Informationssøgning (6.-10. klasse)

Navn
Randers Bibliotek

Hvordan finder man de bedste kilder til en opgave? Vi introducerer randersbib.dk og udvalgte databaser, der gør opgaveskrivning lettere. Eleverne får en rundvisning, lærer at søge information både i bøger og online og afprøver deres nye færdigheder i praksis. Undervisningen tilpasses klassetrin og interesseområde – en værdifuld workshop til både små og store projekter.

Find rundt i biblioteket med Lille Frø

Navn
Randers Bibliotek

Tag med ind i Jakob Martin Strids finurlige univers. Efter en kort rundvisning i biblioteket læser bibliotekaren Lille Frø op på en levende og inddragende måde. Historien om Lille Frø, der eksplosivt ankommer til sin nye familie og hurtigt vinder deres hjerter – selvom hans opførsel bl.a. sender ham til skolepsykologen – bliver levende for eleverne. Herefter går de på opdagelse for at finde genstande fra historien gemt i bibliotekets rum. En sjov og interaktiv oplevelse, der giver både fortælling og biblioteket liv.

Fake!

Navn
Randers Bibliotek

Med afsæt i forskellige øvelser lærer eleverne om forskellige former for "fake", som de kan møde online. Eleverne kommer til at undersøge konsekvenserne af, hvad der ville ske, hvis alle troede på fake informationer.

Det moderne gennembrud

Navn
Randers Bibliotek

Randers Kunstmuseum og Randers Bibliotek afholder et todelt forløb, hvor eleverne kommer til at forholde sig til nogle af det moderne gennembruds kunstnere og forfattere, som bidrog til samfundets udvikling i den sidste del af det 19. århundrede.

Gennem dialog og øvelser diskuterer vi, om de temaer, som fyldte dengang vedrørende familieforhold, kønsroller, ejendomsret, tro og demokrati, stadig er relevante at diskutere idag.

Book Talk Classic for 5. og 6. klasse

Navn
Randers Bibliotek

Dyk ned i bøgernes verden, hvor bibliotekarens entusiasme og spændende aktiviteter inspirerer til ny læselyst. I denne session veksler vi mellem bibliotekarens anbefalinger og elevinddragende aktiviteter. Der er desuden mulighed for en rundvisning på biblioteket samt tid til at finde de helt rigtige bøger at tage med hjem. Kom og bliv en del af en oplevelse, der åbner døren til utallige fortællinger!

Legeteket

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Legeteket er bibliotekets samling af pædagogisk legetøj. Der er adgang for alle Esbjerg Kommunes indbyggere. Vi har lidt af hvert – og sikkert også det I har brug for som fagprofessionelle for de børn, I arbejder med.

Legetekets materialer understøtter og udvikler børns sproglige og motoriske evner og meget mere

I er velkomne i Legeteket i hele bibliotekets åbningstid, og vi vil forsøge at hjælpe jer så godt vi kan.

Bogvogterkursus

Navn
Esbjerg Kommunes Biblioteker

Vi skal passe på den gode historie og dermed også bøgerne. En ødelagt bog, betyder at en god historie er forsvundet. Derfor har vi brug for en masse bogvogtere, der kan hjælpe os med at passe på bøgerne. Vi inviterer jeres børn ind til et kursus på elevernes præmisser.

Det bliver visuelt og sjovt. Alle elever der har været med, ved hvad hunde og syltetøjsmadder kan gøre ved bøgerne.