Kulturspor - Musikklasser
Kulturspor er Viborg Kulturskoles tilbud til folkeskolerne i Viborg Kommune.
Kulturspor skal give alle børn og unge adgang til et aktivt skabende liv med varieteret kultur.
I kulturspor møder elever inddragende og engagerede kunstnere, der sammen med lærer(e) fra grundskolen planlægger og gennemfører et forløb i et ligeværdigt forhold.
Musikklasserne foregår i 3. til 4. klasse. Hele klassen modtager undervisning i et instrument som en del af musikundervisningen, en time/lektion ugentligt.
Musikklasserne har en varighed på 1-2 år.
Den digitale butik - Føtex Viborg
Kom ud og bliv klogere på, hvordan Føtex Viborg bruger matematik og automatisk disponering i deres hverdag.
Petanque "Mere hjerne - færre muskler"
Få styr på den korrekte teknik og det rigtige kast i forhold til underlaget, så du bliver mere sikker i at komme tæt på grisen.
Frivillige står klar til at lære elverne at pille petanque, anvende matematikken før, under og efter spillet.
Feltundersøgelser i skoven
Lad skoven danne ramme om en dag med fokus på viden om skoven og på udførelsen af elevernes egne undersøgelser i felten. Dagen giver mulighed for at indsamle og vurdere data fra forskellige typer af undersøgelsesdesign, som I kan arbejde videre med hjemme på skolen.
Maskinernes muskler
På Hydraflex designer og producerer de hydrauliske cylindre. I dette forløb lærer eleverne, hvordan de hydrauliske systemer kan bruges til mange formål. Systemerne gør fx gummigeden i stand til at løfte tonsvis af materialer og liften i stand til at løfte en bil ved mekanikeren. Forløbet kan bruges i matematik i arbejdet med geometri, 3D-tegning og design. Det kan også inddrages i et naturfagsforløb, hvor der arbejdes med teknologi, kræfter og tryk.
Børnebiblioteks-bingo-banko 3. kl.
Kom og vær med, når børnebibliotekarerne inviterer til en festlig time, hvor vi snakker om klassikere og nyere spændende bøger til børn.
Vi har bingopladerne, og I har svaret.
Hvem har skrevet bøgerne om bl.a. ’Verdens 100 mest gådefulde dyr’, og hvad er Garfields livret?
Med Børnebiblioteks-bingo leger vi litteraturkendskabet ind i eleverne i bingoformat. Alle kan være med, og der er en præmie til alle.
Gymnastikdag på Bjergsnæs Efterskole
Dansk Skoleidræt afholder Gymnastikdagen for 5. klasser
Dagen arrangeres i samarbejde med elever og lærere fra Bjergsnæs efterskole.
Høvdingebold
Så kan I godt kridte skoene, for d. 10/3.26 står der høvdingebold på skoleskemaet fra 9.00 til 14.00 i Stoholm Kultur og Fritidscenter - Og vi glæder os til at se Jer!
Høvdingebold er et sjovt og hurtigt boldspil, der fremmer bevægelse, koordination, smidighed, boldkontrol, kaste- og gribeegenskaber, kondition og ikke mindst giver stemning og glæde. Høvdingebold er med andre ord et spil der afvikles i en god ånd.
Besøg børnebiblioteket med 0. klasse
Vi skal have en hyggelig formiddag sammen på biblioteket!
Vi starter med en kort rundvisning i Børnebiblioteket, hvorefter vi læser en historie højt for børnene (har I ønsker til emne/tema, så fortæl det på forhånd).
Til sidst har I mulighed for selv at gå på opdagelse i legens og bøgernes verden på Børnebiblioteket.
Kend dit bibliotek- Det spøger! 5. kl.
"Spøgelsesjagten" er en anderledes biblioteksintroduktion for 5. årgang med en spøgelseshistorie som ramme.
Et tematiseret biblioteksbesøg hvor eleverne får brug for indlevelse, kløgt og samarbejde til at søge og finde svar i børnebibliotekets materialer.