Mad for fremtiden

Navn
Dansk Vegetarisk Forening

Hvordan hænger vores madvaner sammen med klima, sundhed og biodiversitet? Det spørgsmål undersøges i undervisningsprojektet Mad for Fremtiden, som henvender sig til elever i 6.-9. klasse og klæder dem på til at forstå madens betydning i den grønne omstilling.

I den gratis workshop får eleverne mulighed for at fordybe sig i de komplekse dilemmaer, der præger diskussionerne om fremtidens fødevaresystemer. De får indsigt i madens klimaaftryk, arealforbrug og bæredygtighed – og får samtidig chancen for at prøve kræfter med plantebaseret madlavning.

LEGO Build the Change med Mønsted Kalkgruber

Vær med, når vi slipper legoklodserne løs og bygger innovative løsninger for de over 12.000 flagermus, der overvintrer i Mønsted Kalkgruber.

Flagermus er naturens natlige helte – de holder skadedyr nede og bestøver planter. Men når de vågner fra deres vinterdvale, har de brug for vores hjælp for at overleve i en verden, der forandrer sig.

Eleverne bliver introduceret til lokale problemstillinger, der handler om de udfordringer, som flagermusene møder, når de vågner af deres dvale i Mønsted Kalkgruber.

Find foråret!

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Det er spændende at følge årets gang i naturen. 

Særligt spændende er det at finde de første spæde forårstegn efter en lang og mørk vinter. 

Kom med ud og vær med i jagten på foråret!

Driftsskoven – et arbejde med træer

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

I Driftsskoven er der som udgangspunkt plantet træer fordelt på 32 arter, så vi har et godt udgangspunkt for læring om træer – og træernes indvandring efter istiden! Afhængig af årstiden arbejder vi med såning, stiklinger, tilpasning, fotosyntese, kendetegn mm.

Hvis forløbet løber over flere dage/år, kommer vi bl.a. omkring træernes livscyklus, nedbrydning og meget andet. 

Vi sammenstrikker et forløb, der kan inddrage indsamling af frø i efteråret – og senere udplantning, men vi tager altid udgangspunkt i årstiden. I bedes derfor kontakte os i fornuftig tid.

Biodiversitet og natursyn i Guldager Plantage

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Gennem arbejde i felten undersøger klassen gruppevis forskellige biotoper som eg-, bøg- gran- og blandingsskov. Vi kigger også på nøgleelementer som tilgængeligt vand og mulighed for skygge – og får på den måde indtryk af leveforholdene for planter og dyr. Dernæst undersøger vi dyrelivet ved indsamling af smådyr. Den efterfølgende evaluering giver et samlet billede af lokalitetens tilstand, og vi får en snak om biodiversiteten ud fra artsrigdom, genetisk diversitet, funktionel diversitet og økosystemers diversitet.

Musenes anatomi

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

Vi placerer musefælder til fangst af levende mus dagen i forvejen, så vi har en chance for at iagttage vilde mus. Med udgangspunkt i de vilde mus og vores tamme husmus dykker vi ned i musenes anatomi efter en tour de force i arter, kendetegn og levevis.

Mus og musebyer

Navn
Guldager Naturskole, MYRTHUE

På denne dag dykker vi ned i musens farefulde liv. Inden I kommer, sætter naturvejlederne musefælder, der heldigvis fanger musene levende, så vi med lidt held kan iagttage vilde mus. Vi har også tamme mus, så vi kan iagttage deres adfærd, hvis vi ikke har held med fælderne. I naturskolelokalet arbejder vi med forskellige arter af mus og hvordan, vi kan kende forskel på ægte mus og studsmus.