Kunst, Farver og Følelser

Navn
Museum Ovartaci

Vi går på opdagelse i kunstsamlingen og taler om værkerne. Centralt i museets kunstsamling står kunsteren og patienten Ovartaci.  Vi ser hvordan kunstnere kan bruge deres malerier til at vise, hvordan de ser verden, fantasi og drømme. Med kunsten som redskab gives der mulighed for at sætte ord på følelser. Børnene deltager med egne iagttagelser, som viderebearbejdes i en kreativ workshop. Kunst, farver og følelse henvender sig primært til fagene billedkunst og dansk og er målrettet fagenes fællesmål.

Special: Kom og bag en pandekage som i 1864

Navn
Den Gamle By

Madam Nielsen skal bage pandekager på sit brændekomfur, men hun mangler både æg, mælk, mel og smør. Gå med hende når hun skal købe ind hos købmanden og gå på besøg hos præsteenken. Hjælp madammen med indkøbene - og med at bytte sig til nogle af varerne.
I kan bage jeres egen pandekage. Og mon Madam Nielsen kan vende pandekagerne i luften? I dækker bord med det fine stel, og alle spiser sammen. I kommer ikke i dragt.

Sølyst - Naturaktiviteter med vært

Naturaktiviteter i børnehøjde

Om torsdagen vil der i tidsrummet kl. 9-12 være mulighed for at møde en vært på Sølyst (Louisevej 100 i Brabrand).

Vi åbner op for grejbasen, madpakkerum, toiletter mm. og inviterer til både leg og læring i de naturskønne omgivelser på området, hvor der vil være aktiviteter for alle. 
Besøg dyrene, udforsk Krible Krable-land, lav mad over bål, besøg fugletårnet, gå på natureventyr og meget mere. 

Tilbud til specialklasser

Har du en klasse hvor eleverne har udfordringer og særlige behov?

Flere af vores skoletilbud kan tilpasses jeres behov og ønsker – fx introduktion til eReolenGo!, booktalk og  rundvisning på Dokk1. Du er som lærer eller pædagog i en specialklasse derfor altid velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan tilrettelægge et godt besøg på biblioteket for klassen.  

Tilmelding foregår for specialklasser altid ved direkte henvendelse

 

Cykeløen: Cykel- og trafiklegeplads på Pier 3

Navn
Teknik og Miljø - Cykeløen

Cykeløen består af 5 cykelbaner og 1 trafiklegeplads. Her kan små børn i trygge rammer tage springet fra løbecyklen til pedalcyklen. Mens større børn kan få sved på panden på racerbanen og øve trafikregler på trafikbanen.

Ved Cykeløen er der god plads til på cyklen at lege, udfolde sig, teste grænser og få pulsen op. 

Special: Julebagning med Madam Nielsen 1864

Navn
Den Gamle By

Gå med Madam Nielsen i købmandens butik og køb ind til julens kager. Købmanden har byens største og flotteste træ! Se det før I bærer varerne hjem. I bager kager og laver pynt til Madammens lille træ. Få hende til at fortælle de gode gamle historier om jul og nisser. Nogen siger, at hun ved, hvor nisserne bor…!


 

Ovartacis Univers- Eksperimenterende Genbrug

Navn
Museum Ovartaci

Vi skal på opdagelse og lade os inspirere af museets kunstnere, navnlig Ovartaci, som var en mester i at tænke anderledes og genbruge fantasifulde materialer og teknikker.

Først får eleverne en introduktion til museet og vi ser på udstillingen. Efterfølgende på vores børneatelier får eleverne selv mulighed for at arbejde med billedfremstilling, hvor de, med inspiration fra de oplevede kunstværker, arbejder med temaet genbrug. Her arbejder videre i Ovartacis magiske forvandlings univers.

MOVE Teambuilding

MOVE Teambuilding er en dag med fokus på samarbejde, trivsel og fællesskabende aktiviteter. Typisk varer dagen 3 timer, men dette kan variere alt efter behov og ønsker.

Oplagt som et tiltag i forbindelse med klassesammenlægninger.

”Gav rigtig meget til fællesskabsfølelsen i klassen og bidrog til, at eleverne er begyndt at åbne mere op for hinanden.” (Lærer)