Med udgangspunkt i et (på forhånd givet) undringsspørgsmål gennemgår eleverne et forskersprint, hvor de undersøger og eksperimenterer sig gennem en enkel, naturvidenskabelig problemstilling. Du får som lærer inspiration til, hvordan man kan lave små, naturvidenskabelige undersøgelser i den daglige undervisning.

Vi går en tur i skoven og finder tegn på, at foråret er på vej – lige fra fuglesang og redebyggeri til spirer og smådyr. Forløbet træner elevernes observationsevne og sætter sanserne i spil. Vi skal lytte, observere, lugte og smage – måske kan vi endda samle ingredienser til bålmad.

I en nærliggende sø undersøger vi dyrenes habitat, levevis og tilpasninger til livet i vand. Vi kan komme ind på begreber som fødekæder, forureningskilder og vandets kredsløb. Der kan laves sammenligninger mellem stillestående og strømmende vand. Eleverne får data med hjem, som de kan arbejde videre med på klassen.

Eleverne træner deres naturfaglige observations- og undersøgelseskompetence, når de skal finde forskellige typer blomsterplanter, gruppere dem og arbejde med planternes opbygning og tilpasning. Forløbet kan efter ønske indeholde elementer fra dansk eller billedkunst, f.eks. faglig læsning og/eller billeddokumentation/-præsentation af udvalgte arter.
Forløbet kræver et område med forskellige blomsterplanter, f.eks. en eng eller en varieret, lysåben skov. Naturvejlederen kan være behjælpelig med at finde sådan et område.

Fang, observér og mærk søens små, forunderlige væsener og lær deres liv at kende.

Med vandketchere, bestemmelsesdug og bakker er vi nysgerrige på de skjulte, men spændende livshistorier, der udspiller sig i søens vand.

De helt store dramaer rulles ud, når vandkalvelarven angriber en vårflue, eller når søens minimonster forvandler sig til den smukkeste guldsmed.

Få besøg af naturvejlederen, som medbringer naturens urter eller frugter. Eller tag med naturvejlederen med på en tur, hvor vi kigger på, hvad der kan spises (og hvad man skal holde sig fra). Sammen kan vi klargøre ingredienserne til en lækker natur-snack. Måske skal den endda tilberedes på bål.

Oplagte steder at sanke er ved stranden, på heden og i skove med en stor variation af træer, buske og urter.

Mulighederne afhænger helt af årstid og lokalitet. Det kan også være en mulighed at skaffe dambrugsfisk og tilberede dem på bål.

Vi undersøger naturvejlederens fangst af krabber, småfisk, rejer og hvad der ligger på stranden. Måske koger og smager vi en hjemmefanget reje, leger med vandet, imiterer dyrene eller laver strandkunst. Mulighederne er mange, og forløbet tilpasses jeres ønsker og behov.

Vi går i skoven og kigger efter tegn fra nisser, ellefolk og andre sære væsener. Vi kan efter ønske enten holde os i fantasiens og det overnaturliges verden (f.eks. med fokus på danskfaget) – eller vi kan arbejde med naturvidenskabelige forklaringer og forskellen mellem tidligere tiders overtro og nutidens videnskab.

Forløbet kan også tilpasses en bestemt bog, I har arbejdet med, f.eks. "Ole og koglefolket" af Poul Dyrhauge eller Hulerikkerne-serien af Josefine Ottesen.

En naturvidenskabelig undersøgelse af et områdes biodiversitet kan inkludere observationer/optællinger af planter og dyr, temperaturmålinger og estimater af lysforhold. Evt. kan flere nærliggende lokaliteter sammenlignes, og eleverne kan komme med bud på, hvilke forhold der øger biodiversiteten.
Gode lokaliteter er de større skove, søer/vandhuller, Haraldskær, Runkenbjerg og Randbøl Hede.
Forløbet kan være en forberedelse på at skabe vildere områder på skolens areal.

Med udgangspunkt i historien om Ronja Røverdatter oplever vi på egen krop, hvordan man klarer sig i naturen og bruger naturens materialer. Forløbet kan involvere spiselige urter, simpel bålmad, sanselege med mere.