Besøg af en veteran fra FORSVARET
Hør Veterankoordinator Rene Lenskjold fra Esbjerg Kommune fortælle om sine 25 års aktive tjeneste i forsvaret, hvor der er fokus på aktive valg og fravalg i forbindelse med uddannelses retning.
René startede som værnepligtig, blev konstabel og senere Officer. Har været udsendt flere gange, og har uddannet soldater i samarbejde med Jæger- og Frømandskorpset. Herudover har René været beskæftiget i det civile som jobudviklingskonsulent og sikkerheds rådgiver i Afrika, alt i alt en spændende dannelsesrejse ud i livet.
Kreativ workshop med kunstformidler
Her er der mulighed for at undersøge og arbejde med de materialer og tematikker, som eleverne møder på den aktuelle særudstilling. Forløbet kan tilrettelægges og målrettes specifikke klassetrin og ønsker.
Udstillinger i skoleåret 2025/2026:
23.05. - 07.09.2025
Traces Of A New Beginning af Astrid Kruse Jensen
15.06. - 07.09.2025
Unsafe at Any Speed af Tora Schultz
19.09.2025 - 11.01.2026
Lake Life - Gruppeudstilling
Kunstsamtale - en dialogbaseret omvisning
Gennem en dialogbaseret omvisning oplever, diskuterer og forholder eleverne sig til den aktuelle kunstscene og de kunstneriske udtryk, der er del af den tid, de selv tilhører.
Med udgangspunkt i den aktuelle særudstilling tager kunstsamtalen afsæt i det konkrete møde, der opstår mellem eleverne, værkerne og kunstformidleren.
Omvisningen tilrettelægges i samarbejde med underviseren og målrettes efter det specifikke klassetrin og ønsker.
Udstillinger i skoleåret 2025/2026:
23.05. - 07.09.2025
Introduktion til udstilling
Tag din klasse med til en kort introduktion til én af kunsthallens aktuelle udstillinger. Her bliver I introduceret til udstillingen, kunstneren og værkerne, så I efterfølgende kan gå på opdagelse på egen hånd og evt. arbejde videre med spørgsmål, som du har forberedt til eleverne.
Udstillinger i skoleåret 2025/2026:
23.05. - 07.09.2025
Traces Of A New Beginning af Astrid Kruse Jensen
15.06. - 07.09.2025
highlight af Tora Schultz
19.09.2025 - 11.01.2026
Podcast
Randers Biblioteks musikformidler, Mik Stegger, er manden bag "Klangkammeret", bibliotekets prisvindende podcast om klassisk musik. Han er desuden ivrig podcastlytter, og via en velvalgte lytteeksemplar guider han rundt i det sammensatte landskab af indhold, som mediet har udviklet sig til over de sidste tyve år. På baggrund heraf skal vi snakke om, hvad der fungerer godt og mindre godt, når man fortæller med lyd.
Vikingernes eventyr- Da verden åbnede sig
I små grupper møder eleverne forskellige personer fra vikingetiden. Sammen lærer vi, hvordan forskellige menneskers fortælling fra den samme tidsalder kan variere meget alt efter køn, status og virke. Med det afsæt tager vi på bytur i vikingernes Aros, før vi begiver os ud i verden, med den person fra vikingetiden, som vi måske kender bedst: Vikingekrigeren. Eller gør vi? Hvordan tjener han egentlig sit sølv? På rejsen ned ad Volgafloden, konfronteres vi med nogle ubehagelige sandheder, før vi vender hjem igen. Nu er Danmark ved at blive kristent – men hvilken Jesus tror vikingerne på?
Under angreb
Med udgangspunkt i det velbevarede våbenfund fra Illerup Ådal oplever vi et stort jernalderslag udkæmpe sig om ørene på os. Vi følger optakten til slaget, kampens hede undervejs, og er med til de efterfølgende ofringer til guderne.
Sammen følger vi familien på flugt, den kæmpende soldat og slutteligt de sejrende krigskonger.
Periode: Romersk jernalder, år 205 evt.
Forløbet kan også foregå på engelsk.
...klip en tå
Maskulinitet, myter og memes
Dette forløb foregår i GLORY, hvor eleverne møder et mørkt og humoristisk univers, skabt af kunstneren Kim Mejdahl, som har indsat et udpluk af museets genstande i hidtil usete og til tider obskure sammenhænge. Disse udgør en slags museumsmemes, der prikker til vores maskulinitetsforståelser.
Verdensmål i øjenhøjde
Der er 6 år til at FN’s 17 verdensmål skal være opfyldt.
Vi tager temperaturen på, hvor langt vi er kommet i mål, sammen med dine elever. To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og aktuelle cases, og vi bringer dine elever på banen, så de selv kan gøre sig refleksioner om, hvordan de kan tage del i løsningen.
Vi kan nemlig alle sammen være med til at gøre Verdensmålenes visioner til virkelighed.
Verdensmål i øjenhøjde inddrager fællesmål fra samfundsfag, geografi og giver et indspark til den almene dannelse.
Besøg på Besættelsesmuseet med introduktion
Ved besøg med introduktion på Besættelsesmuseet får gruppen museet helt for sig selv, og eleverne kan frit udforske udstillingerne.
Museets guide giver en kort introudktion til museet og besættelsestidens Aarhus. Derudover fortælles om dengang Besættelsesmuseets bygning var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti.