Syng et Vadehav
Jens Rosendal er en lokal digter fra Ballum, der har skrevet flere tekster om Vadehavet. Valdemar Rasmussen har lavet melodier til to sange der omhandler Vadehavet som landskab.
"Farvernes Landskab" findes også i Højskolesangbogen.
Tidevand og Troldepus
Tidevandet er med til at kendetegne Vadehavet og gør bl.a. området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert efterår og forår mellemlander i Vadehavet for at nyde godt af de rigelige mængder af fødeemner. Men det kan være svært at forstå hvordan tidevand fungerer.
Hvad er tidevand og hvordan opstår det? Det er Troldepus med til at svare på i denne opgave.
Tidevandsleg
Fænomenet 'tidevand' kan være svært at forstå.
Leg tidevandslegen, hvor én elev er Solen, én er Månen og mindst fire elever er Jorden. Armene bruges til at illustrere høj- og lavvande.
Huse ved Vadehavet - Undersøg
Undersøg byggematerialer hjemme hos dig selv og sammenlign det med byggerier fra hhv. omkring år 1634 og vikingetiden.
Marskens mennesker og landskab
Livet i Tøndermarsken har gennem århundreder været et liv med vand. Tidevand, stormfloder og vinteroversvømmelser har formet både landskab og mennesker.
Tidevand og stormfloder har været afgørende for livsvilkårene i marsken - de har givet muligheder og sat grænser. Marskboerne har udnyttet mulighederne og løbende forsøgt at gøre livsvilkårene endnu bedre. Bl.a. gennem byggeri af diger, værfter, sluser og kanaler.
Får ved Vadehavet – Vendespil og Mix & match
Denne opgave er en introduktions- og evalueringsopgave, hvor eleverne får lært relevante fagord og begreber gennem aktiviteter.
Opgaven passer sammen med de andre opgaver om ’Får ved Vadehavet’.
Filtning af Vadefugle
Lav vådfiltede billeder eller stolehynder af vadefugle, og lær om hvorfor uld kan filte efter en inspirationstur til Vadehavet. Hjemme på skolen kan eleverne læse om fuglenes levevilkår på faktaark, og tilegne sig viden om uldens egenskaber og forarbejdningen af denne.
Huse ved Vadehavet - Landskab og levevilkår
Få aktiveret elevernes forforståelse for landskab og levevilkår ved Vadehavet gennem samtale og stormflodsfilmen.
Tal om det flade landskab, storm og stormflodsrisiko ved Vadehavet.
Den spættede sæl og gråsælen - lav en fagbog
Den lille bog ”Den spættede sæl” ligger klar til at I kan printe den, og der er lavet opgaver til bogen.
Eleverne kan selv lave en lille fagbog om gråsælen, eller om en af de andre arter af sæler.
Sælerne i Vadehavet er et af de dyr som tiltrækker sig størst opmærksomhed fra både børn og voksne. De indgår i en vigtig økologisk sammenhæng og er genstand for forskning og stor opmærksomhed fra befolkningen.
Opgaven kan suppleres med de andre opgaver om sæler.
Vadehavet kan spises - Hesterejer
Selvfangede, kogte, friskpillede hesterejer på grovbrød med mayonnaise og dild, eller helstegte sprøde hesterejer med grøntsagsstave og dip.
Opgaven giver mulighed for enten at købe og tilberede hesterejer hjemme, eller for at tage på tur til Vadehavet med en naturvejleder og fange og tilberede hesterejer. Omdrejningspunktet for opgaven er hesterejer. Tanken er, at eleverne skal opleve at der er virkelig mange ting ude i naturen, som kan spises. Hesterejerne giver mulighed for en snak om tidevand, om dyret selv og dets rolle i økosystemet.