Eleverne får udleveret tegnepapir, hvor de skal tegne eller påklæbe et billede af deres eget hjem.

• Lad børnene opdage, at bygningerne er forskellige
• Billederne hænges op på en tørresnor med klemmer

Når eleverne skal arbejde med Vadehavet, er det vigtig at kende de ord der bruges til at beskrive det. Der findes opgaver i forskellige sværhedsgrader til at arbejde med begreberne.
Denne aktivitet kan både bruges som introduktion og repetition af Vadehavsord.

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

• Hvorfor gør de det?
• Er vi også med i en fødekæde?
• Hvem spiser vi?
• Er der nogen som æder os?
• Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
• Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.

Hyben er de vilde rosers orange frugter. Til suppe er det bedst at bruge hyben fra rynket rose. Rynket rose breder sig med stor hast over hele landet - også i Nationalpark Vadehavet. Der er tale om en invasiv plante, som udkonkurrerer den oprindelige flora i klitterne og på klitheden. Rynket rose blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet.

Tag på tur til Vadehavet og pluk hyben. Lav suppe derude på bål eller trangia eller gør det hjemme på skolen.

Som en lille hurtig introduktionsopgave, kan eleverne tegne Vadehavsområdet "Fra prik til prik" og på den måde lære Vadehavsområdet at kende.

Der findes både en let og en svær udgave.
Arket kan fx bruges som forside til elevernes arbejdsmappe til emnet ”Mit Vadehav”.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

I 1700-tallet blev der drevet en intens hval- og sælfangst i de arktiske farvande ved Grønland. Rømø's kommandører og øvrige søfolk spillede her en meget væsentlig rolle. Der findes en lang række spændende og meget personlige beretninger, ikke mindst fra skæbneåret 1777. På Rømø og til dels også Fanø findes stadig mange ”spor” fra denne storhedstid.

I Vadehavet var og er menneskets tilknytning til havet - også de fjerne verdenshave - stor. På Fanø voksede en stor handelsflåde op i løbet af 17-tallet og især 1800-tallet. På Rømø fandt mange mænd hyre på hvalfangerbåde. Både Tønder, Varde og Ribe har tidligere været helt afhængige af søfarten og den velstand den førte med sig. I dag er Esbjerg en moderne havneby.

Esbjerg er en helt speciel pionerby ved Vadehavet, bygget på ganske kort tid. I 1868 besluttede man i Rigsdagen at erstatte de havne som man havde tabt mod syd. Krigen mod Tyskland i 1864 betød nemlig at man havde mistet to vigtige havne: Tønning og Husum. Det var ikke meningen at der skulle vokse en by ved Vestkysten - blot ville man anlægge en havn og en jernbane, så man kunne eksportere varer til England og Tyskland, men sådan gik det ikke. Byen voksede med eksplosiv kraft, indbyggerne strømmede til, og der blev bygget en by på rekordtid.

Collografi er en grafisk trykteknik, hvor man anvender en trykplade af pap. Det er nemt at arbejde med for eleverne, og så er det billigt! Eleverne lærer de udvalgte fuglearter at kende gennem den kreative proces, hvor de tegner, ”raderer” og trykker deres fuglemotiv. At arbejde med grafiske teknikker motiverer eleverne til at glemme motivets detaljer og i stedet fokusere mere på form, linjer og det særlige udtryk, som grafikken tilbyder. Den samlede produktion i klassen af i alt tre-fire udvalgte fugle i samme størrelse vil udgøre en smuk udstilling.

Lad dine elever få øjnene op for planterne ved Vadehavet ved at tage smagssansen i brug. I denne opgave lægges der op til et besøg ved Vadehavets kyst, hvor I sanker strandarve og efterfølgende sylter den i madkundskabslokalet. Strandarve har en mild smag af agurk og salt. Den kan syltes ligesom agurk og bruges på leverpostejsmaden, i en burger eller oven på en hotdog.