Rundvisning på Fur Museum

Navn
Museum Salling

Kom med på rundvisning på Fur Museum med vores geolog.

De udstillede genstande på museet beretter om en for længst svunden tid. Hele Danmark var på dette tidspunkt dækket af hav, og en global opvarmning påvirkede klimaet, så der findes fossiler af subtropiske insekter, planter og knogler fra papegøjer i moleret.  

Fur Museum - på egen hånd

Navn
Museum Salling

Et museum mange oplevelser! På Fur Museum kan man gennem de mangeartede udstillinger opleve fortiden. Ud over fossiler i verdensklasse, kan du også opleve historien om forhistoriske supervulkaner, øens landskaber og undergrund og livet på Fur gennem de sidste mange århundrede.

Besøg et landbrug - gratis bus!

Nu har I muligheden for at besøge et lokalt landbrug med din klasse!

Sydvestjysk Landboforening vil gerne gøre det let for jer at planlægge et besøg hos en landmand i nærheden. 

Derfor har I nu mulighed for at booke en af de gratis busser, som de stiller til rådighed hvert år.

De vil gerne have at så mange børn og unge som muligt får muligheden for at se, hvordan hverdagen og arbejdslivet ser ud på en gård.

Alle besøg foregår ved en rundvisning og fortælling fra enten en medarbejder på gården eller selve ejeren.

Klima og lokal afledning af regnvand (LAR)

Navn
Vandmiljø Randers A/S

Klimaet ændrer sig, det ved de fleste. Hvad er klima egentligt, og hvad er konsekvenserne af klimaforandringerne globalt og i Randers? Hvordan kan vi på en bæredygtig måde tilpasse os konsekvenserne af klimaændringerne? Hvad stiller vi op med al den ekstra regn, der vil falde i fremtiden, og hvordan kan vi se på regnvand som en ressource? Hvad gør Vandmiljø Randers for at tage hånd om regnvand, og hvad kan du selv gøre? Det er nogle af de emner dette forløb i REGNhytten behandler.

KROP: køn, idealer og identitet

Navn
Vejlemuseerne

Hvordan ser den rigtige krop ud – og hvem bestemmer det?   

Fra tidligste tider har menneskets krop været et gennemgående emne i billedkunsten.  Vi dykker ned i udstillingen KROP, og sammen med eleverne undersøger vi, hvad billedkunsten siger om vores samfund og selvopfattelse, til forskellige tider, og hvordan billedkunsten historisk og aktuelt afspejler og udfordrer konventionerne om krop, selvopfattelse og identitet.   

Vil I se hvad skoleskak kan?

Navn
Dansk Skoleskak

Dansk Skoleskak er eksperter i at skabe nye veje til læring og styrke hjernen gennem spil. I kan nu få ét gratis skolebesøg eller demoforløb, så børn, unge, undervisere og ledelse kan opleve potentialet i at arbejde systematisk med skoleskak, som spilbaseret læring i både undervisning og frikvarterer.

HVAD KAN SKOLESKAK?

Nybyggerbyen Esbjerg - BondeBisseBorger

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Tag med på en spændende byvandring gennem Esbjergs tidligste historie og få indblik i, hvordan byen blev til og udviklede sig til det Esbjerg, vi kender i dag.

Vi starter på Esbjerg Byhistoriske Arkiv, hvor eleverne arbejder i grupper med autentiske, originale kilder. Hver gruppe undersøger et specifikt sted i byen og finder oplysninger om stedets betydning og historie. Resultaterne bliver præsenteret for de andre deltagere under selve byvandringen, så eleverne selv bliver aktive fortællere i historien.

Besættelsestidens Esbjerg

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Tag med på en rejse tilbage til besættelsestidens Esbjerg, hvor krigen satte sit præg på både byens gader og dens indbyggere. Under 2. Verdenskrig var Esbjerg en strategisk nøgleby med hele 10.000 tyske soldater stationeret blandt byens 35.000 indbyggere. Denne massive tilstedeværelse skabte et samfund fyldt med svære valg, hvor modstandsbevægelsen, borgerne og besættelsesmagten konstant stødte sammen.

Zoologisk byvandring - for de mindste

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Man behøver ikke besøge zoologisk have for at opleve eksotiske dyr – tag med på en fascinerende byvandring gennem Esbjergs gader og oplev dyrelivet i byens smukke arkitektur fra skønvirketiden. Her gemmer sig alt fra elegante heste og majestætiske isbjørne til frygtindgydende krokodiller, udhugget og afbildet på byens historiske bygninger. Undervejs forvandler vi byen til vores egen zoologiske have med en spændende omgang dyrebingo, hvor alle kan være med til at finde og spotte de mange detaljer.

Jul på Arkivet – for de mindste

Navn
MYRTHUE på Esbjerg Byhistoriske Arkiv

I dette juleforløb inviterer vi eleverne på en spændende rejse tilbage i tiden, hvor de kan opdage gamle juletraditioner fra Esbjergs historie. Vi åbner dørene til Byhistorisk Arkiv og går på opdagelse i fortidens juleskikke.

Forløbet starter med en fælles julehistorie om Arkivnissen Nisbert, hvorefter vi går ned i arkivets kældergange og leder efter fire røde konvolutter som Nisbert har gemt. Når vi er tilbage i samlingssalen, ifører vi os arkivhandsker og åbner konvolutterne. Hver konvolut gemmer på en ægte gammel juletradition.