Fantastiske Fortællinger

Navn
ARoS

Hvilke fortællinger gemmer kunsten på? Slip nysgerrigheden fri og aktiver børnenes fantasi, sanser og fortælleevner i en samtale om kunsten. Vores omvisere sørger for at, at børnene kan sætte fantasien fri, når værkerne bliver afsæt for fantastiske fortællinger. 

En ræv bag øret

Navn
Børnekulturhuset

’En ræv bag øret’ er en workshop for finurlige, legende og nysgerrige børn i Aarhus. Børnekulturhuset har lavet aftale med tre kunstnere, der alle har stor erfaring med at inddrage børn i den kreative proces og sammen med dem få frembragt skønne kunstværker.

Det synes vi, at børnene i Aarhus skal nyde godt af. Derfor tilbyder vi:
15 timers workshop med en af kunstnerne sammen med børnene ud på jeres skole/institution inkl. en evt. fremvisning eller fernisering.

Kunstnere:

Skovens dyr

Navn
Naturhistorisk Museum

Hvilke dyr er tilknyttet skoven, hvordan lever de, og hvad spiser de? 

Skovens dyr er et undervisningstilbud med formidler til alle klasser i grundskolen. Vi tilpasser det faglige indhold og abstraktionsniveau, så det svarer til elevernes alder og niveau. Der skabes en naturlig progression fra dyrenes levevis, fødekæder og indbyrdes interaktioner til økologi og samspil med mennesket. Vi arbejder blandt andet med sanser og overlevelsesstrategier.

Sølyst - Naturaktiviteter med vært

Naturaktiviteter i børnehøjde

Om torsdagen vil der i tidsrummet kl. 9-12 være mulighed for at møde en vært på Sølyst (Louisevej 100 i Brabrand).

Vi åbner op for grejbasen, madpakkerum, toiletter mm. og inviterer til både leg og læring i de naturskønne omgivelser på området, hvor der vil være aktiviteter for alle. 
Besøg dyrene, udforsk Krible Krable-land, lav mad over bål, besøg fugletårnet, gå på natureventyr og meget mere. 

Nisserne i Den Gamle By

Navn
Den Gamle By

Nisserne har boet i husene i Den Gamle By i århundreder – men vi ser dem næsten aldrig mere. Nisserne er blevet skræmt væk af for meget lys og for mange mennesker, og har gemt sig endnu bedre i byens hjørner og kroge.

Med hjælp fra én af museets undervisere, bliver I uddannede nissedetektiver, og sammen leder vi efter gemmesteder og spor efter nisserne både ude og inde.

Ulve i Danmark

Navn
Naturhistorisk Museum

Eleverne lærer om ulven – fra dens ankomst i Danmark efter istiden, til dens udryddelse i 1800-tallet og frem til i dag, hvor den er vendt tilbage. Ulven findes i mange former; som rovdyr, som symbol, som glubsk monster og som venlig hjælper, og vi undersøger hvordan vi mennesker har forholdt os til ulven, f.eks. gennem myter og eventyr.

Grejbase, Thors Skovhytte

Thors skovhytte har en enestående beliggenhed i skoven - tæt på byen, mellem træerne på en sydvendt skråning ved Thors Mølle i Marselisborgskoven. Skovhytten er ejet af Sport og Fritid - Aarhus Kommune, og fungerer som et grønt foreningshus. Læs nærmere om booking af denne del længere nede. 

Der er gåafstand til Mindeparken, Den Uendelige Bro, dyrehaven mm.

Cykeløen: Cykel- og trafiklegeplads på Pier 3

Navn
Teknik og Miljø - Cykeløen

Cykeløen består af 5 cykelbaner og 1 trafiklegeplads. Her kan små børn i trygge rammer tage springet fra løbecyklen til pedalcyklen. Mens større børn kan få sved på panden på racerbanen og øve trafikregler på trafikbanen.

Ved Cykeløen er der god plads til på cyklen at lege, udfolde sig, teste grænser og få pulsen op.