Kursusforløb med fokus på elever i mistrivsel
Tilbuddet henvender sig primært til medarbejdere i støttefunktioner såsom SPS-vejledere, trivselsvejledere og mentorer, som både er nysgerrige på at vide mere omkring, hvordan man arbejder med elever med psykisk mistrivsel samt på ens egen rolle i arbejdet med disse elever.
Kurset består af 3 moduler med fokus på viden omkring underliggende mekanismer ved mistrivsel i en uddannelsesmæssig sammenhæng, medarbejderens rolle i relation til arbejdet med pressede unge, samtaleteknik og kollegial sparring som metode.
Forældrerådgivning
Forældrerådgivning er et tilbud som gives for at understøtte elevens udvikling, trivsel og uddannelsesfastholdelse.
Samtalerne afholdes af en psykolog fra Center for Mental Sundheds ungeteam, som ikke har den unge i et forløb.
Der tilbydes 3 samtaler á 1 times varighed med 3-4 ugers mellemrum.
Der føres ikke journal for forældrerådgivning og der videregives ikke oplysninger fra den unges journal.
”Musikken fortæller historie”
Klassisk lytteklub for de 6-10 årige
Forfatterbesøg af Lotte Salling
Remselege med fokus på bevægelse, ro og kropslig opmærksomhed.
Kom på hovedbiblioteket og oplev billedbogen med krop og sjæl - tirsdag den 11. november 2025
Lotte Salling, bevægelsespædagog og forfatter til en lang række rimbøger, besøger biblioteket og inddrager børnene i leg med sprog og krop. Med udgangspunkt i forskellige remser og sproglege, gentager vi rim og remser sammen og afprøver sjove og fysisk udfordrende bevægelsesaktiviteter og yogalege på et niveau, som alle kan være med til.
Idrætsgymnastik for uddannelser
Idrætsgymnastik også kendt som redskabsgymnastik udfordrer eleverne på motorik, balance, koordinering og styrke. Eleverne vil blive introduceret til alle redskaber vores helt nye topmoderne hal på Eternitten. De vil modtage undervisning i redskabsgymnastikkens basis momenter såsom rulle, håndstand, sving, støt og rotationer. Alle kan være med og alle stationer og øvelser kan differentieres.
Træningen varer 1,5 time og inkluderer en opvarmning, basis teknik træning, redskabstræning og udstrækning.
Overordnet
Orienteringsløb 6. klasse 25/26
Orienteringsløb for 6. klasserne i Skive Kommune. Stævnet er et samarbejde mellem Skive AMOK.
Som forøvelse kan lærerne se korteksempler på Skive AMOK's hjemmeside og anvende det i undervisningen før stævnedagen.
Arrangementet vil foregå i Krabbesholm Skov og omkring Skive Stadion
Dans og udtryk 8. klasse 25/26
Dans og udtryk er et idrætstævne skabt for at få en fælles dag med dans, udtryk, garanti for sved på panden og masser af sjov, hvor vi hjælper hinanden i arbejdet med dans og udtryk.
Forud for stævnet afholdes et fælles lærerforberedelseskursus den 14. januar 2026 kl. 12.30-16.30, som er obligatorisk. Lærertilmelding til dette skal foretages under kurser - vigtigt.
Husk seneste tilmelding den 16. december 2025
Indefodbold 6. klasse 25/26
Indefodboldstævnet er et idrætsarrangement for 6. årgang med en intention om at skabe et fællesskab på tværs af skoleområderne. Der spilles kønsopdelt på A og B niveau. På niveau C må der spilles med rene drenge- eller pigehold eller mix-hold.
Stævnet er niveauopdelt ud fra idéen om, at "lige børn leger bedst". Så tilmeld opad, hvis du er i tvivl.
A: Klubspillere og øvede spillere med fortrolighed til fodbold
B: De mindre øvede med en vis fortrolighed til fodbold
C: Nybegyndere/"forsigtige" spillere.
Totalhåndbold 4. klasse 25/26
Totalhåndbold er et idrætsstævne for 4. årgang med intentionen om at skabe et fællesskab på tværs af skoleområderne. Totalhåndbold er begejstring, boldføling, rummelighed, fællesskab og fokus på udvikling i introduktionen til håndbold.
- skabt på børnenes præmisser
- med garanti for sved på panden og masser af sjov
- der altid har et niveau, der passer til barnets alder og udvikling
Husk seneste tilmelding den 16.12. 2025
Høvdingebold 3. klasse 25/26
Høvdingebold er et idrætsstævne for 3. årgang med intentionen om at skabe et fællesskab på tværs af skoleområderne. Det er en af 3. årgangs første muligheder for at komme afsted til et idrætsstævne, og det skal derfor være en god oplevelse, og her er høvdingebold et fantastisk spil, hvor alle kan være med. Stævnet er niveaudelt.
- skabt på børnenes præmisser
- med garanti for sved på panden og masser af sjov
- der altid har et niveau, der passer til barnets alder og udvikling
Husk seneste tilmelding den 16.12 2025