Hvem æder hvem? - Fødekæder i Vadehavet

Navn
MitVadehav

Snak om hvem der æder hvem i Vadehavet?
I kan bruge arket 'Fødekæder i Vadehavet' som udgangspunkt for at tale om, hvad en fødekæde er – eller hvem der æder hvem?
Forslag til spørgsmål:

  • Hvorfor gør de det?
  • Er vi også med i en fødekæde?
  • Hvem spiser vi?
  • Er der nogen som æder os?
  • Hvad sker der hvis fødekæden går i stykker?
  • Kan vi gøre noget, så fødekæden ikke går i stykker?

Leg herefter fødekædelegen som beskrevet, læg puslespil og lav en flot fødekædeuro i klassen.

 

Kvadratmeteren

Navn
MitVadehav

Som udgangspunkt ser vadefladen helt død ud, men kigger man nærmere efter og graver lidt ned i sandet, vrimler det med liv.
Men hvor mange dyr er der egentlig på en kvadratmeter?

Gennem en øvelse hjemme i klassen sammelignes genkendelige ting fra hverdagen med Vadehavets dyreliv.

 

Vadehavssang

Navn
MitVadehav

Syng om livet i og ved Vadehavet. Melodien er "Den lille frække Frederik" eller "Mariehønen Evigglad" - så alle kan være med.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

 

Vadehavet fra prik til prik

Navn
MitVadehav

Som en lille hurtig introduktionsopgave, kan eleverne tegne Vadehavsområdet "Fra prik til prik" og på den måde lære Vadehavsområdet at kende.

Der findes både en let og en svær udgave.
Arket kan fx bruges som forside til elevernes arbejdsmappe til emnet ”Mit Vadehav”.

Denne opgave kan med fordel inddrages i et målrettet arbejde med FN’s Verdensmål.

 

Hvalfangerkatastrofen i Ishavet 1777

Navn
MitVadehav

I 1700-tallet blev der drevet en intens hval- og sælfangst i de arktiske farvande ved Grønland. Rømø's kommandører og øvrige søfolk spillede her en meget væsentlig rolle. Der findes en lang række spændende og meget personlige beretninger ikke mindst fra skæbneåret 1777. På Rømø findes stadig mange ”spor” fra denne storhedstid.

Opgaven tager udgangspunkt i en række samtidige kilder, samt et enkelt nutidigt kort. Kilderne beskriver katastrofen i Ishavet i 1777, hvor et stort antal hval- og sælfangerskibe hjemmehørende i Vadehavet forliste. 

Brødrene fra Fanø

Navn
MitVadehav

”Brødrene fra Fanø – en historie om søfolk og smuglere” er en roman fra 1922 af Marius Dahlsgaard, udgivet på Steen Hasselbalchs forlag. I denne opgave finder du de første to sider, som giver en beskrivelse af, hvordan en dreng går ud på vaden og graver sandorm. Der er oplæg til forskellige måder at arbejde med teksten på. 

Hvalfangere fra Rømø

Navn
MitVadehav

I 1700-tallet blev der drevet en intens hval- og sælfangst i de arktiske farvande ved Grønland. Rømø's kommandører og øvrige søfolk spillede her en meget væsentlig rolle. Der findes en lang række spændende og meget personlige beretninger, ikke mindst fra skæbneåret 1777. På Rømø og til dels også Fanø findes stadig mange ”spor” fra denne storhedstid.

Mod fjerne horisonter - om søfarten på Fanø og i Vadehavet

Navn
MitVadehav

I Vadehavet var og er menneskets tilknytning til havet - også de fjerne verdenshave - stor. På Fanø voksede en stor handelsflåde op i løbet af 17-tallet og især 1800-tallet. På Rømø fandt mange mænd hyre på hvalfangerbåde. Både Tønder, Varde og Ribe har tidligere været helt afhængige af søfarten og den velstand den førte med sig. I dag er Esbjerg en moderne havneby.

Pionererne - de byggede en by

Navn
MitVadehav

Esbjerg er en helt speciel pionerby ved Vadehavet, bygget på ganske kort tid. I 1868 besluttede man i Rigsdagen at erstatte de havne som man havde tabt mod syd. Krigen mod Tyskland i 1864 betød nemlig at man havde mistet to vigtige havne: Tønning og Husum. Det var ikke meningen at der skulle vokse en by ved Vestkysten - blot ville man anlægge en havn og en jernbane, så man kunne eksportere varer til England og Tyskland, men sådan gik det ikke. Byen voksede med eksplosiv kraft, indbyggerne strømmede til, og der blev bygget en by på rekordtid.

Collografi af Vadehavets fugle

Navn
MitVadehav

Collografi er en grafisk trykteknik, hvor man anvender en trykplade af pap. Det er nemt at arbejde med for eleverne, og så er det billigt! Eleverne lærer de udvalgte fuglearter at kende gennem den kreative proces, hvor de tegner, ”raderer” og trykker deres fuglemotiv. At arbejde med grafiske teknikker motiverer eleverne til at glemme motivets detaljer og i stedet fokusere mere på form, linjer og det særlige udtryk, som grafikken tilbyder. Den samlede produktion i klassen af i alt tre-fire udvalgte fugle i samme størrelse vil udgøre en smuk udstilling.