Ju jitsu - kulturforståelse & kampsport
Forbered jer på at blive udfordret og overrasket over kroppens funktioner, styrkesider og svagheder.
Selvforsvar & ju jitsu er en aktivitet der får smilet frem på læberne, samtidig med at det udfordrer - på en tryg øvebane.
"Snusdrengene" - oplæg om nikotin
Snusdrengene er ung-til-ung formidlere, der bruger deres egen historie til at sætte fokus på de negative fysiske, psykiske og økonomiske konsekvenser ved brug af nikotin og hvordan man kan få hjælp, hvis man ønsker at stoppe sit forbrug.
Gadeidræt og streetkultur - oplev Streetmekka
I tidsrummet mellem kl. 9.00 og 15.00 kan uddannelsesinstitutioner booke husets faciliteter som et alternativt læringsrum enten med egne lærere eller GAME’s kompetente instruktører.
Vi tilbyder workshops og skræddersyr gerne et forløb, der passer til netop jeres specifikke behov og læringsmål.
Vi har følgende områder, som kan bookes:
Streetdance - dans baseret på freestyle!
Med en workshop i streetdance får eleverne rykket deres grænser - og ikke mindst fødder.
Her er fokus på bevægelse og udtryksformer - så det er altså elevens egen fortolkning der kommer i højsæde, og det er derfor ikke muligt at "fejle"
Vores kompetente instruktører sørger for, at eleverne får pulsen op, samtidig med at de har det sjovt.
Der er mulighed for, at klassen kan udarbejde sin helt egen klasse-koreografi.
1 klasse per booking (max. 28 elever)
Bouldering - klatring for alle!
Er I klar på en udfordring? Med en workshop i bouldering er der rig mulighed for at eleverne prøver deres fysiske formåen af.
Hurtigt lærer de teknikker der gør dem i stand til at flytte sig på klatrevæggen.
Her klatrer de nemlig op ad lave, skrå vægge med tykke madrasser under. De behøver derfor ikke spændes fast med seler og reb.
I workshoppen er der plads til alle! Her handler det nemlig om at udfordre sig selv og bakke hinanden op. Vores dygtige instruktører faciliteter workshoppens indhold.
1 klasse per booking (max. 28 elever)
Gadens Museum
En lystfyldt workshop på Esbjerg Kunstmuseum bestående af:
Fælles oplevelser og samtaler i den aktuelle udstilling Gadens Museum af streetartist Peter Birk.
Et værkstedsforløb inspireret af gadekunsten og Peter Birks metoder og udtryksformer.
Sæt krop på kunsten
Eleverne skal arbejde kropsligt med kunstværker. I øvelserne skal eleverne samarbejde, bruge forestillingsevnen og arbejde med mimik, drama og kropssprog.
Materialet kan bruges på egen hånd i hele museets åbningstid.
Materialet er i udgangspunktet udviklet i samarbejde med en 2. klasse på Boldesager Skole, men kan tilpasses og benyttes på mange klassetrin.
Jeg ser / jeg tænker
Eleverne skal arbejde med ord og billeder, og med en enkel metode opbygge små digte til kunstværker.
Materialet er i udgangspunktet udviklet sammen med en 2. klasse fra Boldesager Skole, men kan bruges på mange klassetrin.
MIT MUSEUM
Mit Museum er et tilbud fra Esbjerg Kunstmuseum, hvor I får mulighed for at skabe jeres egne billeder i digitalt samarbejde med professionelle kunstnere.
I Mit Museum har udstillingsaktuelle kunstnere og kunstnere, der er repræsenterede i museets samling, udviklet multiples direkte til platformen Mit Museum på museets hjemmeside.
Lys, skygger, farver og systemer
En workshop på Esbjerg Kunstmuseum bestående af:
- en rundvisning, hvor vi sammen oplever og taler om forskellige værker, der inddrager lys, skygger, farver og systemer.
- et besøg i det æstetiske laboratorium, hvor vi eksperimenterer med at blande farver og leger med (farvede) skygger og billeddannelse.
I får desuden et inspirationsmateriale med praktiske ideer, som I kan bruge på skolen efterfølgende.