Introduktion til klimaforandringer

Navn
Økolariet

Få overblik og baggrundsviden om klimaforandringer gennem en bred introduktion til emnet. Emnet er i alle medier og bliver mere og mere påtrængende. Hvorfor ændrer klimaet sig, hvor har vi vores viden fra, og hvad kan vi gøre ved det? Samfundsfaglige problematikker berøres også, såsom udviklingen i den tredje verden samt politiske interesser.

Efter introduktionen går I på egen hånd rundt i Økolariets udstillinger. 

Forløbet er gratis for institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune.

Bøf eller bønner

Navn
Økolariet

Undervisningsforløbet "Bøf eller bønner" handler om, hvordan kosten påvirker vores klode, og hvordan vi kan spise mere bæredygtigt og samtidig gøre noget godt for klimaet og naturen. 

Hovedbudskabet, som leveres af en af Økolariets undervisere i en intro på ca. 30 min. varighed er, at vi skal spise mere grønt og mindre kød, for at det skal lykkes at nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Samtidig skal vi også have fokus på madspild, for når maden ikke bliver spist og smides ud, belaster produktionen af fødevarerne klimaet til ingen verdens nytte. 

Vores vand - light

Navn
Økolariet

Undervisningsforløbet ”Vores vand - light” handler om Danmarks grundvand. Eleverne får en indføring i vandets naturlige kredsløb, herunder dannelse af grundvandet. Desuden gives et overblik over, hvad der sker, når vandet pumpes op, føres gennem vandværket og videre ud til forbrugeren, forvandles til spildevand og til sidst renses på renseanlægget og sendes tilbage til det naturlige vandkredsløb. Forurening af grundvandet er også et fokuspunkt.

I Økolariets udstillinger finder eleverne viden om vandkredsløb, forurening af grundvandet, vandrensning og vandmiljø.

Vild natur - light

Navn
Økolariet

I forløbet "Vild natur - light" får eleverne indblik i variationen af liv, der findes omkring os, samt hvordan vi kan hjælpe med at bevare og øge denne variation.

Vi introducerer emnet ved at hilse på to af Økolariets vandrende pinde, Pil og Poul. De kan lide at spise grønne blade og vil gerne have det dejligt varmt og lidt fugtigt - men ikke for meget! Snakken om Pil og Poul danner udgangspunkt for, at eleverne selv undersøger andre dyrs krav til levesteder, hvorefter de prøver at finde frem til dyrenes ideelle levesteder.

Plastik fantastik - light

Navn
Økolariet

Undervisningsforløbet ”Plastik fantastik - light” handler om, hvordan plast er blevet en nærmest uundværlig komponent i vores hverdagsliv og nu indgår i så godt som alle de produkter, vi omgiver os med.

I denne introduktion til emnet plast, tages udgangspunkt i hvor utroligt mange af elevernes hverdagsting, der indeholder plast og hvor forskelligt plast kan være. I et lille tankeeksperiment forestiller eleverne sig, hvordan en plastikløs verden ville være. Næsten umulig at forestille sig!?

Fortællinger fra Unge med Flugterfaringer

Navn
DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom

Gennem fortælling og dialog giver Fortællerne i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, eleverne indsigt i hvordan livet som ung i Danmark kan se ud på mange forskellige måder. 

Hver fortælling er forskellig og giver blandt andet perspektiver på livet på flugt, skabe et nyt liv i Danmark, midlertidighed, rettigheder, aktivisme, uddannelse, relationer, identitet og om håb og drømme for fremtiden. Fælles for alle historierne er, at de giver et indblik i aspekter af livet som ung med flugterfaringer, som ofte under- og misrepræsenteres i de danske medier.

Den lille prins - en klassiker

Navn
Charlotte Agerby Schultz

VINDER AF PRISEN FOR ÅRETS BØRNE/UNGE-FAMILIETEATER 2020 AF DANMARKS TEATERFORENINGER

Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt!

”Den lille prins formår at videreføre den dobbelthed og eftertanke, som den originale roman netop er så kendt for, uden at det for bliver kompliceret og komplekst for de unge tilskuere et fint og loyalt greb, som forstærker børnenes glæde ved, at opleve den kendte fortælling live på scenen får børnene allerede dén følelse i deres første teateroplevelser er meget vundet i forhold til, at skabe et fremtidigt publikum. 

Deltag i Affaldsindsamlingen 2025!

Navn
Affaldsindsamlingen

Giv børn en følelse af at de gør en forskel og lær dem, hvordan vi sammen kan passe på vores natur!
Tilmeld jer Affaldsindsamlingen 2025, når vi igen samler affald fra den 31. marts – 6. april.

Derfor bør vi lære eleverne at samle affald!

✨Vi holder naturen ren og pæn! Affald i naturen forstyrrer vores naturoplevelser. Det er de færreste, som synes en smidt øldåse pynter i hækken eller at cigaretskodder pryder strandene. 

Teaterforestillingen PRES

Navn
Charlotte Agerby Schultz

En højaktuel forestilling om Oxy, SoMe, Fomo og andre pissefarlige forkortelser.

Der er pres på unge i dag. Sociale medier, uddannelse, venner, forældre, selvbillede og samfundets præstationskrav presser på i en ofte overfyldt hverdag. Samtidig er tiden fyldt med politiske intentioner, distraktioner og nye quick fixes som løsninger til de problemer, man som ung kan støde sig på.