Hænderne op med Diggi

Navn
DGI Midtjylland

Hænderne op med Diggi er et aktivt forløb, som kobler bevægelse og læring i dansk og matematik. Bevægelse, bevægelsesglæde og brug af bolde er tænkt ind som en naturlig og integreret del af undervisningen i fagene. Der er samtidig fokus på trivsel, og derfor arbejder eleverne på tværs af grupper og klasser, hvor de i fællesskab skal løse opgaver og udfordringer. Forløbet kan bruges som en temauge eller spredes over fire uger, hvor man for eksempel har forløbet en dag om ugen. 

Fra råvarer til frokost - Føtex Viborg

Navn
Dansk Arbejdsgiverforening - Åben Virksomhed

Kom ud og mød en detailslagter i Føtex Viborg og oplev, hvordan de arbejder med mad og madlavningsteknikker.

I dette undervisningsforløb til madkundskab skal eleverne sylte, bage og lave kødpålæg, som skal samles til traditionelle stykker smørrebrød.
På besøget oplever eleverne, hvordan et professionelt køkken fungerer. De ser, hvordan råvarerne bliver behandlet inden de ender i køledisken eller i delikatesseafdelingens montre og stifter bekendtskab med nogle af de karriereveje, man kan vælge, hvis man brænder for at lave mad.

Matematik på bilværkstedet - Ejner Hessel

Navn
Dansk Arbejdsgiverforening - Åben Virksomhed

Hvad sker der, når en bil kommer på værksted, og hvordan finder mekanikerne egentlig ud af, hvad der helt præcist er galt med bilen?

I dette undervisningsforløb til matematik lærer eleverne, hvordan de matematiske kompetencer problembehandling, ræsonnement og tankegang kommer i spil i jobbet som bilmekaniker. 
Derudover indeholder forløbet også spillet Værkstedet, der tager udgangspunkt i mekanikerens dagligdag. Her skal eleverne opstille hypoteser, bruge udelukkelsesmetoden og benytte sig af logiske strategier for at gennemføre spillet.

Besøg dit lokalhistoriske arkiv - mellemtrin

Navn
Børn og Unge

Få inspiration til, hvordan du kan bruge det lokalhistoriske arkiv ved jeres skole. Benyt undervisningsmaterialet, som er bygget op omkring et besøg på et lokalhistorisk arkiv. Forløbet har fokus på udviklingen af skolelivet i lokalområdet og er beskrevet udførligt på Meebook, hvor både lærer og elever bliver taget i hånden og guidet igennem læringsforløbet, som indeholder både forberedelse inden besøget og efterbehandling af besøget.

Matematik med stopmotion

Navn
Animated Learning Lab, The Animation Workshop

Animér en regnestrategi, levendegør pizzamatematik eller lav ligninger med æbler, pærer og bananer.

I dette forløb arbejder vi med stopmotion og matematik. 
Vi arbejder ud fra elevernes faglige niveau og laver sjove matematikfilm. Der kan divideres, ganges, lægges til og trækkes fra, og knokler man lidt med brøker, kan stopmotion hjælpe på vej.

GEOVENT - på engelsk eller tysk

Navn
GEOVENT

Sukker du og klassen efter at afprøve sprog i praksis?
Så er dette virksomhedsbesøg måske noget for jer:

I får mulighed for at besøge GEOVENT, der designer, producerer og sælger udsugning og ventilation, og møde GEOVENTs medarbejdere, der varetager meget forskellige arbejdsopgaver.

I forbindelse med besøget hos GEOVENT foregår introduktion, rundvisning samt dialog og spørgsmål på engelsk eller tysk.

Grib battet og vær fair - that’s cricket

Navn
Foreninger i skole og dagtilbud

Cricket er et sjovt og anderledes slagspil, hvor samarbejde og fairplay er i højsædet.

I cricket handler det – modsat mange andre sportsgrene i dag – ikke udelukkende om at vinde, men om at vinde på den rigtige måde i henhold til “the spirit of cricket”. Dette indebærer blandt andet, at udøverne udviser respekt for hinanden og for spillet, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at cricketspillere klapper ad både med- og modspillere, hvis de har lavet en flot præstation, og respekterer dommerkendelser uden brok.