Affaldsskolen

Navn
Kredsløb

På affaldsenergianlægget i Energipark Lisbjerg indledes besøget med oplæg og dialog omkring affald, ressourcer og energi. Herefter udføres elevopgaver med sortering af affald, hvad må brændes, hvordan kan man genbruge gammelt metal mm. Derudover prøver eleverne en energicykel, hvor de ved egne muskler laver energi. Efter spisepausen tager vi på rundvisning på forbrændingsanlægget, hvor der både er store grabbe, der løfter affaldet i affaldssiloen samt ild i ovnene.

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Ovartacis Univers- Eksperimenterende Genbrug

Navn
Museum Ovartaci

Vi skal på opdagelse og lade os inspirere af museets kunstnere, navnlig Ovartaci, som var en mester i at tænke anderledes og genbruge fantasifulde materialer og teknikker.

Først får eleverne en introduktion til museet og vi ser på udstillingen. Efterfølgende på vores børneatelier får eleverne selv mulighed for at arbejde med billedfremstilling, hvor de, med inspiration fra de oplevede kunstværker, arbejder med temaet genbrug. Her arbejder videre i Ovartacis magiske forvandlings univers.

Dansekort som undervisningsmateriale

Et arbejdsredskab der guider elever gennem en kreativ proces med leg, fysisk kreativitet og små unikke danseprodukter. 

Dans, bevægelse, motorik og kreativitet. Dette er en komprimeret workshop for lærere og pædagoger, med  konkrete øvelser, praktiske tips og tricks, og inspiration til opbygning af dans, bevægelse og kreativ scenekunst. 

Globale gæstelærere

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg på skolen. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark?

MUNDUs gæstelærere sætter gang i elevernes sanser og undren. De tager mange forskellige metoder i brug - fra sang, dans og fortælling til madlavning, papirklip, film og genbrugslegetøj.

Globale gæstelærere

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Eller måske har du brug for én, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om, hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark.

Identitet og Normalitet

Navn
Museum Ovartaci

Med udgangspunkt i kunsten som dialogskabende element vil vi udforske Ovartacis værker og åbne elevernes øjne for nogle af de centrale temaer i kunstværkerne på udstillingen.

Efterfølgende får eleverne selv mulighed for at arbejde med billedfremstilling, hvor de, med inspiration fra de oplevede temaer og kunstværker, arbejder videre på museets børn og unge i atelieret.

Dramatik som genre og værk

Forløbet “Dramatik som Genre og Værk” udfolder sig som en værkanalyse af skuespillet 'Gespenst' af Lenemarie Olsen. 

Gennem dramatiske øvelser, krop og sanser arbejder eleverne sig ind i en dybere forståelse af værket og dets særlige kendetegn og virkemidler fra dramatik-genren - heriblandt i arbejdet med personkarakteristik, læsning mellem linjerne, tekstens miljø og stemning samt dens tomme pladser.

MOVE Teambuilding

MOVE Teambuilding er en dag med fokus på samarbejde, trivsel og fællesskabende aktiviteter. Typisk varer dagen 3 timer, men dette kan variere alt efter behov og ønsker.

Oplagt som et tiltag i forbindelse med klassesammenlægninger.

”Gav rigtig meget til fællesskabsfølelsen i klassen og bidrog til, at eleverne er begyndt at åbne mere op for hinanden.” (Lærer)

Gratis sparring til skolens korleder

Navn
Sangkraft Aarhus

Er du leder af jeres skolekor? Arbejder I på at starte skolekor op eller mangler du vejledning i emner som repertoire, flerstemmighed, opbygning af en god korprøve, børns stemmer, opvarmningsøvelser og direktion?

Så kan I søge Sangkraft Aarhus om at få en sangkonsulent på besøg i 3 timer. Timerne skal lægges i et eller to besøg og kan både være sammen med dit kor og som sparringstimer. Du og sangkonsulenten planlægger sammen det forløb, som passer bedst til dit behov.