Besøg genbrugsstationen i Lisbjerg
Klassen oplever en helt ny og moderne genbrugsstation og hører om hvad der sker med vores affald, når det sorteres og genbruges. Vi viser rundt på pladsen, og mens eleverne kigger i containere, fortæller vi historier om sortering og formidler på den måde faglig viden til de mange sanseindtryk.
Selve genbrugsstationen er, som en af de første i verden, lavet af genbrugsmaterialer.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Besøg genbrugsstationen i Malling
Klassen oplever genbrugsstationen i Malling og hører om hvad der sker med vores affald, når det sorteres og genbruges. Vi viser rundt på pladsen, og mens eleverne kigger i containere, fortæller vi historier om sortering og formidler på den måde faglig viden til de mange sanseindtryk.
Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM
Atletik - Løb, spring og kast i folkeskolen
Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget idræt, og fundamentet for aktiviteterne er atletikkens grundlæggende discipliner – løb, spring og kast.
Atletikinstruktører fra Aarhus 1900 Atletik forestår såvel planlægningen af hele forløbet samt en stor del af den praktiske undervisning af eleverne. Sideløbende giver forløbet idrætslærerne inspiration og kompetence til udviklingen af den daglige pædagogiske praksis – ”praktisk kompetenceudvikling på hjemmebane”.
Lav din egen snittekniv
Vi laver en fin og funktionel snittekniv med et blad i rigtigt stål og skæfte af friskt træ. Vi laver også en lille skede af birkebark, pilebark eller andet brugbart.
Hver klasse kan søge maks et forløb pr. skoleår
Krop, dans og engelsk
“Knee to pink. Nose to chair. Where is my eyebrow? Where is my elbow? Create a dance from: shoulder, parrot, umbrella, seesaw.”
Forløbet “Krop, dans og engelsk - leg med sprog i engelskfaget” retter sig mod at lære ord og begreber på engelsk som 2.sprogs-fag gennem krop og leg.
Vi opdager næsten ikke, at vi er i “sprogskole”, for vi leger jo bare.
Teaterlegene er fokuseret på praktisk sprogindlæring gennem fysisk aktivitet kombineret med teaterpædagogisk kreativitet, fantasi og leg.
Kunst, Farver og Følelser
Vi går på opdagelse i kunstsamlingen og taler om værkerne. Centralt i museets kunstsamling står kunsteren og patienten Ovartaci. Vi ser hvordan kunstnere kan bruge deres malerier til at vise, hvordan de ser verden, fantasi og drømme. Med kunsten som redskab gives der mulighed for at sætte ord på følelser. Børnene deltager med egne iagttagelser, som viderebearbejdes i en kreativ workshop. Kunst, farver og følelse henvender sig primært til fagene billedkunst og dansk og er målrettet fagenes fællesmål.
Special: Kom og bag en pandekage som i 1864
Madam Nielsen skal bage pandekager på sit brændekomfur, men hun mangler både æg, mælk, mel og smør. Gå med hende når hun skal købe ind hos købmanden og gå på besøg hos præsteenken. Hjælp madammen med indkøbene - og med at bytte sig til nogle af varerne.
I kan bage jeres egen pandekage. Og mon Madam Nielsen kan vende pandekagerne i luften? I dækker bord med det fine stel, og alle spiser sammen. I kommer ikke i dragt.
Dyngbyhytten
Dyngbyhytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger i et rekreativt sommerhusområde lige ned til stranden ved Saxild Strand ca. syv km. øst for Odder, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg ved stranden og i den store have.
Stranden er lavvandet og derfor meget velegnet til fiskeri, vandundersøgelser, badning og andre vandaktiviteter.
Der er plads til 24 børn i seks soverum og 6 voksne fordelt på tre dobbeltværelser.
Dakbjerghytten
Dakbjerghytten er en af Aarhus Kommunes tre lejrskoler (Dyngbyhytten, Dakbjerghytten og Tangehytten).
Hytten ligger i det naturskønne kuperede terræn ved bredden af Mossø nær Alken, hvor der er rig mulighed for oplevelser, undervisning og leg i naturen.
Der er plads til 24 børn fordelt på 5 soverum og 4 voksne fordelt på 2 værelser.
Fantastiske Fortællinger
Hvilke fortællinger gemmer kunsten på? Slip nysgerrigheden fri og aktiver børnenes fantasi, sanser og fortælleevner i en samtale om kunsten. Vores omvisere sørger for at, at børnene kan sætte fantasien fri, når værkerne bliver afsæt for fantastiske fortællinger.