Skolebesøg på egen hånd
Det er gratis for dig og din klasse at besøge Viborg Kunsthal på egen hånd - alle børn og unge under 18 år kommer gratis ind på kunsthallen.
Ved et besøg på egen hånd, så kan I frit gå på opdagelse og udforske vores aktuelle udstillinger.
Udstillinger i skoleåret 2025/2026:
23.05. - 07.09.2025
Traces Of A New Beginning af Astrid Kruse Jensen
15.06. - 07.09.2025
Unsafe at Any Speed af Tora Schultz
19.09.2025 - 11.01.2026
Sprogfitness - leg med ord - 0. - 3. kl.
Sprogfitness på egen hånd.
Sprogfitness er en tilbagevendende, national begivenhed for børn i daginstitutionernes skolegrupper og indskolingen.
Sprogfitness afholdes over hele landet en given dag i maj måned hvert år. Her leger børn over hele Danmark og har det sjovt i sprogstimuleringens tegn.
Tryllekunst - en oplevelse af mestring
Giv dine elever en oplevelse af trylleri, både som tilskuere og som udøvende tryllekunstnere - og lad trylleriet skabe en forandring.
I dette forløb møder eleverne først tryllekunst så ubegribeligt, at ingen almindelige mennesker, og slet ikke børn, kan gøre tryllekunstneren kunsten efter.
...eller hvad???
For efter det korte show, skal eleverne selv prøve kræfter med tryllekunsterne, og i løbet af en lektion får eleverne oplevelsen af, at "nu kan JEG også".
Grøn sløjd
En save, hugge og snittedag, hvor vi arbejder kreativt og koncentreret.
Hyttebygning - samarbejde i skoven
Fælde, save, binde og bygge. Hyttebygning kræver både muskler, artskendskab, fingersnilde og at eleverne kan arbejde sammen.
Denne aktivitet er oplagt for alle klassetrin som udgangspunkt for en snak om klassens evner til at samarbejde.
Nat - natur - tur
Hvad kan man se og høre i mørket? Hvordan er det at gå mellem træer og buske efter mørkets frembrud. Mennesket har op gennem tiden været bange for mørket, og der er da ikke noget som mørket, der kan få fantasien til at vandre, men er det farligt? Nat-natur-turen er en blanding af natlige naturfænomener, gammel overtro og mærkelige lokalhistorier.
Det flagrer med flyvende væsner i mørket. En nat-natur-tur kan også handle om flagermus. Her kan vi gå på opdagelse i mørket med flagermusdetektorer og lytte efter de flyvende pattedyr og deres kald.
Træfældning
Prøv at håndtere sav og økse, bliv klogere på trækendskab og træets mange anvendelsesmuligheder.
Ulbjerg Klint - stranden
Mærk vind og vand når vi undersøger og udforsker naturtyperne klint og strand. Et besøg på stranden byder hver gang på nye sanselige oplevelser og opdagelser af mange forskellige slags.
Vær opmærksom på, at man er ekstra meget eksponeret for vejret ved klinten. Det er derfor en god ide med et ekstra lag tøj og evt. regntøj.
Vil du med en tur på heden
Vi oplever den storslåede natur på hedeegnen på tætteste hold.
Dyr, planter, måske bær til marmelade.
Heden er en naturtype, som vi har mange steder på Viborgegnen. Engang var der hede hele vejen rundt om byen.
Heden har været hjem for mennesker og dyr igennem hundredvis af år. Det er vigtigt at kende den særegne naturtype, for at kunne passe på den. At vide, at den i sin tid er skabt af mennesker, og at den vil forsvinde, hvis mennesket ikke passer på den.
Naturens spisekammer - Vild Mad
Kan det spises?
Få smag på naturen, sammen med en naturvejleder.