Kend dit bibliotek- Bibliobitterne 3. kl.
Bibliobitterne er en sjov og anderledes bibliotekspræsentation for 3. årgang.
Eleverne inddrages i en spændende, fiktiv rammefortælling, hvor de skal hjælpe kong Biblo med at finde de forsvundne bibliobitter, som med deres rumskib er styrtet ned på biblioteket og spredt for alle vinde.
De digitale detektiver 2-3. kl.
Har I også brug for at sætte fokus på sandheder og løgne (mis- og desinformationer) i jeres klasse?
I samarbejde med youtuber Rasmus Kolbe alias Lakserytteren har vi udviklet et spil, der skal give eleverne en større forståelse for at undersøge de informationer, de møder med en vis skepsis.
Gadens Museum
En lystfyldt workshop på Esbjerg Kunstmuseum bestående af:
Fælles oplevelser og samtaler i den aktuelle udstilling Gadens Museum af streetartist Peter Birk.
Et værkstedsforløb inspireret af gadekunsten og Peter Birks metoder og udtryksformer.
Sæt krop på kunsten
Eleverne skal arbejde kropsligt med kunstværker. I øvelserne skal eleverne samarbejde, bruge forestillingsevnen og arbejde med mimik, drama og kropssprog.
Materialet kan bruges på egen hånd i hele museets åbningstid.
Materialet er i udgangspunktet udviklet i samarbejde med en 2. klasse på Boldesager Skole, men kan tilpasses og benyttes på mange klassetrin.
Jeg ser / jeg tænker
Eleverne skal arbejde med ord og billeder, og med en enkel metode opbygge små digte til kunstværker.
Materialet er i udgangspunktet udviklet sammen med en 2. klasse fra Boldesager Skole, men kan bruges på mange klassetrin.
MIT MUSEUM
Mit Museum er et tilbud fra Esbjerg Kunstmuseum, hvor I får mulighed for at skabe jeres egne billeder i digitalt samarbejde med professionelle kunstnere.
I Mit Museum har udstillingsaktuelle kunstnere og kunstnere, der er repræsenterede i museets samling, udviklet multiples direkte til platformen Mit Museum på museets hjemmeside.
Lys, skygger, farver og systemer
En workshop på Esbjerg Kunstmuseum bestående af:
- en rundvisning, hvor vi sammen oplever og taler om forskellige værker, der inddrager lys, skygger, farver og systemer.
- et besøg i det æstetiske laboratorium, hvor vi eksperimenterer med at blande farver og leger med (farvede) skygger og billeddannelse.
I får desuden et inspirationsmateriale med praktiske ideer, som I kan bruge på skolen efterfølgende.
Byg og programmér med LEGO Spike Essential
Har du lyst til at bygge og programmere din egen LEGO-robot?
Kom og vær med til at bygge enkle LEGO-modeller med LEGO Spike Essential. Bagefter skal vi lære at styre det vi har bygget med simpel blokprogrammering på iPads. Vi skal prøve at programmere både sensorer, lyd, lys og bevægelser.
Ingen forkundskaber eller erfaring med programmering er nødvendige - alle kan være med.
Skriv gerne din klasse på venteliste, hvis alle billetter er væk - der kan sagtens ske ændringer.
Læselab: Ord, fantasi og fællesskab
Klassen inviteres med til en fed workshop, hvor de får mulighed for at arbejde kreativt og problemløsende i forhold til bøger. Ved hjælp af maker-agtige aktiviteter og principper fra Novel Engineering skabes der produkter, der kan inspirere andre skoleelever til gode læseoplevelser.
De kreative produkter kan eksempelvis være stop motion-film, book bentos, kodning af små spil, bygge løsninger på problemstillinger fra de læste bøger og meget andet.
Rødhætte & Ulven -et fysisk teatereventyr
En mobil eldreven seng danner rammen om et “eksplosivt” møde mellem urkrafterne i Rødhætte og Ulven. Men hvem æder hvem, hvad og hvorfor, i klimakampen? Komisk og crazy gadeteater om fristelser, grådige vaner og appetit på livet.
Forestillingen er inspireret af nutidens værdi-clashes mellem kapitalisme og klima-aktivisme, forbrug og bæredygtighed – som en sjov og kærlig opfordring til at skifte grådige vaner ud med appetit på livet.