Tidevandet er med til at kendetegne Vadehavet og gør bl.a. området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert efterår og forår mellemlander i Vadehavet for at nyde godt af de rigelige mængder af fødeemner. Men det kan være svært at forstå hvordan tidevand fungerer.
Hvad er tidevand og hvordan opstår det? Gennem film, oplæg og undersøgelser, lærer eleverne i denne opgave at besvare disse spørgsmål.

Denne opgave handler om at forstå hvordan fænomenet tidevand tager sig ud og hvilke kræfter der ligger bag vandets bevægelser. Der perspektiveres både til vejrets indvirkning og til andre steder end Vadehavet, hvor tidevand har en fascinerende indvirkning på natur og mennesker. Start med at se explainervideoen om tidevand i Vadehavet.

Stormfloder er et livsvilkår langs Vadehavet. En stormflod er en betegnelse for ekstra stort højvande i forbindelse med stærk storm fra vest.

Gennem denne lille leg kan børnene få kropsliggjort den særlige dynamik der findes ved Vadehavet. Legen kan leges både indenfor, i et rum med god plads, eller udenfor på græs, sand eller lignende. 

Det nyeste skud på stammen på Mit Vadehav er målgruppen 'Ungdomsuddannelser'. Opgaverne hertil har til formål at opfordre lærere og elever på ungdomsuddannelserne til at bruge Vadehavets kultur og natur som basis for egne forløb og opgaver.

Her finder du reklamer for Vadehavsprodukter, samt en analysemodel. Eleverne arbejder med analyse og fortolkning af reklamerne, individuelt eller i grupper. Supplerende, kan de selv lave reklamer.

Eleverne skal med udgangspunkt i en gåtur i nærmiljøet få øjnene op for byggematerialer, deres egenskaber og brug.
Herefter undersøger eleverne, hvordan materialerne er blevet brugt gennem tiden i Vadehavsområdet.

Vadehavet rummer enorme mængder føde til fugle. Derfor stopper 10-15 millioner trækfugle årligt og raster (spiser sig til ny energi) på deres vej til ynglepladser nordpå eller retur til deres overvintring sydpå. Nogle af fuglene bliver også ved Vadehavet og yngler. Disse fugle kaldes ynglefugle, og de har brug for ro til at finde føde og tage sig af deres reder.

Endelig er det sommer på Hvidinggården år 980. Maverne mættes, og fadeburet fyldes igen med mælk, ost, æg, fisk, bær og grønt. Der er nok at se til i sommervarmen, og Alva, gårdens unge pige, slås tilmed med sine egne bekymringer. Det er godt, hun stadig har sin morfars fortrolighed, men nu har hun også brug for Hyldemors hjælp.

Foråret er en særlig hård tid ved folk og fæ på Hvidinggården år 980. Fadeburet er tomt, maverne knurrer og der er lang tid til næste høst. Især morfar er meget svag, og mens Alva forbereder en ganske særlig suppe, gør Harald en stor opdagelse i laden.

På Hvidinggården forbereder man sig til det store julegilde. Der er travlt i køkkenet, for områdets indflydelsesrige familier er inviteret, og nu gælder det om at gøre et godt indtryk og cementere sin position i samfundet. Rigtig meget afhænger af juletønden. Husfruens gærkrans blev stjålet netop som brygningen skulle sættes i gang. I al hemmelighed lånte hun Enderupgårds gærkrans, men kan gæsterne mon smage forskellen? Vil Hvidinggården falde i agtelse? Eller vil andre?