Stråling, kernekraft og radioaktivitet

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Workshoppen “Stråling, kernekraft og radioaktivitet” sender eleverne på en aktiv og involverende opdagelsesrejse i udstillingen ”Det nysgerrige menneske”, hvor de skal undersøge forskellige typer af stråling. Fx giver vores lystunnel en sanselig oplevelse af forskellige bølgelængder, og vores tågekammer viser den konstante stråling omkring os. Disse interaktive oplevelser er afsæt for formidlingen af det elektromagnetiske spektrum, lysspektre, stråling og radioaktivitet. 

Design et værelse, besøg Aarhus TECH

Besøg maleruddannelsen på Aarhus TECH, og giv dine elever et indblik i en malers verden

I dette forløb til matematik og H/D "Design et værese - matematik i farver" skal eleverne oprette deres eget malerfirma og løse en række maleropgaver for en kunde. De beskæftiger sig både med matematiske og håndværksmæssige kompetencer som geometri, areal- og procentregning, opmåling, målestoksforhold, skitsering, materialevalg og produktfremstilling.

Kære krop, svære krop

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Rammen for læringsforløbet er Steno Museets udstilling “Kære krop, svære krop”. Her formidles forskellige tiders kropsidealer i et kulturhistorisk og samfundsmæssigt perspektiv, og hvordan de har udviklet sig frem til i dag. Eleverne forholder sig aktivt til spørgsmål om, hvor kropsidealer kommer fra, hvordan de ser ud, og hvordan de påvirker os.

Hvordan kan børn og unge skabe forandringer?

I skolen lærer man om demokrati, politik, samfund og om hvordan man som voksen kan bruge sin stemmeret til at skabe forandringer i sin hverdag og i samfundet generelt. Men hvis man som barn eller ung i Aarhus Kommune gerne vil skabe forandringer i sin egen hverdag, kan man så overhovedet det? Og, hvis man kan, hvordan gør man det så, og hvem skal man kontakte for at få hjælp til at skabe forandringerne? Dette er alle sammen spørgsmål, som dette undervisningsforløb giver svar på.

Stjerners liv og historier i Planetariet

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Kom og oplev det bedste, stjernehimlen har at byde på. I Planetariet lærer eleverne om universets fænomener og ser de fjerne stjerner på nattehimlen lidt tættere på. Vi følger en stjerne fra dens dannelse ud af gastågerne i rummet, indtil den går til grunde milliarder af år senere. Undervejs møder eleverne andre stjernetyper og får udpeget, hvor de er på stjernehimlen.

Planetarium: Stjernehimlen i aften

Navn
Science Museerne - Steno Museet

Dagslys er intet problem for at kigge på stjernehimlen, når man har et planetarie. Her oplever eleverne den aktuelle stjernehimmel over Danmark, og sammen med en formidler går de på opdagelse blandt stjernerne og lærer om universets utrolige fortællinger.

En stjerneprojektor gengiver en tro model af stjernehimlen. Eleverne udforsker den aktuelle stjernehimmel, og måske er en planet eller to synlig for tiden. Desuden hører de om historien bag stjernebillederne med stjernerne som vejvisere og pejlemærker. 

Hvordan kan børn og unge skabe forandringer?

I skolen lærer man om demokrati, politik, samfund og om hvordan man som voksen kan bruge sin stemmeret til at skabe forandringer i sin hverdag og i samfundet generelt. Men hvis man som barn eller ung i Aarhus Kommune gerne vil skabe forandringer i sin egen hverdag, kan man så overhovedet det? Og, hvis man kan, hvordan gør man det så, og hvem skal man kontakte for at få hjælp til at skabe forandringerne? Dette er alle sammen spørgsmål, som dette undervisningsforløb forhåbentligt kan gøre eleverne klogere på.

 

Grejbase, Sølyst

Grejbasen på Sølyst (tidl. Natursamarbejdet) er et tilbud til dagtilbud og folkeskoler i Aarhus kommune. Beliggenheden v. Sølyst lægger op til leg og aktiviteter i naturen i området. Der er offentlig adgang til området, som hører under Teknik og Miljø i Aarhus kommune, i dagtimerne.

Grejbasen, som er en selvstændig del af Sølyst, er udstyret med trangia og bålgryder, sav og økse samt trefod med grill og bålfad. Derudover er der forskellige lege, natur- og samarbejdsaktiviteter som kan bruges i området. Husk at medbringe brænde til bål, sprit til trangia mm.

Historisk Rundvisning

Få fortællingen om fregatten Jyllands lange historie fra krigsskib til kongeskib, fra vrag til kulturarv, om søslag og togter til fjerne lande og om den menige sømands tilværelse og vilkår.

På en historisk rundvisning på fregatten Jylland får I en anderledes, autentisk og følbar historietime.