Regnormetur
Vi danser regnormene op af jorden og undersøger dem nærmere. Hvordan bevæger de sig? Hvordan føles en orm? Kan vi se og høre deres små børster? Hvem er deres fjender – og hvordan forsvarer man sig egentlig mod solsorten, når man er en lille regnorm?
Også egnet for de små, der ikke helt mestrer at gå endnu.
På jagt efter dyrespor i naturen
Vi går på jagt efter spor fra dyr. Det kan være dyreboliger, fjer, ædespor og meget andet. Måske finder vi også levende dyr. Kan fint kombineres med forløb om stenalderbørnene Ask og Liv. Se mere på https://blivnaturligvis.dk/
Forløbet kan foregå i institutionens nærområde eller i et naturområde.
Mikroforsker - et mesterlæreforløb
Kan man forske, når man er tre år gammel?!? Sagtens!
I dette forløb får både børn og pædagogisk personale et solidt redskab til at arbejde systematisk med at understøtte børnenes nysgerrighed, undren og undersøgelser. F.eks. når de undersøger, hvordan man hurtigst kommer ned ad rutschebanen, når de undrer sig over, hvor smådyrene er om vinteren eller når de spørger, hvor istapperne er blevet af.
Forløbet består af:
Dyst mod dyrene - et bevægelsesforløb
Kan du løbe lige så hurtigt som en løbebille? Eller slæbe som en snegl? Er du stærk som myren eller flad som en bænkebider? Kan du løbe baglæns og forlæns lige hurtigt – som skolopenderen?
Forløbet indledes typisk med, at vi fanger nogle smådyr og finder ud af, hvad det er for nogle. Så finder vi ud af, hvad dyrets superevner er og prøver at efterligne dyret.
Her er fokus på nogle af de 18 grundbevægelser i et legende miljø.
Forløbet kan med fordel foregå i et naturområde, men også i institutionens nærområde eller på legepladsen.
22,2. Maritime friluftsaktiviteter
Naturen er sund - vandet er tiltrækkende og det er spændende, at tage på opdagelse i det maritime miljø.
Tag med natur- og friluftsvejlederen på vandet, og få en unik naturoplevelse i vores gode og forskellige fartøjer, og som kan foregå på: Å, Sø, Odde, Fjord - alt efter målgruppen, fartøjstype, tilladelser, vejret og forsvarlighed/ sikkerhed.
Vi følger Søfartsstyrelsens retningslinjer og har de gældende certifikater og forsikringsforhold på plads.
22,1.Ribbådssejlads: Sælsafari eller søsport
Naturen er sund - vandet er tiltrækkende og det er spændende, at tage på opdagelse i det maritime miljø.
Tag med natur- og friluftsvejlederen på vandet, og få en unik naturoplevelse i vores fede ribbåd, hvor der kan laves søsportsaktivitet og/ eller sælsafari og naturkulturformidling.
Dette kan foregå rundt i hele Limfjorden og Krik Vig, Thyborøn kanal, hvis det er forsvarligt ift. vejret.
Vi følger Søfartsstyrelsens retningslinjer og har de gældende certifikater og forsikringsforhold på plads.
25. Kanotur og evt. S.O.T kajak supplement
Naturen er sund - vandet er tiltrækkende og det er spændende, at tage på opdagelse i det maritime miljø.
Tag med natur- og friluftsvejlederne på vandet i kano og evt. supplere med S.O.T kajakker, og få en unik naturoplevelse i vores gode fartøjer, som kan foregå på: Å, Sø, Odde, Fjord - alt efter målgruppen, fartøjstype, tilladelser, vejret og forsvarlighed/ sikkerhed.
Vi følger Søfartsstyrelsens retningslinjer og har de gældende certifikater og forsikringsforhold på plads.
20. Teambuilding for børnehavebørn
Tag med natur- og friluftsvejlederen på "teambuilding" i skoven, hvor der skal laves sjove og udfordrende samarbejdsaktiviteter og spændende naturformidling gennem leg.
(dette kan også foregå på jeres matrikel, hvis I har god natur muligheder)
Aktivitetsforløbet gøres ofte gennem naturformidlingsaktiviteten: "Dyst med dyrerne", hvilket er en sikker succes, og, hvor der kan afsluttes med formidling og fodring af en levende slange, der hedder: "Æde dolk", som er en amerikansk kornsnog, og menneske- og håndvant (ikke gift)
 
21. Bush craft & lejrliv
Naturen er sund og et lærende miljø, og skoven ligger inde med mange oplevelser, hvor der kan laves og læres mange håndværksmæssige- og naturfærdigheder, samt social dynamik og naturdannelse.
36.I slangens tegn- evt supp.til teambuilding
Tag med natur- og friluftsvejlederen på spændende opdagelse og udfordringer "i slangens tegn", hvor I vil opleve en levende slange, og skal ud på en "samarbejds- og slange bane”, hvor alle børnene går tæt sammen, som én lang ”slange”, og undervejs skal børnene sanse sig frem og gætte på 3 sanseelementer/ opgaver: Duft til kanel, mærke på kogt makaroni, og lytte til muse lyde, hvilket de så til sidst bliver spurgte til, hvad de tror det var..?