Blæksprutter – Det Klogeste Bløddyr

Navn
Kattegatcentret

Wow – magiske blæksprutter! I skolelaboratoriet dissekerer eleverne en 10-armet blæksprutte og lærer om blækspruttens mange tilpasninger. Hvad bruger en blæksprutte blækket til, hvor stor er hjernen, og hvor sidder næbet?

Vi skal også ned og fascineres af Kattegatcentrets egen 8-armede blæksprutte, Octopus vulgaris, og lære om hvor klog, stærk og nysgerrige blæksprutter er.

Vi kommer omkring centrale emner som form og funktion, respiration, kredsløb, reproduktion og fødesøgning. Undervejs samles der op i plenum, og eleverne fortæller, hvad de har fundet ud af.

Popcorn

En livlig hoppende, poppende forestilling for 0. klasse og 1. klasse

Tænk, at en lille stenhård majskerne kan springe i luften med et POP og blive til en stor, blød, gyldenhvid bold? Det er nærmest magi! Og så smager den endda godt!

Er der virkelig ikke to popcorn, der er ens? Kan mange popcorn bogstaveligt talt løfte i flok? Og kan et enkelt lille popcorn gøre en forskel?

Tang - en bæredygtig ressource

Navn
Kattegatcentret

Tang bliver mere og mere populært, og vi ser det fx i tørret form på supermarkedets hylder. Vi vil gerne lære jeres elever lidt mere om tang end den sporadiske viden, de støder på i hverdagen. Derfor sætter vi i skolelaboratoriet fokus på, hvad tang og tangs indholdsstoffer kan anvendes til, og hvordan vi kommer til at bruge det i fremtiden..

Byvandring - Aarhus under besættelsen

Her fortælles overordnet om de fem besættelsesår og om, hvordan det var at leve i en besat by. Der fortælles om skumle sortbørshandlere, om tyskerne, modstandsbevægelsen og den tyske terror, der ramte byen mod slutningen af krigen. Byvandringen afsluttes på Bispetorvet, hvor der fortælles om de dramatiske dage omkring befrielsen.

 

Lær at se naturen

Navn
Science Museerne - Væksthusene

Frøen, der kvækker. Duften af nyslået græs. Vi “ser” naturen med alle vores sanser - hvis vi altså husker at lægge mærke til den. I denne workshop åbner eleverne deres øjne, ører, næse og mund, så de kan øve sig i at opdage alt det, naturen har at tilbyde.

Oplev verdens biodiversitet

Navn
Science Museerne - Væksthusene

Middelhavet, Ørkenen, Bjergskovene og Troperne.

Tag på en rejse verden rundt gennem Væksthusene med vores formidler. Hvordan ser planterne ud forskellige steder i verden, og hvorfor er der forskel? Hver klimazone byder på et nyt perspektiv på naturen og de forunderlige arter, som findes på kloden.

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

På opdagelse i hele verden

Navn
Science Museerne - Væksthusene

Børnene går sammen med formidleren på opdagelse i Væksthusenes fire klimazoner. Undervejs mærker de på egen krop, hvordan temperaturen og fugtigheden ændrer sig. I Middelhavshuset dufter vi til krydderurter, i ørkenen kigger vi på, hvordan planter kan forsvare sig og i bjergskoven lytter vil til dyrene og finder ud af, hvor kaffen gror. I Tropehuset skal vi tælle sommerfuglene, imens vi får varmen i tårnet. Og til sidst finder vi ud af, hvor mange børn der skal stilles oven på hinanden for at nå helt op til toppen af den højeste palme.

Byvandring: Den skjulte jødiske dreng

1.-2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder, som det var sket i det øvrige besatte Europa. På denne byvandring fortælles om de aarhusianske jøders flugt til Sverige. Det handler bl.a om en lille jødisk dreng, der blev skjult hos et ægtepar i Aarhus. Drengens forældre flygtede til Sverige og vendte tilbage i sommeren 1945.

På byvandringen fortælles desuden to andre flugthistorier om jødiske familier i bydelen Frederiksbjerg: En skrædderfamilie og en fraskilt, enlig syerske med et lille barn.

 

Besøg på Besættelsesmuseet med introduktion

Ved besøg med introduktion på Besættelsesmuseet får gruppen museet helt for sig selv, og eleverne kan frit udforske udstillingerne.

Museets guide giver en kort introudktion til museet og besættelsestidens Aarhus. Derudover fortælles om dengang Besættelsesmuseets bygning var hovedkvarter for det frygtede tyske sikkerhedspoliti.

Teaterværksted til børnehaven/førskolen

Navn
Aarhus Teater

Tag med på et skræddersyet teaterværksted til de ældste børn i børnehaven. Sammen går vi på opdagelse og leger med teatret og H.C. Andersens eventyr De vilde Svaner i trygge rammer. 

Jeres besøg består at en rundvisning i Aarhus Teaters snørklede gange, hvor vi blandt andet besøger kostumeafdelingen, malersalen, rekvisitkælderen og selvfølgelig skal vi også se Store Scene med det flotte Svaneloft. 

Efter rundvisningen går vi over til AT Lærings lokaler, hvor vi skal arbejde med De vilde Svaner.