Den globale tøjkrise – et gæstelærerbesøg
Dyk ned i tøjets værdikæder og engager jeres elever i at kigge deres egne garderobe og forbrugsmønstre efter i sømmene med en gratis workshop faciliteret af MUNDU.
En facilitatorer fra MUNDU kommer ud på skolen og står for afviklingen af introduktions workshoppen.
Workshoppens indhold
Børnehavedag i Kattegatcentret
Hvad er en fisk? Hvordan holder man en krabbe, og kan man spise tang? Vi dykker under overfladen når de ældste af de yngste besøger Kattegatcentret til et storbørns-eventyr og et program spækket med aktiviteter særligt tilpasset ivrige pilfingre og videbegærlige ”spørge-Jørgener”.
I Kattegatcentret præsenteres børnene for et hav af spændende oplevelser, hvor der blandt andet skal dissekeres sild, fanges krabber, lære om havdyr, lave tangsalt og smage på friskfanget makrel tilberedt over bål og serveret med frisklavet tomatsovs..
Fra jord til bord - klimaglad mad
Geologi i øjenhøjde
Forløbet er en kombination af fortælling og aktiviteter. Vi snakker om det, der skete, før mennesket opstod, og gennem aktiviteter erfarer eleverne, hvordan landskabet blev dannet omkring Myrthue. Der er hjemmearbejde på klassen, inden vi ses.
Efter en kort introduktion på Myrthuegård går vi i felten, så husk fornuftigt tøj!
Ude arbejder vi med:
- Den geologiske tidslinje
- Bjergarter/sten – dannelse og sortering
- Saale-istiden og Saale-bund- og randmorænen
- Landskabsdannelse
Weichsel-istidens landskab i Ho Bugt
- med neandertalerne på Mammutsletten
I dette forløb udfoldes historien om den lokale landskabsdannelse i et tidsperspektiv, hvor mennesker (måske) har beboet området.
Efter introduktion iklædt små forsøg går vi langs Myrthuegårds geologiske tidslinje, så eleverne får en kort introduktion/repetition til de geologiske perioder. Vi ender ved tidsperioden Kvartær, hvor vi bl.a. får en snak om de istider, der har skabt landskabet ved Myrthue.
Korn til mennesker og dyr
Vild mad (udskoling)
Eleverne indsamler urter, nødder og frugter fra naturen og bruger ingredienserne til at lave små retter, som typisk tilberedes på bål eller trangia. Forløbet kan kombineres med at dissekere dyr (f.eks. fisk eller fasaner). Undervejs arbejder eleverne med kendetegn for spiselige urter, regler for sankning, bæredygtighed og andre temaer, der måtte ønskes. Velegnet til valghold.
Vær obs på, at forløbet kan laves med udgangspunkt i skovens eller havets råvarer.
Der må påregnes udgifter til råvarer samt evt. transport til velegnet sankested.
Skovmatematik
Her omsættes matematik til praksis, når eleverne skal foretage højdemålinger, arealberegninger, anslå rumfang og til sidst omsætte skovens træ til økonomi eller værktøj i klimaudfordringen. Der kan efter ønske lægges fokus på skov som led i klimaløsninger eller interessemodsætninger i skoven (benyttelse og beskyttelse).
Vind og vejr
Vi laver simple målinger af vejret – nedbør, vindforhold, lysintensitet og temperatur. Elevernes egne undringsspørgsmål sættes i spil og driver undersøgelserne. Er temperaturen egentlig højere på et sted med læ end på en vindblæst bakke?
Med de mindste elever kan vi løbe om kap med vinden. Forløbet kan også inkludere lidt om vands tilstandsformer og forsøg med isolerende lag.
Livet i vandhullet
I et nærliggende vandhul undersøger vi de dyr, der bor her. Hvad hedder de, hvordan trækker de vejret, og hvad mon de spiser? Vi anvender simpelt undersøgelsesudstyr, håndterer levende dyr og laver enkle, naturfaglige observationer. Vi kan efter ønske arbejde i dybden med fødekæder, tilpasninger, livscykler eller klassifikation. Eller et matematisk fokus på optælling og simpel statistik.