Dogs United - skolehunde
Dogs United leverer sjov og inspirerende hands on hundetræning samt undervisning i basalt hundekendskab. Elever på alle klassetrin får lov til at prøve hundetræningsøvelser med vores skolehunde, der er uddannet til skolehundeundervisning.
Lydbanko
Eleverne præsenteres for en interaktiv litteraturoplevelse, hvor lyd, billede, tekst og handling kædes sammen. Eleverne skal lytte til den sjove og lidt uhyggelige historie om Far Genfærd og den lille klæbeånd, mens de hører lyde og finder dem på bankoplader.
Der er mulighed for, at eleverne samtidig kan få en rundvisning på biblioteket samt få oprettet lånerkort. Læs mere om, hvordan man bliver oprettet her: Opret bruger | Aarhus Bibliotekerne
Krabben og dens liv
Turen går til Vadehavets blotlagte havbund, hvor der findes flere tidevandsrender. Her opholder en stor del af dyrelivet sig ved lavvande. Vi vil fiske med rejehov og undersøge faskinegårdenes pæle for krabber. De fangede krabber bringer vi med tilbage til vores naturskole, hvor vi vil snakke om krabbens opbygning, samt hvordan årets gang og en livscyklus ser ud for en krabbe.
Den skjulte form - japansk keramik
Hvad gemmer der sig i en kube?
I denne workshop inviterer keramik-kunstner Yoko Meinertz skoleklasser med på en legende og sanselig rejse ind i keramikken – med inspiration fra japansk minimalisme.
Vi starter med en simpel form: en kube.
Men indeni gemmer der sig noget særligt – en skjult form, der venter på at komme frem. Med hænderne som værktøj og leret som legeplads, undersøger vi kubens overflade, følelse og retninger. Vi ser på formen fra alle sider, mærker efter – og langsomt former vi det, der ligger skjult.
Palle P og perlen af Marianne Iben Hansen
Skal din 2. klasse se teaterstykket Palle P og perlen på Limfjordsteatret 12-15. november?
Book dette forløb før/efter teaterstykket, hvis I ønsker jer flere aktiviteter, når I alligevel er i Thisted. I har også mulighed for at booke forløbet ugen op til som forberedelse til teaterstykket, hvor I kan komme til det nærmeste bibliotek, eller vi kan komme til jer.
I er selvfølgelig også velkomne til at booke forløbet, selvom I ikke skal se teaterstykket.
Axel elsker biler-rap
De fleste børn kender historien om Axel, der elsker biler, men de færreste har har prøvet at rappe den.
Det skal vi! Undervejs skal børnene selv finde ord, der kan sættes på rytme - og i det hele taget er glæden ved ord, rytme og musik omdrejningspunktet i denne workshop.
LEGO – Build the Change
Byg med LEGO klodser og vær med til at udtrykke håb og ønsker for fremtiden på en kreativ måde.
Børnenes stemmer er vigtige!
Derfor inviterer vi din klasse på biblioteket, hvor der skal bygges løsninger/opfindelser, der kan være med til at sætte et grønt og bæredygtigt aftryk på vores klode.
Kend DIN fjernvarme
I forløbet introduceres eleverne til fjernvarme og skal bl.a. selv lege fjernvarmevand og varme huse op. Herudover kommer vi ind på fjernvarmens historie, isolering og dens virkning og det mystiske grønne vand.
Besøget foregår på jeres skole, hvor aktivitetsniveauet veksler mellem lytte, tegne, kigge og lege.
Kend DIN vandforsyning
Eleverne kommer på en "rejse" gennem vandets menneskeskabte kredsløb, hvor de leger vand. Som vand kommer de fra boring til vandværk, videre til huset og herfra til renseanlægget og slutteligt udledes de igen i naturen. Rejsen er delt op i fem stationer, hvor vi snakker sammen ud fra en illustration, som også støttes op af modeller og forsøg. Der er tænkt bevægelse og leg ind i besøget.
Teater - spil, øvelser, sport, hatteteater
Jeg kan hjælpe jer med at realisere teaterprojekter, uanset om det er en forestilling, dramaøvelser, teatersport eller hatteteater.
Vi skaber et kreativt rum, hvor oplevelse og samskabelse er i fokus frem for kostumer, sceneopsætning og repliktræning.
Leg, sang og dans guider deltagerne ind i rollerne, og gennem dramaøvelser og samskabelse opstår en levende teateroplevelse. Måske vil gruppen selv designe deres egen historie til teaterstykket?