I Samme Båd - rollespil om ulighed
I løbet af de to-fire timer spillet varer, agerer eleverne ulande, ilande eller FN selv; de handler med råvarer og færdigproducerede varer (symboliseret ved spillekort); de forhandler, boykotter undertrykkende og krigeriske lande, sikrer sig mod kriser og katastrofer og yder udviklingsbistand. FN griber ind, skaber udvikling, sikrer menneskerettigheder eller hjælper til, når der sker katastrofer - og alt sammen overvåges af verdenspressen.
Spillet kan tilpasses jeres forløb mht. alder, varighed og deltagerantal. Ligeledes tilbydes oplæg, foredrag o.lign.
Verdensmål på spil
Verdensmål på spil
FN-forbundets skoletjeneste kommer ud på skoler og faciliterer spillet. I en kombination af klassisk brætspil og app sættes verdensmålene på spil. Der startes med indledende oplæg - inden der spilles i grupper - og efterfølgende samles der op i en afsluttende diskussion. Der skal kun bruges ét device pr. spilgruppe. App'en hentes gratis via App Store eller Google Play.
Mini Model United Nations
For gymnasieelever vil MiniMUN med fordel kunne benyttes i kombineret undervisning i samfundsfag samt engelsk, da spillet foregår på engelsk. Det er forudsat, at alle deltagerne forbereder sig på reglerne inden spillet samt den position, de repræsenterer. Positionspapirer for de enkelte landes positioner vil være til rådighed. Undervisningsmateriale vil være til rådighed for læreren.
Spillet varer ca. fire undervisningstimer, og det er forudsat, at der inden spillet er afsat undervisningstid til at undervise i FN's sikkerhedsråd samt Israel-Palæstina-konflikten.
Workshop om kritisk tænkning i klassen
Workshoppen er et gratis tilbud til alle 9. og 10. klasser og ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune. Den fremstår i en helt ny opdateret version, hvor der blandt andet er lagt vægt på vigtigheden af selvstændig kritisk refleksion og handling i forhold til såvel narrativer og netværk. De vidensmæssige nedslag omhandler diskrimination, polarisering, radikalisering og voldelig ekstremisme.
Wakeboarding på skoleskemaet
Aarhus Watersports Complex er den lokale vandsportsforening på Aarhus Ø!
Vi er klar til at sende jeres elever på vandet, hvor de skal lære at stå på wakeboard, vandski eller SUP.
Tilbuddet er aktuelt for en skoleklasse á 2 timers varighed, hvor alle får prøvet kræfterne af med vandsport. I de to timer har I begge kabler inkluderet og arrangementet er passende for op til 30 elever.
Springhal med instruktør
Undervisning i redskabsaktiviteter, hvor der arbejdes med opvarmning, balance, spring på airtrack-springbane og trampolin og balance- og styrkeøvelser i mange redskaber.
Forløbet er skabt for at introducere eleverne til Spring- og redskabsgymnastik, samt vigtigheden af sikkerhed ved dette.
Sælen - dyr, mad og materiale
Vi stiller skarpt på naturens rolle i Grønland eksemplificeret gennem sælen i grønlandsk kultur.
Modulet kan afvikles ved jer på jeres skole eller i vores kultursal i Aarhus, som er et spændende rum, der lægger op til samtale om traditioner og materialer alt efter hvad I ønsker. Skoleformidlingen dækker hele Region Midtjylland.
Grundloven, rager den mig?!
Forløbet handler om demokrati, ligestilling og deltagelse i et historisk og nutidigt perspektiv. I den gamle byrådssal på museet møder eleverne via et rollespil de kvinder og mænd, som i 1800-tallet tog demokratiet til sig, og som kæmpede med hjerteblod for deres mærkesager. Det handler om inklusion og eksklusion i demokratiet før og nu – og det handler om at få lyst til og at turde deltage i de demokratiske processer.
Prøv livet som matros - Dagstørn på fregatten
Vi trækker i matrostrøjen, og prøver kræfter med nogle af de arbejdsopgaver, som var søfolkenes hverdag ombord på fregatten, da den sejlede på verdenshavene i 1800-tallet. Vores guide fortæller historier om fregatten Jylland og dens besætning: om hårdt arbejde, primitive forhold, hjemve og om et liv med spænding og eksotiske oplevelser i fjerne lande. På en dagstørn kan I lære hinanden at kende i ny kontekst. I samarbejder og bruger jeres hænder og fysik på nye måder.
Aktiv dansk med surfskating
I dette forløb sætter vi krudt på nogle klassiske ordøvelser og ordlege, og udfordrer & engagerer eleverne ved at lave opgaverne mens de er i bevægelse på de fede surfskates. Vi kan f.eks. arbejde med:
Hentediktat - eleverne surfskater hen og læser et ord på en oversigt, surfskater tilbage igen og skriver ordet. Vi følger op ved at eleverne retter deres egne ord alene eller sammen med en makker.