Atletik - Løb, spring og kast i folkeskolen

Forløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i færdigheds- og vidensmål for 6.-8. klasse inden for løb, spring og kast under kompetenceområdet "Alsidig idrætsudøvelse".

Gennem udvalgte atletikdiscipliner introduceres eleverne for arbejdsmetodik til indlæring af motoriske færdigheder som løb, spring og kast. I undervisningsforløbet samarbejder eleverne om at indlære tekniske færdigheder, der kan italesættes og udtrykkes gennem forskellige aktiviteter og konkurrencer.

Kroppen i dansk

Et teaterpædagogisk forløb over fire gange halvanden time, hvor eleverne sætter krop på fire danskfaglige begreber (personkarakteristik, komposition, tomme pladser og perspektivering). 

Format: 

Hvert modul starter med teateropvarmning i form af lege og øvelser, som alle har fokus på krop, fantasi, kreativitet og samarbejde. Herefter arbejdes der kropsligt med dagens danskfaglige overskrift. 
Hver gang sluttes af med, at eleverne viser deres arbejde for hinanden.

Trivsel og Social Sensibilitet

I dette forløb arbejder vi med dramatiske øvelser og fiktionsspil med elevernes fornemmelse og evne til at aflæse alt dét, der er på spil i vores kommunikation heriblandt kropssprog, udstråling, social status og betoning af alt dét, vi siger. 

Vi bruger teaterøvelser til, på en sjov og engageret måde, at gå på opdagelse i alle de spændende nuancer, som vores sociale samvær byder på – dig, mig og alt det der sker imellem os. 

Kunst, Farver og Følelser

Navn
Museum Ovartaci

Vi går på opdagelse i kunstsamlingen og taler om værkerne. Centralt i museets kunstsamling står kunsteren og patienten Ovartaci.  Vi ser hvordan kunstnere kan bruge deres malerier til at vise, hvordan de ser verden, fantasi og drømme. Med kunsten som redskab gives der mulighed for at sætte ord på følelser. Børnene deltager med egne iagttagelser, som viderebearbejdes i en kreativ workshop. Kunst, farver og følelse henvender sig primært til fagene billedkunst og dansk og er målrettet fagenes fællesmål.

Special: Kom og bag en pandekage som i 1864

Navn
Den Gamle By

Madam Nielsen skal bage pandekager på sit brændekomfur, men hun mangler både æg, mælk, mel og smør. Gå med hende når hun skal købe ind hos købmanden og gå på besøg hos præsteenken. Hjælp madammen med indkøbene - og med at bytte sig til nogle af varerne.
I kan bage jeres egen pandekage. Og mon Madam Nielsen kan vende pandekagerne i luften? I dækker bord med det fine stel, og alle spiser sammen. I kommer ikke i dragt.

Mål for forandring

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Det aktive og engagerende undervisningsforløb 'Mål for forandring' giver eleverne kendskab til FNs 17 Verdensmål og udfordrer dem til at tage del i at opfylde dem, ved at skabe forandringsprojekter i deres eget nærmiljø.

FORLØBETS INDHOLD