Rundvisning: Den Globale Baghave
Vi tager eleverne med rundt i udstillingen Den Globale Baghave, og taler med dem om de mange spændende dyr, der er udstillet. Rundvisningen tilpasses deltagerniveauet.
Rundvisningen fokuserer på naturens mangfoldighed på tværs af verden og biomer. Til de yngste børn/elever vil vi fokusere på dyrenes udseende og levesteder.
Ved mellemtrinnet undersøger vi også tilpasninger og biodiversitet, mens vi til udskolingen og ungdomsuddannelser også opfordrer til dialog om historien bag - og formålet med - udstillinger som disse.
Rundvisning: Afrika
Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet. Med rundvisningen opfordrer vi eleverne til at deltage i dialog om formålet med naturvidenskabelige samlinger, forskellen på indsamling i 1947 og i dag, samt det etiske i at nedlægge truede dyrearter til forskningsbrug.
Rundvisning: Afrika
Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet.
Vi tager på overlevelsestur sammen med de mange forskellige dyr, der lever på Afrikas savanne - vi kommer tæt på både rovdyr og byttedyr, og ser nærmere på deres måde at overleve i den barske natur.
Rundvisning: Afrika
Rundvisning i museets udstilling om Afrika-ekspeditionen. Formidleren tager udgangspunkt i museets ekspedition til Kenya og Tanzania i 1947. Formålet med ekspeditionen var at skaffe dyr til museets forsknings- og udstillingssamlinger. Udstillingen er sidenhen opdateret og udviklet.
For de yngre klasser er der fokus på kendskab til de mange arter, der lever på Afrikas savanne, og hvordan de sikrer deres egen overlevelse.
Skovens dyr
Hvilke dyr er tilknyttet skoven, hvordan lever de, og hvad spiser de?
Skovens dyr er et undervisningstilbud med formidler til de 4-6 årige. Vi tilpasser det faglige indhold og abstraktionsniveau, så det svarer til børnenes alder og niveau. Der skabes en naturlig progression fra dyrenes levevis, fødekæder og indbyrdes interaktioner til økologi og samspil med mennesket. Vi arbejder blandt andet med sanser og overlevelsesstrategier.
Ulve i Danmark
Eleverne lærer om ulven – fra dens ankomst i Danmark efter istiden, til dens udryddelse i 1800-tallet og frem til i dag, hvor den er vendt tilbage. Ulven findes i mange former; som rovdyr, som symbol, som glubsk monster og som venlig hjælper, og vi undersøger hvordan vi mennesker har forholdt os til ulven, f.eks. gennem myter og eventyr.
Naturens Superkræfter
Det eneste der overgår fantasi, er virkeligheden. Vi undersøger naturens vildeste superkræfter gennem specifikke dyrearter og egenskaber, og sammenligner med med de velkendte superhelte - og skurke!
Naturens Superkræfter
Det eneste der overgår fantasi, er virkeligheden. Vi undersøger naturens vildeste superkræfter gennem specifikke dyrearter og egenskaber, og sammenligner med med de velkendte superhelte - og skurke!
Ulve i Danmark
Vi ser nærmere på Danmarks største rovdyr - ulven. Efter næsten 200 års fravær er dette imponerende dyr tilbage i dansk natur. Hvorfor var den væk i første omgang, hvordan er den kommet tilbage, og hvorfor har vi en masse frysere fyldt med ulvelort på museet? Alt dette, og mere, får I svar på lige her.
Denne version af ulveforløbet er tilpasset dagtilbud. Børnene opfordres til at stille alle de spørgsmål, de kan (om ulve), og de skal selv afprøve "ulvesprog" i forskellige formater.