Rundvisning for skoler

Navn
Aarhus Teater

Sæsonen igennem tilbyder vi rundvisninger, hvor du og dine elever får mulighed for at gå teatret efter i krogene. En rundviser fortæller om husets historier, om arkitekturen og udsmykningen. Turen går rundt i hele huset – til de forskellige scener, værksteder og rekvisitkælderen. Rundvisningen starter typisk ved teatrets hovedtrappe i Teatergaden og varer 1 – 1,5 time. Rundvisninger på teatret sker under hensyntagen til kunsten.

Grejbase ved Skæring Hede

Med dens beliggenhed tæt på vandet, har grejbasen i Skæring et gennemgående tema om hav og kyst, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter udover det. Der er bøger om planter, svampe og dyr og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted. I forbindelse med undersøgelser ved vand, er der vandkikkerter, waders og fangstnet samt en vogn, som kan transportere alt dette til stranden.

Grejbasen har også en hyggelig stue, hvor man kan sidde i tørvejr og varme sig ved brændeovnen.

Et hav af følelser i verdensmusik

Aarhus Kommunale Musikskole tilbyder jeres indskoling og mellemtrin et højaktuelt interkulturelt musisk trivselsforløb af et halvt års varighed. Undervisningen finder sted hos jer.
Vi afslutter med, at alle klasser samskaber fortællingen i musik, dans og sang på jeres skole.
Herefter tager de fire ældste klasser deres indslag med ind i Musikhuset Aarhus, hvor de optræder sammen med tre andre aarhusianske skoler for fuld Store sal. 

Besøg Springcenter Aarhus

Springcenter Aarhus består af to haller: Gymnastikhallen og Motorikhallen. I Motorikhallen findes der trampoliner, springgrave, labyrinter, musetrappe og klatreudfordringer. I Gymnastikhallen er der mulighed for at træne den klassiske redskabsgymnastik i de rigtige rammer med bom, barre, ringe, hest m.m. Derudover er der også trampoliner og skumgrav. Der er mulighed for at leje gymnastikhal, motorikhal og spejlsal.

Der kan laves aftale om at få tilknyttet en instruktør, denne skal bookes over telefonen, prisen vil være efter aftale.

Teaterværksteder

Navn
Aarhus Teater

I teaterværkstedet er dine elever i centrum.

Med en kombination af fysiske og mentale øvelser, der sætter krop og hoved i spil, oplever eleverne et både personligt og aktuelt møde med Aarhus Teaters forestillinger.

Eleverne bearbejder forestillingens tematik og æstetiske greb, og får en unik mulighed for at forstå sig selv i forhold til forestillingen.

Skolesportsevent 2026

Navn
Fritidsmentor

Skolesportsevent lægger op til en sjov dag, hvor fællesskab, kammeratskab og leg er centrale elementer. Eleverne skal opleve en dag, hvor bevægelsesglæden er central, og måske finder man en idrætsgren, man senere kunne tænke sig at gå til i fritiden.

Tilmeldingsfrist: 9.2.2026

(Når du tilmelder, så kommer begge datoer op)

Ålekongen

Navn
Redaktør

Under projektet Skive DNA blev dette læringsforløb udviklet.

Sagn og superhelte

Arbejd med sagnet om Ålekongen i billedkunst, oplev skulpturen af Ålekongen og lad eleverne lave deres egne sagnomspundne skulpturer og helte i billedkunst.

Poul Erik Nielsen skabte Ålekongen med inspiration fra sagnet om Ålekongen i Flyndersø. Sagnet fortæller om den modige og handlekraftige ålekonge, som befriede sine artsfæller fra ålekister, så de kunne komme videre i deres livscyklus.

 

Skives skulpturer

Navn
Redaktør

Under projektet SKIVE DNA blev der udviklet et læringsforløb om Skives skulpturer.

Skive rummer mange offentligt tilgængelige skulpturer. De mange kunstværker kan opleves er et stort udendørs kunstmuseum. Nogle af skulpturerne passerer vi måske ofte uden at tænke over deres eksistens. De er bare en del af bybilledet. Andre vækker vores underen, men vi kommer aldrig nærmere en forklaring af deres betydning.