Folkedans på skemaet

Navn
Den Kreative Skole Aarhus og Musikskolen Laura

Vi sætter gang i forsamlingen med instruktion af an lang række forskellige folkedanse og gør det i en festlig og afslappet atmosfære. "Duo Kapela" spiller traditionel musik fra bl.a. Danmark, England, Polen, Frankrig og Balkan og instruerer i bl.a. balkan-kædedanse i skæve taktarter, polsk klappedans, engelske rækkedanse med fart over feltet og gamle danske kreds-/ kvadrilledanse og sanglege.

Aktiv dansk med surfskating

Navn
Surfskate Aarhus

I dette forløb sætter vi krudt på nogle klassiske ordøvelser og ordlege, og udfordrer & engagerer eleverne ved at lave opgaverne mens de er i bevægelse på de fede surfskates. Vi kan f.eks. arbejde med:

Hentediktat - eleverne surfskater hen og læser et ord på en oversigt, surfskater tilbage igen og skriver ordet. Vi følger op ved at eleverne retter deres egne ord alene eller sammen med en makker.

Leg med sprog, dans & teater i modtageklassen

“Albue til rød". “Næse til grøn”. 
Hvor er mine øjenbryn, og hvor er mine knæ? 
Lav en dans af tre billeder: Edderkop, rutchebane og rumraket. 
Eller prøv med: Støvsuger, gynge og næsehorn. 
… Vi opdager næsten ikke, at vi er sprogskole, for “vi leger jo bare”. 

Teater- og danselegene er fokuseret på praktisk sprogindlæring gennem fysisk aktivitet,  kombineret med teaterpædagogisk kreativitet, fantasi og leg.

En dag med Niels og Marie i 1864

Navn
Den Gamle By

Et udførligt beskrevet forløb til besøg på egen hånd i Den Gamle By. Det hele er klargjort til pædagogen/læreren. Her kan børnene få en indlevende tur 150 år tilbage i tiden, hvor man følger historien om to børn, Niels og Marie i 1864, i historiske omgivelser og stopper ved relevante steder i Den Gamle By. På denne måde hører børnene om livet i 1864 og lærer især om børns vilkår i fortiden. Her er der også lagt op til diverse små opgaver og samtale med børnene undervejs.

Det er en interaktiv og lærerig oplevelse, der sætter ord, billeder og liv på fortiden.

Sølyst - Naturaktiviteter med vært

Naturaktiviteter i børnehøjde

Om torsdagen vil der i tidsrummet kl. 9-12 være mulighed for at møde en vært på Sølyst (Louisevej 100 i Brabrand).

Vi åbner op for grejbasen, madpakkerum, toiletter mm. og inviterer til både leg og læring i de naturskønne omgivelser på området, hvor der vil være aktiviteter for alle. 
Besøg dyrene, udforsk Krible Krable-land, lav mad over bål, besøg fugletårnet, gå på natureventyr og meget mere. 

Cykeløen: Cykel- og trafiklegeplads på Pier 3

Navn
Teknik og Miljø - Cykeløen

Cykeløen består af 5 cykelbaner og 1 trafiklegeplads. Her kan små børn i trygge rammer tage springet fra løbecyklen til pedalcyklen. Mens større børn kan få sved på panden på racerbanen og øve trafikregler på trafikbanen.

Ved Cykeløen er der god plads til på cyklen at lege, udfolde sig, teste grænser og få pulsen op. 

MOVE Teambuilding

MOVE Teambuilding er en dag med fokus på samarbejde, trivsel og fællesskabende aktiviteter. Typisk varer dagen 3 timer, men dette kan variere alt efter behov og ønsker.

Oplagt som et tiltag i forbindelse med klassesammenlægninger.

”Gav rigtig meget til fællesskabsfølelsen i klassen og bidrog til, at eleverne er begyndt at åbne mere op for hinanden.” (Lærer)