Grejbase ved Egå Engsø

Grejbasens tema er stenalder, men der er også mulighed for at lave mange andre aktiviteter. Der er kikkerter til fugleture, fangstnet til at fange smådyr fra træbroen og båludstyr til madlavning over shelterpladsens store bålsted.

Til understøttelse af særligt stenaldertema er der A-bukke med stenalderinfo, labyrint med vægmaling, plakater med info og QR koder med link til bl.a. video om ildslagning med flint og pyritsten samt flint og læder til forskelligt håndværksmæssigt arbejde.

Book skøjtebanen (dagtilbud)

Skive Kommunes skøjtebane på Posthustorvet i Skive er vinterens samlingssted for alle aldre. I kan også give jeres børnehavebørn frisk luft, motion og et smil på læben med et besøg på skøjtebanen.

Åbningstider for booking

Hverdage kl. 8-12 kan institutioner have banen for sig selv. Det er også muligt at booke om eftermiddagen, men banen vil da være delvist åben for offentligheden.

Ungdomsskolen Skive forpagter skøjteskuret ved skøjtebanen, der er ansvarlig for booking af skøjtebanen og udlejning af skøjter.

Lys og lyd

Som skole og dagtilbud kan I låne lys og lyd til teaterforestillinger, musicals, skolefesten eller lignende af Skive Kommunes Skole- og Dagtilbudsafdeling.

Du kan låne enten lys, lyd eller begge dele. Lys- og lyd-pakken indeholder alt, hvad du har brug for til et sceneshow.

Gratis genbrugsmaterialer fra Nomi4s

Navn
Nomi4s

Vi tilbyder gratis overskuds- og genbrugsmaterialer til undervisning, leg, kunst, læring, innovativ tænkning, idégenering m.v.

Tilbuddet er til alle institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger m.fl. i Skive Kommune.

Med genbrugslageret vil vi gerne inspirere til kreativitet, engagement, innovation, leg, glæde og skabertrang.

Affaldsformidling hos Nomi4s i Kåstrup.

Navn
Nomi4s

Affaldsformidling og rundvisning på informationscentret på Affaldscenter Kåstrup har fokus på affald, affaldssortering, genbrug og genanvendelse. Samtalen med eleverne og rundvisningen er med til at give eleverne en øget bevidsthed om vigtigheden i at sortere sit affald til gavn for miljøet.

Rundvisningen er tilpasset det klassetrin, der kommer på besøg.

 

Lær børn at vaske hænder – forebyg sygdom

Navn
Hygiejnesygeplejersken

God håndhygiejne er den vigtigste faktor i bekæmpelsen af spredning af mikroorganismer og i forebyggelsen af infektioner. En grundig vask af hænderne fjerner de fleste mikroorganismer på vores hænder. Netop fordi det er nemt og simpelt at vaske hænder, er der et stort potentiale i at få flere til at vaske hænderne.

Børn er mere udsatte for at blive smittede og syge end voksne, da deres immunforsvar endnu ikke er fuldt udviklet, de har mange tætte kontakter under leg og har endnu ikke dannet gode hygiejniske vaner.