og masser af sjov
  • der altid har et niveau, der passer til barnets alder og udvikling

Husk seneste tilmelding den 31.10 2025

Rundvisning Spøttrup Borg

Navn
Museum Salling

Kom med ind bag murene på Spøttrup Borg, som i senmiddelalderen tilhørte biskoppen i Viborg. Borgen var en central del af Danmarks sidste borgerkrig, Grevens Fejde, og den efterfølgende reformation.

Spøttrup Borg er Danmarks bedst bevarede borg.

Oplev Borgen som forsvarsværk med dobbelte voldgrave og vindebroer og se borgens mange flotte rum. Vi hører nærmere om livet på borgen, samfundets opbygning i senmiddelalderen, kirken, troen og reformationen.

Esbjerg Bordtennis Klub - EBTK (1.-7. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Vi tilbyder skolerne introduktion til bordtennis, med instruktører, for elever fra 1.-7. klasse i vores lækre lokaler i skoletiden. Det er muligt at booke alle hverdage - dog kan tirsdage og torsdage tidligst være fra fra kl. 11.

I samarbejde med BordtennisDanmark tilbyder vi SUKIRU – Sjove lege og skills med bold og bat.

1 forløb, minimum 3 gange, varighed 1½-2 timer pr. gang.

For 2.-5. klasse er det også muligt at booke et Sukiru-forløb på skolen, hvor klubben lave forskellige bordtennisøvelser i klasselokalet eller andre tilgængelige faciliteter.

Cricket (Foreløbigt utilgængeligt)

Navn
Idræt Esbjerg

Esbjerg Cricketklub tilbyder cricketforløb til skoleklasser eller SFO/klub. 

Klubben har tilknyttet en træner fra Sydafrika, som sammen med klubben rigtig gerne vil vise, hvad den fantastiske sport kan. 

Ideelt set bookes forløb af 3-5 gange af cirka en times varighed. Besøg kan enten være i klubben og/eller på skolen.

De enkelte besøgsgange vil indeholde lidt baggrundsviden, tekniske øvelser, leg og spil, og de vil tilpasses til aldersgruppen.

Bramming Klatre Klub (0.-10. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Vi tilbyder en række sjove og udfordrende oplevelser, hvor balance, styrke, koncentration og mod sættes i spil, når deltagerne skal prøve at klatre på den 9 meter høje væg i seler, eller på den 4,5 meter høje bouldervæg uden seler men med en tyk madras under, så man ikke slår sig, hvis man falder ned.

Deltagerne skal møde op i træningstøj og med rene indendørs sko, så sørger vi for resten.

Bordtennis i Hjerting IF (1.-7. klasse)

Navn
Idræt Esbjerg

Hjerting IF - Bordtennis indgår i samarbejdet Vadehavsbordtennis med Esbjerg Bord-Tennis Klub, SGI Bordtennis om rekruttering og træning af ungdommen og trækker på trænere fra disse klubber.

Vi tilbyder skolerne introduktion til bordtennis for deres elever fra 1. - 7. klasse i vores lækre lokaler i skoletiden typisk indenfor tidsrummet kl. 11-14. Vi forestiller os 2-3 gange med maksimalt ca. 20-25 elever i ca. 1½ time pr. gang.

Bordtennis er den boldsport, hvor bolden kan skrue mest, hvilket vil blive demonstreret.

Alexander Tovborg – Divine Comedy på ARoS

Navn
ARoS

ARoS præsenterer den hidtil største museumsudstilling af den danske kunstner Alexander Tovborg. Udstillingen: Divine Comedy understreger ARoS’ engagement i at fremme dansk kunst og nye danske stemmer.

Tovborg, som er født i 1983, er en af sin generations mest interessante kunstnere og bedst kendt for sine malerier, hvis motiver på en gang er romantiske og ultramoderne. Glæd dig til at opleve en tankevækkende og personlig udstilling, som for første gang samler mere end 200 værker – malerier, skulpturer og papirværker – fra hele kunstnerens karriere.

Skræddersyede forløb

Vil I gerne have et længere forløb i et af vores fag; dans, teater, billedkunst eller musik? 

Ønsker I en kompagnonlærerordning? 

En særlig tværfaglig vinkel? 

Vil I have efteruddannelse ud til jer? 

Mangler I et ganske særligt forløb? 

Så henvend jer til Kulturskolen. Vi skræddersyr gerne.  Både korte og længere forløb.