Heksen og det magiske univers

Navn
Gweneth Greenwood

Heksen og det magiske univers

Træd ind i en verden af naturlig visdom, samskabelse og universets energier!

Denne workshop er en legende og musisk oplevelse, hvor vi sammen udforsker naturens hemmeligheder, dens cyklusser og magien i heksens univers.

Med respekt og forståelse for naturens universelle energier skaber vi rum for fordybelse, samskabelse og dannelse.

Børneteater (BUTO)

Navn
Børneteater (BUTO)

Skive Kommune tilbyder alle børn og unge fra 0. klasse til og med 10. klasse at opleve levende teater.

Hvert år indkøbes en række teaterforestillinger, som uddeles til alle skoler.

Skal du søge transport til et teaterforestilling? 

Tryk på knappen "Søg om refusion af transport"

 

Vi skal gøre det igen

"Igen, igen! Vi skal gøre det igen"

Alle kender de helt særlige øjeblikke, som man ønsker aldrig vil ende. Vi er i et legende univers, der hylder sneboldkampene og kælketurene, forårsmadpakken i solskinnet, mens alt springer ud, den vilde leg på byggepladsen, og lyden af gummistøvlerne i de tørre blade. 

"Vi skal gøre det igen' er fortællingen om et barns liv i børnehaven, og om den store glæde i de små intense hverdagsoplevelser. Om hvor vidunderligt det er at glæde sig til at komme i skole, og hvor svært det er at give slip på den verden, man kender. 

Himmelsange

Om at være et lille menneske i en ganske forunderlig verden.

Et hvidt og åbent telt favner børn og voksne på tryg og nænsom vis. Himmelteltet er lyst og fuld af stjerner med låger, der kan åbnes og som gemmer på overraskelser og små fortællinger. 

Fortællingerne akkompagneres af milde musikalske indslag og blide toner, der alle understøtter handlingen og himmeluniverset.

Genkendelsens glæde er stor, når de lune og finurlige fortællinger folder sig ud lige foran børnene. Musikalsk og billedrig oplevelser for de små. 

Tilbud om musik

Navn
KulturRummet

Musikskolen i Thy tilbyder musik for de allermindste, hvor vi synger, danser, laver sanglege og spiller rytmeinstrumenter for at udvikle børnenes sproglige og motoriske evner. I får besøg af enten Musik-Line eller Musik-Karin, der begge har stor erfaring inden for børnemusik. 

Tilbuddet henvender sig til børnehave, vuggestue, dagpleje og Mini-sfo (førskolebørn). 

Forløbet foregår i jeres institution. 

Få mere info eller book et forløb (se mere nedenfor). 

Ny på museum

Navn
Museum Thy

På det nye Thisted Museum findes et helt særligt rum for børn oppe på museets loft. Vi kalder det for Pulterkammeret. Her er der indrettet forskellige miljøer, som på hver sin måde indbyder børn til leg og deltagelse i fælles aktiviteter. Museet er fyldt med spændende ting og historier, som aktiviteter og leg lader sig inspirere af og tager sit udgangspunkt i. Der er dog også plads til den børneinitierede leg i de rammer, som Pulterkammeret med sin indretning inviterer til.

Musikhold for Dagplejere

Navn
Musik- og Kulturskolen

Kig nærmere på vores musikhold er specielt designet til dagplejere. Musik er en fantastisk måde at stimulere børns udvikling på og holdet her fokuserer på at skabe en sjov og lærerig oplevelse for både dagplejere og børn. 

Legende Let Ballet i daginstitution

Navn
Balletforening Danmark

Kunst, bevægelse, sanser og følelser – æstetiske læreprocesser i børnehøjde. Luk op for en verden, der inspirerer til kreativ dans og samskabelse. Med et Legende Let Ballet-forløb giver I jeres børn mulighed for at træde ind i dansekunstens verden med de motoriske grundsanser som afsæt til mestring og nye kompetencer. Giv jeres børn en "hands-on"-oplevelse i en kunstverden, de måske ellers aldrig vil komme i kontakt med.

 

Grøn superhelt på mission

Navn
Økolariet

"Grøn superhelt på mission" er et tilbud til børnehavegrupper, hvor de kommer rundt i Økolariets udstillinger og løser små missioner, der passer til aldersgruppen. Missionerne løses i små grupper med en voksen fra børnehaven i hver gruppe. De voksne får ved ankomst udleveret en vejledning med højtlæsningstekster og beskrivelse af missionerne, som er lige til at bruge sammen med børnene. 

Vejledningen sendes også ud sammen med bookingbekræftelsen, således at de voksne kan kigge materialet igennem og være klar til besøget hjemmefra.