Mikrosafari

Navn
LIFE Fonden

Hvordan kan vi passe på insekter og smådyr i Danmark? Der bliver færre insekter og smådyr, fordi de mangler levesteder. Nu kan du og dine elever hjælpe forskerne med at finde ud af, hvilke insekter og smådyr der lever i området omkring din skole. Velkommen til Mikrosafari!

Kend dit Hovedbibliotek

Kend dit Hovedbibliotek er en grundlæggende orientering om biblioteket og materialesamlingen for 0.-6. klasse.

Eleverne får kendskab til biblioteket og dets muligheder, samt lærer at finde relevant litteratur i den skønlitterære og faglitterære afdeling. Besøget kan tilrettelægges efter lærerens ønsker og klassens behov, men det vil typisk indeholde:

  • En rundvisning
  • Dialog om biblioteket og de muligheder, det rummer
  • En litterær oplevelse
  • Tid på egen hånd til at udforske biblioteket og materialerne

Lånerkort

Aarhus under besættelsen - Opgørets time

Rolle- og dilemmaspil om Aarhus under besættelsen.

Med den gamle politistation og Gestapo-bygning som ramme, arbejder eleverne med besættelsestidens dilemmaer. Der tages udgangspunkt i syv personkarakterer, der på hver sin måde klarede sig igennem et krigsramt Aarhus. Eleverne følger en af karaktererne, hvis livsfortællinger og dilemmaer udfoldes gennem brugen af digitale id- kort på en tur rundt på museet.

DM i Fagene - Faglighed møder virkeligheden

Navn
Erhvervsplaymaker praktik

Danmarks største konkurrence i skolens fag er i fuld gang – og jeres elever kan stadig nå at være med!
DM i Fagene giver elever i 7.-9. klasse en unik mulighed for at koble faglig viden med virkelighedsnære problemstillinger gennem autentiske cases fra virksomheder og organisationer.

Konkurrencen sætter skolens fag i perspektiv og viser eleverne, hvordan bl.a. dansk, matematik, engelsk og naturfag bruges i praksis – fra bæredygtige løsninger hos Aarhus Vand til logistik hos IKEA eller forbrugerviden med Forbrugerrådet TÆNK Kemi.

Thy Genbrugsguider

Navn
Thy Forsyning

Thy Genbrugsguider - små guider, store forandringer

Velkommen til Thy Genbrugsguider – et sanseligt og legende undervisningsunivers for børnehaver og indskoling i Thy. Her bliver børnene uddannet til Genbrugsguider og får mulighed for at opdage, sortere og skabe med affald.

Smag, Shake & Show

Navn
AALskills

Prøv kokke- og tjenertricks for en dag
Har du lyst til at lave de sprødeste fritter, shake farverige drinks eller sætte ild til en dessert? På Techcollege kan du prøve de tricks, der får en rigtig kok eller tjener til at se sej ud. Du vælger én workshop, får en rundvisning og slutter af med noget lækkert at spise.

Det blir' ikke nemmere:

  1. Vælg et tidspunkt
  2. Vælg en workshop (der kan vælges én workshop/billet pr. klasse)
  3. Bliv hentet og returneret på skolen i bus

Grejbank friluftsliv (skoler)

Skole & Dagtilbuds "Grejbank" administreres af Jens Markussen, Resen Skole. Grejbankerne er et landdækkende initiativ og sorterer under Friluftrådet.

Fra grejbanken kan man låne forskelligt grej til friluftliv. Der kan kun udlånes til institutioner og foreninger. 

Grejbanken råder over en  trailer, så det er nemt at låne, pakke og transportere, f.eks. til en frilufttur med klassen.

 

Kidsvolley for 2.-3. klasse

Navn
Dansk Skoleidræt Midt- og Vestjylland

Vi håber, at din klasse vil deltage og få en fantastisk oplevelse med det perfekte spil for alle elever i indskolingen. 

Til kidsvolleystævnet spiller vi på level 1.
På level 1 kastes over nettet. Der roteres efter hvert kast. Tre bolde grebet i træk befrier de ”døde” spillere.

Hvis I eller jeres elever ikke har kendskab til Kidsvolley på forhånd, betyder det ikke spor. Spillet er meget nemt, og vi lærer det hurtigt i fællesskab, når I kommer til stævnet.