I 1700-tallet blev der drevet en intens hval- og sælfangst i de arktiske farvande ved Grønland. Rømø's kommandører og øvrige søfolk spillede her en meget væsentlig rolle. Der findes en lang række spændende og meget personlige beretninger, ikke mindst fra skæbneåret 1777. På Rømø og til dels også Fanø findes stadig mange ”spor” fra denne storhedstid.

I Vadehavet var og er menneskets tilknytning til havet - også de fjerne verdenshave - stor. På Fanø voksede en stor handelsflåde op i løbet af 17-tallet og især 1800-tallet. På Rømø fandt mange mænd hyre på hvalfangerbåde. Både Tønder, Varde og Ribe har tidligere været helt afhængige af søfarten og den velstand den førte med sig. I dag er Esbjerg en moderne havneby.

Esbjerg er en helt speciel pionerby ved Vadehavet, bygget på ganske kort tid. I 1868 besluttede man i Rigsdagen at erstatte de havne som man havde tabt mod syd. Krigen mod Tyskland i 1864 betød nemlig at man havde mistet to vigtige havne: Tønning og Husum. Det var ikke meningen at der skulle vokse en by ved Vestkysten - blot ville man anlægge en havn og en jernbane, så man kunne eksportere varer til England og Tyskland, men sådan gik det ikke. Byen voksede med eksplosiv kraft, indbyggerne strømmede til, og der blev bygget en by på rekordtid.

Collografi er en grafisk trykteknik, hvor man anvender en trykplade af pap. Det er nemt at arbejde med for eleverne, og så er det billigt! Eleverne lærer de udvalgte fuglearter at kende gennem den kreative proces, hvor de tegner, ”raderer” og trykker deres fuglemotiv. At arbejde med grafiske teknikker motiverer eleverne til at glemme motivets detaljer og i stedet fokusere mere på form, linjer og det særlige udtryk, som grafikken tilbyder. Den samlede produktion i klassen af i alt tre-fire udvalgte fugle i samme størrelse vil udgøre en smuk udstilling.

Denne opgave handler om at analysere omstændighederne for østersopsamling af den invasive stillehavsøsters, samt at se på konsekvenserne for det lokale økosystem.

Opgaven skal afleveres som en skriftlig rapport.

At kigge i mikroskop og få øje på Vadehavets mikroskopiske liv for første gang, kan være en øjenåbnende oplevelse. Har man aldrig set mikroskopiske organismer før, kan det også være svært at afkode, hvad det er man ser igennem linsen.

I denne forberedende opgave, skal eleverne to og to spille en Vadehavsversion af ”Hvem er Hvem?” De trækker hver en mikroskopisk organisme, og ved hjælp af spørgsmål, der kun må besvares med ja/nej, skal de pejle sig frem til, hvilken organisme den anden har trukket.

Det mikroskopiske liv er en afgørende grundsten i Vadehavets økosystem. Uden de mikroskopiske dyre- og planteplankton i de nederste lag af fødenettet, ville der ikke være føde til millioner af orme, snegle og muslinger, der igen bliver spist af fisk og fugle. 

Denne leg er en kropslig udgave af sten-saks-papir. Legen giver eleverne en basal viden om alger og østers, træner eleverne i simple fødekædesammenhænge og styrker samtidigt elevernes samarbejdsevner og fællesskabsfølelse.

I Vikingetiden fungerede Vadehavet som en slags motorvej til Ribe. Handlende fra mange lande kom til byen ad vandvejen. De medbragte produkter og råvarer, som de lokale håndværkere benyttede sig af. Det ved vi fra arkæologiske fund. På markedspladsen mødtes købere og sælgere fra mange lande, kulturer og trosretninger. På trods af det og på tværs af en sprogbarriere og forskellig valuta, udvekslede datidens mennesker mange varer.
Børnene får ved besøget på Museet Ribes Vikinger en forståelse af handlen ved Vadehavet i Vikingetidens Ribe.