Da Jacob var barn

Navn
MYRTHUE i Ribe

Jacob A. Riis er født og opvokset i Ribe og udvandrede i 1870 til Amerika. Her blev han en berømt reformator, journalist og fotograf.

MYRTHUE i Ribe har pakket dragkisten. I dragter og med flettet og vandkæmmet hår, som tiden bød, følger eleverne i Jacobs fodspor rundt i Ribe på de autentiske steder, hvor Jacob bl.a. har leget, boet og gået i skole da han var barn.

Gennem leg, historie, tegning, drama, dans og bevægelse får eleverne indsigt i Jacobs og andre børns barndom i 1800-tallets Ribe.

 

GPS-løb/Skattejagt/O-løb

Navn
Esbjerg Ungdomsskole - Ude med Ungdomsskolen

Eleverne får en instruktion i hvordan GPS´en virker, så de bliver fortrolige med den inden de bliver sendt ud på GPS-skattejagt.

 

Eleverne bliver sat ind i, hvordan man læser og anvender et kort. Ungdomsskolen stiller underviser, GPS'er, kort og klippekort til rådighed. 

Hent plakaten for forløbet nederst på siden.

Østskoven

Navn
Østskoven, MYRTHUE

Østskoven er en ung skov, som Esbjerg Kommune begyndte at plante i 1984. Skoven består af omkring 40 forskellige træer og buske, hvilket giver en rig variation til glæde for skovens gæster og dyr. Det er let at komme omkring på de mange anlagte stier.

Læs mere i Folderen om Østskoven.

Friluftsliv

Bunkerture

Navn
Esbjerg Ungdomsskole - Ude med Ungdomsskolen

Eleven får større indsigt i de lokale bunkere, hvor de er, hvorfor de er der og hvilken rolle de har spillet i tiden omkring Anden Verdenskrig. Esbjerg Ungdomsskole stiller underviser, kort og oversigter til rådighed. 

Lærerens opgave:

At være til stede under aktiviteten og være deltagende.

Vigtigt at vide:

Tøj efter vejret. Bunkere kan være våde og beskidte. Lommelygter, cykler og praktisk fodtøj.

Husk madpakke.

Basis lejrliv - Ude med Ungdomsskolen

Navn
Esbjerg Ungdomsskole - Ude med Ungdomsskolen

Eleverne får redskaber, der gør dem i stand til at tage på tur og opsætte en lejr, hvilket vil gøre det lettere at opleve naturen på nært hold. Esbjerg Ungdomsskole stiller trangia-sæt, gas, brænde, gryder, presenninger, snitte-kasser, save og en instruktør til rådighed. 

FORMÅL & INDHOLD:

På mission med Bibliobitterne

Navn
Vejle Bibliotekerne

Vi inviterer alle 3. klasser til en helt ny Augmented Reality-oplevelse på biblioteket. Med den helt nye app "Bibliobitterne" kommer eleverne på skattejagt rundt i biblioteket, når de skal hjælpe med at finde bibliobitterne og løse opgaver for dem.

Som det allerførste møder eleverne bibliobitterne i den tilhørende historie skrevet af den populære forfatter Thomas Brunstrøm. Allerede hjemmefra kan klassen på video se Brunstrøm læse højt (eller selv læse højt).

Herefter kommer klassen ind på biblioteket, hvor de i grupper skal finde ud af, hvor Bibliobitterne gemmer sig.

Koglematematik

Navn
Naturvejleder Helle Thuesen Westergaard

I dette forløb vil vi undersøge nåletræernes kogler. Vi indsamler og sorterer kogler efter forskellige kriterier, finder mønstre i dem og er måske heldige at finde kogler, der er bearbejdet af mus eller egern. Så arbejder vi med matematiske begreber – de ældre elever måler koglelængder og danner linjer, kvadrater og spiraler med koglerne. De yngre arbejder med relationspar som flest/færrest og kort/lang, og de anvender ikke-standardiserede mål.
De ældre kan også bestemme antal træer på et givent areal ved estimering.