Økologi i børnehøjde
Hønen og ægget
Gæt en lort - økologi i børnehøjde
Fra jord til bord
Får som ressource
På Myrthuegård har vi en flok får, der afgræsser arealerne omkring gården.
Besøget begynder på marken, hvor vi fodrer fårene, samt rører og lugter til dem. Vi kan undersøge hvordan og hvilke planter, fårene spiser. Alt efter årstiden køres der måske møg i køkkenhaven.
Med udgangspunkt i forskellige genstande taler vi om, hvad mennesker bruger får til. Børnene kan forarbejde uld via kartning, vådfiltning eller primitiv vævning.
Vi kan tilberede smagsprøver fra vores egne slagtede får.
Christian Hunderup
Christian Hunderup boede i huset Vældekilde i Marbæk Plantage i mere end 60 år, hvor han på mange måder satte sit præg, og han gjorde i endnu højere grad indtryk på dem, der kendte ham. Mange har budt ind med deres erindringer, og det giver et billede af en mand, der var venlig, imødekommende og social, men han var også indstillet på et liv alene. Han arbejdede som daglejer og karl, bl.a. på Myrthuegård, hvor han blev betragtet som familie.
Fra får til filtbold
Korn til mennesker og dyr
Vild mad (udskoling)
Eleverne indsamler urter, nødder og frugter fra naturen og bruger ingredienserne til at lave små retter, som typisk tilberedes på bål eller trangia. Forløbet kan kombineres med at dissekere dyr (f.eks. fisk eller fasaner). Undervejs arbejder eleverne med kendetegn for spiselige urter, regler for sankning, bæredygtighed og andre temaer, der måtte ønskes. Velegnet til valghold.
Vær obs på, at forløbet kan laves med udgangspunkt i skovens eller havets råvarer.
Der må påregnes udgifter til råvarer samt evt. transport til velegnet sankested.
Skovmatematik
Her omsættes matematik til praksis, når eleverne skal foretage højdemålinger, arealberegninger, anslå rumfang og til sidst omsætte skovens træ til økonomi eller værktøj i klimaudfordringen. Der kan efter ønske lægges fokus på skov som led i klimaløsninger eller interessemodsætninger i skoven (benyttelse og beskyttelse).