Rundvisning på Fur Museum
Kom med på rundvisning på Fur Museum med vores geolog.
De udstillede genstande på museet beretter om en for længst svunden tid. Hele Danmark var på dette tidspunkt dækket af hav, og en global opvarmning påvirkede klimaet, så der findes fossiler af subtropiske insekter, planter og knogler fra papegøjer i moleret.
Fur Museum - på egen hånd
Et museum mange oplevelser! På Fur Museum kan man gennem de mangeartede udstillinger opleve fortiden. Ud over fossiler i verdensklasse, kan du også opleve historien om forhistoriske supervulkaner, øens landskaber og undergrund og livet på Fur gennem de sidste mange århundrede.
Besøg et landbrug - gratis bus!
Nu har I muligheden for at besøge et lokalt landbrug med din klasse!
Sydvestjysk Landboforening vil gerne gøre det let for jer at planlægge et besøg hos en landmand i nærheden.
Derfor har I nu mulighed for at booke en af de gratis busser, som de stiller til rådighed hvert år.
De vil gerne have at så mange børn og unge som muligt får muligheden for at se, hvordan hverdagen og arbejdslivet ser ud på en gård.
Alle besøg foregår ved en rundvisning og fortælling fra enten en medarbejder på gården eller selve ejeren.
17Walls – FN’s-verdensmål som vægmalerier
På denne kunstbyvandring i Aarhus Centrum sætter vi fokus på ca. halvdelen af de 17 nye vægmalerier, som dygtige street art-kunstnere fra nær og fjern har skabt til Aarhus.
Kunstnerne har hver især givet deres fortolkning af et af FN’s 17 verdensmål for en mere bæredygtig verden – socialt, økonomisk, sundhedsmæssigt og miljømæssigt.
Det store kunstprojekt er unikt for Aarhus og gør verdensmålene nærværende og tilgængelige for os alle.
På turen fortæller vi om kunstprojektet, kunstnerne og intentionerne bag de enkelte værker.
Stomp (UDSOLGT)
Nu har I muligheden for at få besøg af musiker Jesper Falch, som vil lære jer om musik og rytmer gennem stomp.
Instrumentmageri og orkestermagi (UDSOLGT)
Vi skal i fællesskab opleve glæden ved at skabe vores egne instrumenter ud af simple genbrugsmaterialer. Dåser, paprør mv trylles om til primitive instrumenter, som dekoreres og gøres personlige. Derefter skal vi lave et orkester og lære en lille sang. Ved hjælp af fælles puls og forstærkere spiller vi en lille komposition, der sammen med sangen indgår i et musikværk.
Træernes stemme (UDSOLGT)
Skoven har en anden puls end byen. Her er en anden ro, andre lyde og dufte. Men skoven er fuld af liv- af organismer og væsner, dramaer, levet liv og død. Og træerne har set det hele!
Følelse søger hjem (UDSOLGT)
Følelse søger hjem er et drama- og billedkunst-forløb til indskoling 1-3. klasse.
I luften flyver alle følelserne rundt, og en gang imellem kommer de på besøg i vores kroppe. Vi kan mærke at vi bliver vrede, glade eller triste. Måske er det fordi de ikke har noget andet sted at tage hen. Men det laver vi om på i dette forløb, hvor vi sammen med eleverne vil bygge huler til følelserne.
Kan du føle mig? (UDSOLGT)
Hvordan udtrykker man sine følelser og hvordan aflæser og reagerer man på andres?
Med afsæt i drama og med fokus på trivsel, dykker vi ned i hverdagssituationer og de følelser der følger med. Sammen med eleverne skaber vi en fortæller om Svend på 10 år, eleverne får mulighed for at lege sig igennem svære situationer og følelser. Hvad sker der, når man bliver uvenner med sin gode ven? Eller når man bliver genert i timen, fordi man er bange for at sige noget forkert?
Klima og lokal afledning af regnvand (LAR)
Klimaet ændrer sig, det ved de fleste. Hvad er klima egentligt, og hvad er konsekvenserne af klimaforandringerne globalt og i Randers? Hvordan kan vi på en bæredygtig måde tilpasse os konsekvenserne af klimaændringerne? Hvad stiller vi op med al den ekstra regn, der vil falde i fremtiden, og hvordan kan vi se på regnvand som en ressource? Hvad gør Vandmiljø Randers for at tage hånd om regnvand, og hvad kan du selv gøre? Det er nogle af de emner dette forløb i REGNhytten behandler.